NehruvianDOOM

Det kom som noget af en overraskelse, da det sidste år viste sig, at en af hiphoppens ypperste undergrundslegender, MF Doom, var i færd med at indspille et album sammen med den stort set ukendte newyorker-rapper, Bishop Nehru.

Doom, som har stået bag noget af det mest nyskabende og excentriske hiphop op gennem 00’erne, trækker dog sig lyrisk i baggrunden i makkerskabet for hovedsagligt at fokusere på produktionen. Således giver han plads til sin unge samarbejdspartner, hvis tidligere projekter er gået stort set ubemærket under radaren.

Albummet har utvivlsomt sine højdepunkter. ’Om’ er et af pladens hårdeste og mest drevne numre, hvor det i særlig grad er Dooms meditationsrefererende omkvæd og den dunkle instrumental, der stjæler showet. ’Great Things’ også sin titel værdig. Her falder Doom og Nehrus drømmende og berusende tekster glimrende i hak med den opløftende og legende produktion.

Svagheden ved albummet er, at man sidder tilbage med en følelse af, at man gerne ville have haft mere Doom og mindre Nehru. ’Mean the Most’ og ’So Alone’ bliver eksempelvis ruineret af Nehrus uudholdelige omkvædssang, som hans vers simpelthen ikke har kaliber til at gøre op for.

Bishop Nehru er en udemærket rapper, men mest af alt er han en ung knægt, der kæmper med helt at finde sin egen lyd og stil. NehruvianDOOM-albummet er klart en forbedring i forhold til hans forrige projekter, men omvendt en skuffelse, hvis man sammenholder pladen med højdepunkterne i Dooms bagkatalog.

Læs anmeldelse: Doom på Vanguard Festival