Cloud Nothings

Dylan Baldi er lidt af et musikalsk wunderkind, der, inden han droppede universitetet til fordel for Cloud Nothings, studerede musik og var en talentfuld saxofonist. Hverken dette album eller forgængeren ’Attack on Memory’ skinner dog langt væk af komplekse strukturer og musikteori – Cloud Nothings laver melodisk garagepunk i højt tempo med masser af angstfyldt lyrik.

Hvis Baldis musikalske verdensbillede er blevet vendt på hovedet, siden vi sidst hørte fra ham, er det i hvert fald svært at få øje på. Han skriver stadig virkelig fængende omkvæd, der gør albummet til en fornøjelig oplevelse, men kæmper også stadig en smule med at gøre den snævre genre til sin egen. Hvor Jay Reatard havde sin urovækkende karisma, og et band som Japandroids skiller sig ud med sit ungdomsnostalgiske narrativ, så fremstår Baldi til tider lidt anonym.

Læs også: Se videoen til Cloud Nothings ‘I’m Not Part of Me’

På den stærke ’No Thoughts’ viser han sig dog fra sin mest ekspressive side i et nummer, som kulminerer i hardcore-skrål. En støjende retning som han måske burde have valgt at forfølge på et album, der til tider føles lidt for emo-poleret. Tempoet er stabilt højt på pladens første syv numre, men får lige et hak ned på afslutningsnummeret ’I’m Not Part Of Me’, en fænomenal popsang, der viser, at når Dylan Baldi engang bliver træt af at spille 100 punkshows om året, så ligger der en lukrativ fremtid som popsnedker og venter.