Pusha T’s bedste soloudgivelse indtil nu er mørke, kokain og paranoia med æstetisk overskud
Denne udgivelse er, så vidt forstås, både et rigtigt album og en appetitvækker for Pusha T’s længe ventede ’King Push’-album. Det er unødigt forvirrende, men det komplicerede formathierarki og den klodsede albumtitel står heldigvis i skarp kontrast til det kunstneriske klarsyn og fokus, der præger dette kondenserede paranoiatrip.
Forretten serveres nemlig kold og blottet for hensyn til de kommercielle forventninger, der har tynget store dele af Pushas karriere. Det er ti korte numre søbet ind i mørke og coke – den skyggeside af hiphoppens samvittighed, som den tidligere drug dealer altid har været manisk fascineret af. Universet bringes til live af minimalistiske, urolige og mærkelige loops signeret blandt andet Timbaland og Sean ’Diddy’ Combs. Det er en genkendelig skabelon ikke ulig den, det Neptunes-producerede mesterværk ’Hell Hath No Fury’ blev skåret efter.
Nøglen til ’Darkest Before Dawn’ er da heller ikke nyskabelse, men perfektionisme: Hvert enkelt ord er målt og vejet af Pusha, og hver enkelt linje leveret med fintfølende timing. Hvert af de blot 33 minutter tæller. Det er en æstetik, der adskiller sig mærkbart fra de mange voluminøse og ambitiøse hovedværker, der har præget hiphoppen i 2015 – eller som Pusha selv formulerer det på det klaustrofobiske højdepunkt ’Untouchable’: »I drop every blue moon to separate myself from you kings of the YouTube«.
Tilstedeværelsen af fortidens klassikere hænger i luften: ’Got Em Covered’ har et snert af slut-90’er-Jay Z over sig, og den isnende pompøsitet på ’Keep Dealing’ genkalder Biggies mesterværk ’Life After Death’. ’M.P.A.’ med Kanye West og ASAP Rocky på omkvædet lyder som taget ud af ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’. Det væsentlige er dog, at Pusha T rapper med en autoritet, der står mål med ovennævnte, så han aldrig forfalder til idoldyrkelse.
’King Push – Darkest Before Dawn: The Prelude’ er et stilrent studie i mådehold, fokus og kvalitet. Nu kan hovedretten næsten kun skuffe.
Kort sagt:
’Darkest Before Dawn’ er kondenseret Pusha T. Et kort medley af mørke, kokain og paranoia skabt med stort æstetisk overskud, men uden unødvendigt store ambitioner. Resultatet er hans bedste soloudgivelse indtil nu.
Læs også: Pusha T giver koncert i København