Moderat – euforisk electronica-fest
Når 1500-2000 mennesker står i DRs Koncerthusfoyer og storskråler med på electro-ballader som ’Bad Kingdom’, ’Damage Done’ og ’Gita’, spørger man sig selv, hvorfor Moderat endnu ikke har fået et massivt mainstream-gennembrud. Berliner-trioen måtte udskyde deres koncert, da Apparat-bagmanden Sascha Ring for nogle måneder siden kom ud for en alvorlig motorcykelulykke, men heldigvis er han kommet sig uden mén, og lørdag aften kunne han tilføre Moderat-universitet en indlevende vokalpræstation og rock-star attitude, der aftvang op til flere omgange alvorlig ståpels.
Svaret på, hvorfor Moderat aldrig for alvor har eller vil bryde igennem til de brede masser – trods velproportioneret syng-med-materiale – skal selvfølge findes i trioens kompromisløse insisteren på at kombinere ørehængende melodier med alskens vraggods fra den moderne klubmusik. Det er sikkert også samme kompromisløshed, der fik d’herrer Ring, Bronsert og Szary til at fyre hits som ’New Error’, ’Milk’ og ’Rusty Nails’ af i løbet af koncertens første tyve minutter. At ekstasen ved specielt den bedøvende guitarstøjende ’Milk’ indfandt sig omgående, skal man selvfølgelig aldrig beklage, men bange anelser om, at koncerten havde peaket for hurtigt meldte sig alligevel i baghovedet.
Heldigvis blev de gjort fuldstændig til skamme. Et par vanvittigt smukke og dystre udgaver af ’Seamonkey’ og ’Les Grande Marches’ tilførte i kombination med nogle imponerende tredimensionelle visuals koncerten et skær af pumpende Berliner-stemning, der blev understreget af små house-elementer, der bandt flere af numrene sammen.
Læs anmeldelse: Moderat ‘Moderat II’
Selv om Moderats numre egentlig er så stærke, at man ikke ville have noget imod at høre dem i deres originale udtryk fra ende til anden, så var det frydefuldt at opleve, hvordan nærmest hvert eneste nummer blev tilført små ekstra detaljer, der understregede eller fremhævede bestemte elementer.
Eneste minus var den ellers på plade fremragende ’Therapy’. Hvor samtlige andre numre vandt ved at blive trukket ud og remodelleret, så endte ’Therapy’ med at køre i en gabende tomgang, og blev desværre lidt af et antiklimaks. Men heldigvis et lille bitte et af slagsen og ikke noget, der for alvor kunne ødelægge euforien over trioens mesterlige evner ud i den moderne electronica.