Savages var sublime i Store Vega: En tornado af kontrol og vildskab

Koncerten igennem stod der til min venstre side en teenagedreng. Han hengav sig totalt til oplevelsen og modtog anerkendende nik og smil fra de omkringstående tilskuere, når han skrålede i vilden sky med på de parole-bastante tekster.

Udsigten til en ny hverdagsuge havde ingenlunde tynget humøret hos et særdeles modtageligt publikum, og heldigvis var Savages ligeså opstemte på at imødekomme salen i Store Vega.

Frontkvinde Jehnny Beth var veloplagt (»the best place to be is with you right now«) og introducerede ‘Slowing Down the World’ som »a sexy little thing. I suggest you grab your partner«.

Denne oprigtige publikumskontakt var en medvirkende faktor til, at dagligdagens genvordigheder hurtigt forsvandt, og Beth kunne heller ikke skjule en åbenlys taknemlighed, når hendes øjne talrige gange fangede blikket hos en sal opstemt på at lege med.

På scenen var Savages et studie i selvsikker coolness og musikalsk overskud. Fra Fay Miltons bastante bækkenbrag i ‘She Will’ og Aysa Hassans ekspressive baslinjer i ‘No Face’ til Gemma Thompsons klagende feedback i den ulmende ‘Mechanics’ og de ekspressive riff i ‘Evil’.

Men det var først og fremmest Beth, der tog stikket hjem som det karismatiske og intense fokus for ens opmærksomhed. Både når hun smøg sig graciøst rundt på scenen eller som en utæmmelig baggårdskat lod hele kroppen accentuere salverne af piskende postpunk, besad hun totalt crowd control.

En autoritet, der naturligvis også bør tilskrives hendes vokale evner. Fraseringerne sad pitch perfekt i skabet, når hun leverede sine karakteristiske knæk i ‘I Need Something New’ og fik publikum til kollektivt at holde åndedrættet i ‘Adore’.

Blandt koncertens mange højdepunkter var, da hun i ‘Hit Me’ kravlede ud på publikum og først satte sig i skrædderstilling på et hav af udstrakte hænder og derefter lod sig crowdsurfe tilbage på scenen.

Til den afsluttende ‘Fuckers’ inviterede Savages opvarmningsbandet Bo Ningen på scenen, og således var der dobbelt op på alle instrumenter og en ligelig kønsfordeling mellem de syv musikere, hvis massive output sikrede en formidabel og frydefuld finale.

18 numre blev leveret på lidt over en time i en koncert, der aldrig tabte momentum. Blikket var fokuseret på scenen, og jubelen gjaldende. Savages har udviklet sig til en tornado af kontrol og vildskab på live-fronten, og mandag aften i Store Vega gjorde de alt rigtigt i en sublim dosering af nådesløs in-your-face power og inderlige stunder.

Læs interview: Savages: »Det handler om at spille røven ud af bukserne, så folk føler sig i live«