Marissa Nadler

Den drømmende singer/songwriter Marissa Nadler er skiftet til Brooklyn-selskabet Sacred Bones, der udgiver hendes syvende album med den på én gang passende og paradoksale titel til en februar-udgivelse. Mellem de akustiske country-inspirerede toner og den uskyldsrene vokal, er nemlig også et pirrende paradoks mellem det fredfyldte og den evige længsel.

Ærlige og dybsindige tekster om kærlighed og forliste drømme er omdrejningspunktet hos Nadler, der ligesom med sit seneste album ‘The Sister’ viser, at hun mestrer det lyriske til fulde. Men også musikalsk er hun blevet mere sikker på sin stil.

Ikke mindst med den første single ‘Dead City Emily’, der med sin melankolske atmosfære og akustiske guitar slår Nadlers ørehængende originalitet fast i grænselandet mellem americana, folk og rumklangsindsvøbt pop. Man får en utrættelig lyst til at sætte sangen på repeat, og et sted mellem den dragende rytme og den dybsindige stemning genkalder man ikoniske kvinder som Dolly Parton og Hope Sandoval.

Læs anmeldelse: Marissa Nadler ‘Marissa Nadler’

Men karakteristisk for langt de fleste numre på pladen er Nadlers hypnotisk beroligende guitarriff, der naturligt luller lytteren ind i en verden fuld af fortrøstning – paradoksalt nok på trods af at sangenes indhold er overvejende trist.

Værd et fremhæve er også ‘Was It a Dream’, der bedst kan beskrives som underspillet storslået. Det er hverken for meget eller for lidt, hvilket er kendetegnende for hele pladen. Der er ikke de store udsving eller overraskelser. Til gengæld er numrene let tilgængelige og som balsam for sjælen. Ideelle til en kold og forventningsfuld februar.