Erlend Øye – kold koncert i svømmehallen
Jeg elsker Frost for at tage chancer og finde skæve locations til deres koncerter. Det er med til at give den ellers til tider svært placérbare festival identitet. Men det forpligter også. For det holder ikke, hvis en femtedel af publikum ikke kan se den koncert, de har betalt for. Eller hvis det er så koldt, at selv – eller især – musikerne fryser. Og det gjorde Erlend Øye i Hollænderhallen.
»Velkommen til Frosts poolparty«, sagde festivalleder Mikael Pass, da han introducerede nordmanden. Og den idé har sikkert været fin på tegnebrættet. For manden bag The Whitest Boy Alives festlige discopop burde om nogen kunne varme den efterladte svømmehal med sin charme og danseglæde. Men nu var det ikke The Whitest Boy Alive, der skulle spille, og Erlend havde helt andre planer.
Læs også: Ni højdepunkter fra Erlend Øyes karriere
Charmen var der stadig. Få kan være i øjenhøjde med sit publikum som ham. Men med to kammerater på henholdsvis tværfløjte og Rhodes-keyboard, en akustisk guitar i hånden og næsten lutter nye sange på setlisten, så var det mere et lejrbål at varme sig på end et dansefrembringende poolparty, Erlend havde i tankerne.
Sangenes beats per minute blev holdt på hvilepulsniveau, og vi var mere vidner til en times demosession i øveren, end et gennemarbejdet bud på nye sange fra en af Skandinaviens bedste sangskrivere. På et tidspunkt blev guitaren slået lidt kraftigere an, og publikum omfavnede straks håbet og hujede. »Kom nu, giv den gas«, sagde en pige ved siden af mig, men det virkede mere som ønsketænkning end en egentlig opfordring. For håbet om at møde den Erlend, de fleste drømte om, var forsvundet.
Sidste års italiensksprogede single ‘La Prima Estate’ spredte lidt genkendelighedsglæde og tværfløjte-varme, ligesom ekstranummer-coveret af The Whitest Boy Alives ‘Golden Cage’ fungerede, selv om tempoet også her var skruet helt ned på vinterhiniveau.
Læs også: Se musikvideoen til ‘La Prima Estate’
Erlend nåede at invitere publikum ned til den festival, som han arbejder på at sætte op i Sicilien til august. Den hedder Endless Summer og er det modsatte af Frost, som han sagde. Og der vil jeg gerne møde dig igen, Erlend, når du også har fået helt styr på, hvad dine nye sange skal kunne. Eller hvor deres enkelhed og din bløde røst i hvert fald kan nydes i skyggen en varm sommerdag.