The Drums
Oftest kan uenighed være brændsel på det kreative bål. Både Lennon/McCartney og Marr/Morrissey nød godt af hinandens forskellige temperamenter i The Beatles og The Smiths, og sådan er det også i The Drums, hvor bandets ankermænd Jonny Pierce og Jacob Graham ofte er gået hinanden meget på nerverne. I en sådan grad, at trommeslageren Connor Hanwick forlod det opløsningstruede band forrige år.
Duoen har nået et forsonligt leje, men en strøm af frustration og uforløste konflikter lurer stadig under overfladen: »I wanted to love you / but in my heart there’s nothing left / I thought we were important / but we don’t matter at all«, lyder det i ‘There’s Nothing Left’, nærmest som en opsummering af både bandets interne relation og følelsen af ikke at slå til.
Disse følelser forplanter sig desværre i et udtryk, som gennem albummet efterlader et både lovende, men også ærgerligt indifferent indtryk, hvor bandet ikke helt formår at overbevise lytteren om, at de betyder noget.
Monotonien draperer ‘Face of God’, ‘Magic Mountain’ virker uforløst, ‘Break My Heart’ lider under forglemmelighedens slør, og ‘Bell Laboratories’ er for fragmentarisk.
I den modsatte grøft pirrer en synthbas lydbilledet i ‘Let Me’ med sikker fremdrift, ligesom de småmelankolske ‘U.S. National Park’ og ‘I Hope Time Doesn’t Change Him’ stikker positivt ud.
Disse takter formår dog ikke at tippe ligningen over på den anden side af middel, og The Drums fremstår på ‘Encyclopedia’ tynget af ufokuserede ideer, som obstruerer dem i at servere et solidt album.
Læs også: 10 legendariske beefs mellem bandmedlemmer