Til aftenens Brit Awards vandt Justin Bieber prisen for International Male Solo Artist og kvitterede med en optræden af de to hits ‘Love Yourself’ og ‘Sorry’.
Først en akustisk version af balladen ‘Love Yourself’, hvor Bieber med ild i pejsen havde besøg af James Bay på guitar – Bay vandt senere på aftenen prisen som British Male Solo Artist.
Herefter gik det dog over stok og sten, da Bieber løb op på hovedscenen til en optræden med ‘Sorry’ flankeret af et væld af dansere og endnu mere ild.
Bieber optrådte også til sidste uges Grammy Awards – her med ‘Love Yourself’ og ‘Where Are Ü Now’ i selskab med Diplo og Skrillex.
Læs også: Hed flirt og saftige dansetrin: Se Rihanna og Drake på ‘Work’ til Brit Awards
Læs også: Vinderne kåret ved årets Brit Awards – se en stortudende Adele
Læs også: Brit Awards: Se Lordes stærke David Bowie-hyldest med ‘Life On Mars’