Rock vs. hiphop: Tue Track og Powersolo snubler i eget benspænd

Rock vs. hiphop: Tue Track og Powersolo snubler i eget benspænd

Hvis alle numre på Tue Tracks Powersolo-maltrakteringsalbum befandt sig i samme klasse som ’New Fazhioned Girl’ ville der være tale om et af alle tiders største højdepunkter i det årtier gamle had-kærlighedsforhold mellem rock og hiphop. Originalens smadrede rock’n’roll-blues er bevaret i sin grundessens tilsat et tungt vuggende ska-agtigt beat og garneret med udvalgte bidder af opklippede og flossede lydeffekter. Dét nummer sparker så balstyrisk meget røv, at det er svært at koncentrere sig om resten af albummet.

Når det nu lige præcis er Tue Track, der har arrangeret det usædvanlige benspænd i form af et album baseret på Powersolo-samples primært fra gruppens seneste album, er forventninger selvsagt pænt høje. Desværre bliver de ikke rigtigt indfriet. Det er kun på ’New Fazhioned Girl’, at sammensmeltningen af stilarter udkrystalliserer sig i noget, der er unikt og langt større end summen af de enkelte dele.

’Zonic Sauce’ og ’Zasquatch’ er ganske hæderlige numre, der er gode tilføjelser til Tue Tracks imponerende bagkatalog af 80’er-inspireret electro. Men det er også i netop de numre, at Powersolos indflydelse fylder mindst. Kim Kixs vokal er filtreret ind og ud af lydbilledet, og de syntetiske riffs er smadrede, så de stinker af rock’n’roll-attitude. Men i bund er det electro-beats tilsat en usædvanlig sample-bank.

’Azid Orchid’ er nok pladens mest afdæmpede nummer. Et dovent, slæbende hiphop-beat, lidt elguitar-anslag og et par strofer fra en kvindelig vokal svinger rigtig godt, men nummeret savner i den grad et vers fra nogle af Tue Tracks gamle, soul-fulde rap-kumpaner som Jahi eller Wildchild.

På resten af pladen bliver benspændet for påtaget og i længden anstrengende. ’Teachz for Fun’ brager anmassende derudaf, og man kan overhovedet ikke høre, at Tue Track skulle have haft den igennem beatværkstedet. ’Dez Filles’ er for folk til lummer-kitschet, fransk 70’er-pornostemning, og så er der numre som ’Franticz’ og ’Leather Zuit’, hvor rocken og electroen står og gnubber sig larmende og gumptetungt op ad hinanden uden at falde i hak.

På papiret har ’The Unreal Zound’ været et sjovt eksperiment, men ført ud i virkeligheden er der kun kommet få rigtigt mindeværdige øjeblikke ud af det.


Kort sagt:
Et på papiret sjovt eksperiment, der kun bibringer få mindeværdige øjeblikke. Ét af dem er ’New Fazhioned Girl’, der med tungt vuggende rytmer og flabet attitude nok er sådan Howling Wolf ville have lavet hiphop i 60’erne.

Tue Track vz. Powersolo. 'The Unreal Zound'. Album. Crunchy Frog.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af