Oh Land – charme og selvtillid
OBS: Dette er en anmeldelse af koncerten onsdag den 11. december.
Fuld af charme, selvtillid og energi sang og spillede Oh Land sig på Store Vega igennem 16 numre. Det hele på legende let vis, men generelt i et lidt højere gear end publikum.
Mest kendetegnede ved Oh Lands musik er hendes yndefulde og sopranhøje vokal, der allerede på aftenens andet nummer ‘Pyromaniac’ brændte igennem med høje ’uh-uhs’. ‘Bird in an Aeroplane’ fulgte efter, hvor sitrende synths og dyb bas skabte kontrast. Den energiske stemning blev også opvejet af en lidt dybere, romantisk aura, med finurlig percussion på numre som ‘Next Summer’ og ikke mindst den stille og sørgmodige ‘Love You Better’, der havde en dybde, som klædte Oh Land.
‘My Boxer’ var det første deciderede dansenummer, her buldrede bas og trommer rytmisk af sted. Som en energibombe dansede Oh Land veloplagt og ustoppeligt rundt på scenen, og man anede den balletpige, hun engang var – men her virkede det lidt som om, hun havde en fest, salen ikke helt var med til.
Størstedelen af de spillede numre var fra den nye plade ‘Wish Bone’, men de genkendelige hits fra forrige album blev ikke glemt. Og her var publikums genkendelsesglæde ikke til at tage fejl af ved især ‘Son of a Gun’ og ‘White Nights’.
Læs anmeldelse: Oh Land ‘Wish Bone’
Ved flere af numrene holdt hun motiverende mikrofonen ud til publikum, for at vi kunne synge med. Men uanset om man er til den slags inddragende koncerter eller ej, så blev underholdningselementet, oveni de mange anekdoter, en tand for meget, der truede med at tabe en del af publikummet – ikke mindst da Oh Land fik hele salen til at synge en fødselsdagssang for sin søster, så hun kunne sende hende en video.
Men når det er sagt, så er Nanna Øland Fabricius som en solstråle, der spreder glæde med sin skæve, dansable pop og de mange små anekdoter undervejs. Hun viste, hvordan hun mestrer både det festlige og det dybsindige, men desværre satte underholdningselementet altså selve musikken lidt i skyggen undervejs.