Roskilde Festival er som en pænt stor by, faktisk Danmarks fjerdestørste målt på indbyggertal, og hvert år bliver der rykket rundt på veje, scener og andre praktiske foranstaltninger, så oplevelsen bliver optimeret på bedst mulig vis.
2016 kommer også til at byde på forandringer i den måde, publikum bruger og oplever festivalen på: Avalon bliver bygget om til en mere lukket og teaterinspireret scene, mens festivalen også byder velkommen til en helt ny Countdown-scene.
Orange, Arena, Pavilion, Gloria og Rising kommer til at ligne sig selv, så vi tog en snak med Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén om, hvad der kommer til at ske med Avalon, Countdown samt Apollo, som sidste år havde Countdown-mærkatet i festivalens opvarmningsdage.

COUNTDOWN / APOLLO
Som billedet ovenfor viser, får vi en helt ny Countdown-scene i form af denne bølgende konstruktion. Scenen skal huse elektronisk og elektronisk popmusik i festivalens opvarmningsdage, hvorefter den bliver til en portal ind til selve festivalpladsen, hvor man får tjekket sit armbånd. Træd igennem og du er ved Apollo, som nu er en del af den indre plads.
»Det er lidt samme øvelse, som vi var ude i med at udskille Rising fra Pavilion for et par år siden for at give den sit eget udtryk og flytte musikken lidt tættere tilbage på, hvor publikum bor. Nu gør vi det samme med Apollo og Countdown – skiller de to ad, så det bliver to separate scener i stedet for to brands, der delte samme scenerum. Rent praktisk så gør vi det ved at lave Countdown som sådan en fremskudt bastion, der kommer til at ligge i skellet mellem indre plads og campingpladsen – rimelig tæt på, hvor Apollo også har ligget og kommer til at ligge fortsat«, siger Anders Wahrén.
»Der vil være en scene placeret i en åbning, og når så musikken er færdig med at spille der, så piller vi selve scenegulvet og lyd og lys (det meste af lyset) væk, og så vil der være en åbning. Så det også bliver en portal ind til indre plads«.
Er den tættere på eller længere væk fra indre plads end Apollo?
»Længere fra indre plads. Den bliver rykket sådan lidt ned mod den gård, der ligger dernede og den handelsfacade, der har været med madboder og så videre«.
Den ser lavere ud end Apollo?
»Ja – det er den også, og det er også med vilje for at få de her upcoming-artister lidt mere ned i niveau med publikum. Og der kan man sige, at Apollo – i sær sidste år – var en meget stor scene at stå på for mange af de her kunstnere, som er ude og spille for første gang på så stor en scene. Så vi vil gerne mindske afstanden og gøre det lidt mere intimt der. Men stadig sikre, at det er en lydmæssig rigtig god oplevelse – selvfølgelig også lysmæssigt, selv om den jo spiller mest i de lyse timer, så derfor har vi også gjort lidt ud af designet rundt omkring. Så når man ikke kan lave så meget med lys, så kan man give det noget visuelt via designet og integrationen i området«.
Ser Apollo ud som sidste år?
»Mere eller mindre. Selvfølgelige er der altid nogle finesser og detaljer, vi laver om i lysdesign og så videre, men selve scenen er i hovedtræk den samme. Der bliver så ændret lidt på pladsen og placeringen af scenen – den bliver rykket en lille smule mod indre plads, drejet lidt, men primært arbejder vi med adgangsveje, så vi arbejder imod denne her motorvejstendens, der har været – som vi fik gjort lidt ved sidste år. Med at der er rigtig mange folk, som rykker hen foran scenen, når de skal til og fra de andre scener. Det vil ikke være naturligt for folk at gå på tværs af pladsen, de vil mere skulle søge ud mod en udgang, der er modsat scenen eller gå ind på indre plads. Så de bliver ledt mere rundt om det primære publikumsområde«.
Den vil stadig ligge dernede forbi Pavilion?
»Ja, den kommer en lille smule tættere på, men sagen er, at der er rigtig meget af det musik, vi præsenterer på Apollo, der er ret bastungt og svært at flytte meget tættere på de andre scener uden at få et stort lyd-spillover. Så det er altid en afvejning. Vi vil gerne have, at scenerne ligger tæt, så folk kan nå at høre så meget musik som muligt, men det skal også være sådan, at det bliver en god oplevelse ved hver scene«.
Hvem har lavet den nye Countdown-scene?
»Det har Casper Damkier, en af vores mange frivillige ildsjæle. Det er ham, som er hovedmanden, og han startede ligesom fra scratch med denne her idé om, at vi skal have noget, der kan bygge bro fra Apollo og ud til campingpladsen. Hvor der så kom en idé om at arbejde med noget, der fungerede som en scene, men i virkeligheden også er en port. Så den vane folk får ved at mødes ved Countdown kan de tage videre ind i de sidste dage af festivalen. Den er der stadig, den forsvinder ikke, og den får heller ikke lov til bare at stå uden at blive brugt til noget«.

AVALON
Avalon er kun et par år gammel, og festivalen tuner stadig scenen hvert år. I år er målsætningen af gøre scenen mere unik ved at genskabe stemningen fra et gammelt teater. Det kommer der en mere lukket, men mere unik scene ud af via et nyt telt.
»Vi vil gerne arbejde med stadigvæk en genremæssig bred scene og har brudt vores hoveder med, hvordan vi kan lave noget, som ikke bare er et standardtelt på en festival, som man kan se så mange andre steder. Og noget af det, vi hurtigt fik sporet os ind på var, at gamle teatre jo bliver brugt rigtigt meget som spillesteder rundt omkring i verden. Så i stedet for at lave en scene, som enten bliver meget standardiseret festivalscene eller bliver meget genrespecifik – sådan som vi til dels gør det med Apollo og i et eller andet omfang også har gjort det med Cosmopol tidligere – så vil vi hellere gå lidt samme vej, som vi har gjort med Gloria, hvor det handler om at indfange en stemning. Der prøver gruppen omkring scenen så nu at arbejde det i en teaterretning, så man får lidt illusionen af, at det her er vores teaterrum, man træder ind i«, siger Wahrén.
Hvordan kommer teaterinspirationerne til skue?
»Det bliver lidt mere lukket, og så har vi arbejdet med – i hvert fald i mindsettet – sådan noget som logeopbygninger, tung velour, guld og kvaster – klassisk teaterfeel«.
Sidste år var det et åbent telt – hvad nu?
»Igen, det bliver mere lukket. Selvfølgelig skal vi have rimelig store indgange i siden af vores telte, for der er jo mange mennesker, som flytter sig ind og ud. Og vi vil også gerne have den fleksibilitet stadig, at der er nogle koncerter, hvor der bliver så pakket, så nogen står udenfor og også på en eller anden måde skal kunne være med i oplevelsen. Men vi prøver at lukke det lidt mere af, så man får mere en fornemmelse af at være i et lukket rum. Så vi kan give det lidt mere mørke også i dagtimerne og give det noget mere intimitet til både de små og de større koncerter derinde«.
Hvor stort er det her rum i forhold til sidste års telt?
»Selve det indre rum bliver muligvis en lille smule større end det, der var i teltet sidste år, men til gengæld, fordi det bliver lukket ned og ikke åbner op ud mod pladsen på samme måde som det telt, vi har brugt de sidste to år, så vil det nok føles mindre, fordi der er lidt mere en afgrænsning. At det ikke forsvinder i en stor plads op mod Orange. Så kapacitetsmæssigt en lille smule større, følelsesmæssigt noget mindre«.
I er ikke bange for at lukke af? Der plejer tit at være fyldt ved Avalon.
»Vi er selvfølgelig opmærksomme på, hvor indelukket vi kan lave den, og der er nødt til at være noget rum til, at folk kan sive lidt ud og ind og også til, at nogle kan stå udenfor og følge med. Så det er noget af det teknik, der bliver arbejdet med nu«.
Læs også: Roskilde Festival: Vores seks største ønsker til den endelige spilleplan
Læs også: Kommentar: Roskilde har det bedste hiphop-program i mands minde – på trods af to stinkere i toppen
Læs også: Stripklub-kongen: Syv grunde til, at Future er Roskildes vigtigste hiphop-booking