Tidlige Armbånd

Det er svært at diskutere Tidlige Armbånd uden i samme åndedrag at nævne Synd og Skam, for parallellerne mellem de to er til at få øje på. Begge bands oprinder i større krea-fællesskaber – Synd og Skam fra det svendborgensiske Af Med Hovedet-kollektiv, mens moderskibet for Tidlige Armbånd hedder Aftenrutine. Begge har taget hul på karrieren med et par selvudgivne ep’er og begge løber øregangenes døre ind med storslingrende trillebørfulde af lige dele strittende aparte avant-rock tilsat skrub-ærlige, dansksprogede lyriklussinger.

Men derudover er det synd at sammenligne Tidlige Armbånd med noget som helst. De torpederer musikalske konventioner med en næsten naiv konformitetsforagt og som denne ep’s knap så salonfähige titel (og måske også undertitlen ‘Den lille hårde’) antyder, så er de meget lidt højtidelige omkring alt andet end musikken og måske mindst af alt sig selv.

Det kakofonisk båttende ‘Døre’ iscenesætter eksempelvis Tidlige Armbånd som et lidet seriøst satanisk cirkusorkester og den dominerende fornemmelse her er af et band, som anstrenger sig for at underholde – men som også glemmer poesien og dermed bare bliver – anstrengende. Poesien er til gengæld til stede i rigt mål på ep’ens todelte hovedattraktion ‘Lige god for altid’ og ‘Lige slem for altid’, der deler den originale lyrik som to facetter af et stormfuldt seksuelt fling.

Udgivelsen er alt i alt et lidt ujævnt bekendtskab. En mere spændende introduktion til Tidlige Armbånd er snarere deres tidligere ep ‘Jeg kunne dig rigtig godt’. Start dér og snup denne som dessert, hvis du har fået blod på tanden.