Tweedy
Jeff Tweedy er i sin egenskab af leder af Wilco ofte i de senere år blevet sammenstillet med den lidet flatterende betegnelse far-rock. Og sandt er det da også, at Wilco er blevet mere mellow med årene. Men nu laver Tweedy altså far og søn-rock – i familieforetagendet Tweedy – sammen med sin blot 18-årige søn, Spencer, hvis trommespil sagtens kan matche farmands indsats.
Sangene på ’Sukierae’ viser mere end noget andet hvor driftsikker Jeff Tweedy er i kunsten at lave prunkløse sange. Der er ikke mange falbelader på ’Sukierae’, bare diskret velarrangerede sange, hvor en stille melankoli og sorg sniger sig ind i hverdagslige gevandter, men uden at det bliver for knugende eller demonstrativt. Spencer bidrager med et skiftevist underspillet og opfindsomt med- og modspil til sin fars guitarudladninger og demonstrerer en fornem teknisk kompleksitet og kontrastfornemmelse på blandt andet den rytmisk synkoperede ’Diamond Light Pt. I’.
De ene sang glider sømløst over i den næste på det 20 numre lange album, der udgør en upåfaldende, men fordybningsbefordrende skattekiste for enhver fan, men for alle andre vil utålmodigheden nok begynde at sætte ind ca. midtvejs. Mest indtagende er den melodiske basgang på den, nå ja, Wilco-agtige ’Summer Noon’, det skridsikre riff på den rockede ’I’ll Sing It’ og den helt afdæmpede ’New Moon’.
’Sukierae’ er både et af de mest simple og mest krævende udspil Jeff Tweedy har lavet i en glorværdig karriere. De 72 minutters relativt enslydende spilletid suger noget energi ud af projektet.
Læs anmeldelse: Wilco ‘The Whole Love’