DJ Mustard ’10 Summers’

I løbet af det seneste års tid har DJ Mustards minimale, intense ratchet music-lyd overtaget hiphop-verdenen. Samtidig har produceren udviklet en hård, G-funk inspireret udgave af lyden, mest iøjefaldende sammen med gangsta-rapperen YG, og dertil udviklet en mere melodisk – men stadig meget minimalistisk – variant af udtrykket på r’n’b-lænende produktioner som Tinashes ’2 On’ og Ty Dolla Signs ’Paranoid’.

DJ Mustard har altså en signaturlyd med mange variationer, hvilket også kommer til udtryk på hans debutalbum, der følger en tredelt struktur.

Albummet begynder intenst og upoleret med en række mindre kendte, men ikke så lidt underholdende vestkystrappere, oftest af gangsta rap-variationen, der rapper over minimale, tunge nyfortolkninger af G-funk. Det føles organisk og umiddelbart – som en fortsættelse af stilen fra YG’s Mustard-producerede ’My Krazy Life’-album fra tidligere i år.

Midten af albummet er derimod blockbuster-rapdelen: A-liste-gæster som Lil Wayne og Big Sean dukker op og gør det udemærket, uden at der egentlig opstår et nyt hit. Men hvor albummets begyndelse sprudlede af nye, upolerede stemmer, er det her meget poleret: Der er ingen spontanitet , kun jagten på det næste hit.

’10 Summers’ er alligevel et usædvanlig underholdende album, også fordi dets sidste del, der er dedikeret til r’n’b, er solid. Især to interludes med henholdsvis Tinashe og Ty Dolla Sign er perfekte eksempler på producerens særegne lyd. For Mustards lyd er netop unik – og frem for alt er det lyden af nu.