Både Jack Black og Johnny Depp gæster store danske scener til sommer, mens Lukas Graham med udenlandsk succes har lyst en sti over i musikkens verden for aldrende barnestjerner fra det store lærred. Men hvem har ellers taget springet fra Hollywoods store lærred og op bag mikrofonstativet?
Vi kigger nærmere på kendte skuespillere, der har forsøgt sig som musikere med blandet succes – fra Ryan Gosling til Bruce Willis. De er blevet inddelt i tre kategorier: De hæderlige, de harmløse og de hørmende.
De hæderlige
1. Milla Jovovich
Supermodel/filmstjerne/fashiondesigner/popstjerne? Milla Jovovich er en af de Hollywood-stjerner, der render rundt med flest skråstreger i sit cv, men hendes karriere som singer/songwriter er alligevel et forholdsvist ubeskrevet blad for de fleste.
Jovovich indspillede sit første og hidtil eneste studiealbum i 1993 i en alder af 18 år. Oprindeligt havde pladeselskabet SBK præsenteret hende for en håndfuld næsten-grydeklare popsingler, som hun blot skulle synge på, men Jovovich satte foden ned og skrev efterfølgende næsten hele ‘The Divine Comedy’ selv.
Resultatet er et bemærkelsesværdigt modent album, som ifølge stjernen selv var inspireret af så eklektisk en flok som Kate Bush, Sinéad O’Connor, This Mortal Coil og Cocteau Twins, men som også åbenlyst trækker på hendes østeuropæiske aner. Efterfølgende sivede et bundt liveindspilninger med titlen ‘The Peopletree Sessions’ ud under mere løsslupne omstændigheder, og Jovovich har siden jævnligt lagt nye demoer på sin hjemmeside, deltaget som gæstevokalist hos NorthSide-aktuelle Puscifer og udgivet den dansevenlige single ‘Electric Sky’ i 2012.
2. Jenny Lewis
Jenny Lewis, kendt både som forsanger i Rilo Kiley og solo under eget navn, trådte i lighed med vores egen Lukas Graham sine barnesko i film- og tv-verdenen.
Men hvor de færreste danskere nok har glemt Lukas Graham Forchhammers tidligere liv som Grunk Krumborg i tre spillefilm om Krummerne samt TV2’s stort anlagte julekalendersatsning ‘Krummernes Jul’ i 1996, er Lewis gledet temmeligt ubemærket over i musikken.
Måske var det fordi hendes roller helt op til begyndelsen på Rilo Kiley i 1998 var forholdsvist low-key: Man kender hende bedst for sin hovedrolle i den skøre Nintendo-roadmovie ‘The Wizard’ sammen med Fred Savage fra ‘Mine Glade 60’ere’ og coming of age-tøsefilmen ‘Foxfire’, men måske det også er til det bedre? Jenny Lewis fremstår i hvert fald som en kunstner, der med stor succes har skiftet ham og børstet fortiden af sig. Hun har kun haft få og små roller, siden hun entrerede i musikken.
3. Steve Martin
Den hvidhårede sjover udgav i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne en stribe comedy-fokuserede album, men da han genoplivede sin musikalske karriere i 2009 med albummet ‘The Crow: New Songs for the 5-string Banjo’, var det med et helt andet og uventet fokus – nemlig, som titlen antyder: Bluegrass.
Men Martin havde faktisk på det tidspunkt også spillet banjo i næsten 50 år og havde tidligere været gæstesolist på et Earl Scruggs-album. ‘The Crow’ blev besøgt af gæster som Scruggs og Dolly Parton, og det endte med at rage en Grammy til sig for bedste bluegrass-album i genren samt at blive en adgangsbillet for Martin til at spille i countryens allerhelligste tempel, The Grand Ole Opry i Nashville.
Det er blevet til fire langspillere siden da blandt andet i selskab med Edie Brickell, med hvem Martin også netop har samarbejdet med om musicalen ‘Bright Star’.
4. Katey Sagal
Du kender hende sikkert bedst som Jax Tellers benhårde cougar-bitch af en mor, Gemma Teller Morrow, i ‘Sons of Anarchy’, som Al Bundys kone i ‘Vore værste år’ eller som stemmen bag Leela i Futurama – en rigtig solid tv-slider, nærmest på tværs af generationer.
Men Katey Sagal var i 70’erne både med i et rockband under det selvudslettende navn The Group with No Name, samt backingsangerinde for folk som Bob Dylan, Bette Midler og countryidolet Tanya Tucker.
Hun har siden midten af 90’erne udgivet tre fuldlængde-soloalbum med en blanding af eget materiale og covers – senest 2013-skiven ‘Covered’, der, som navnet antyder, udelukkende består af andre folks sange (blandt andet Ryan Adams, Tom Petty og Steve Earle), ligesom hendes sange har fundet vej til ‘Sons of Anarchy’-soundtracket.
5. Zooey Deschanel
Ingen Hollywood-udklækket musikerliste uden indie-darlingen over dem alle. Vi taler selvfølgelig om Zooey Deschanel, som sammen med M. Ward har udsendt fem album som She & Him og samtidig opretholdt en stadig imponerende filmkarriere.
Og for lige at punktere ondsindede myter om, at Deschanel blot er en slags indie-udgave af hendes kendis-lookalike, Katy Perry – et kønt ansigt klistret på et hold af hitmagere – så get this: Hun har faktisk skrevet langt størstedelen af sangene på de tre She & Him-album, der består af originalmateriale. What’s not to like then?
Deschanel har også medvirket som gæstevokalist hos kollegaer, blandt andet førnævnte Jenny Lewis, eks-husbonden Ben Gibbard fra Death Cab for Cutie, Prince og det aldrende Beach Boys-mastermind, Brian Wilson.
6. Ryan Gosling
Det er syv år og en bunke filmtriumfer som ‘Drive’, ‘The Place Beyond the Pines’ og ‘The Ides of March’ siden, at Dead Man’s Bones’ selvbetitlede debut udkom, så det er let rent at glemme, at selveste Ryan Gosling også har valset rundt på en scene og givet den gas med sit tomands-venneband.
Men der har også været overordentligt stille siden albummet og den efterfølgende turné, hvor Gosling og kammeraten Zach Shields pløjede det meste af USA tyndt i selskab med et lokalt børnekor til styrtende kritikerroser og flotte sammenligninger med blandt andet Arcade Fire.
Ingen ved derfor, om Dead Man’s Bones er lagt i graven (pun intended), men for en kort stund syntes det nærmest skæbnebestemt, at Gosling skulle følge i fodsporene på sine Mickey Mouse Club-barnestjerne-buddies Chrstina Aguilera, Britney Spears og Justin Timberlake – men på sin helt egen, vanligt forrygende vis.
Læs om de harmløse og de hørmende Hollywood-musikaspiranter på de følgende sider.
De harmløse
1. Billy Bob Thornton
Han er en mand af mange talenter, den gode Billy Bob. Skuespiller, instruktør og så meget af en scorekarl, at han indledte et forhold til (og blev gift med) Angelina Jolie i en alder, hvor mange andre mænd mest af alt er omvandrende midtlivskriser – og ja, han er også én blandt mange skuespillere, der har forsøgt sig bag en mikrofon.
De sidste 15 år har han således udsendt ni album, først solo og siden med bandet The Boxmasters, hvori han spiller en skønsom blanding af country, rockabilly og britisk-inspireret sen-60’er-mod-rock. Thornton var også tidligere roadie og har selv indrømmet, at han snublede ind i filmbranchen ved et uheld, og at han altid har drømt om musikken.
Dén mentalitet har han haft brug for, for selv efter disse mange år og udgivelser er det kun meget sjældent blevet til andet end sløje anmeldelser, og i 2009 lagde han sig tilmed ud med hele Canada, da han i et radioprogram kaldte landets publikummer for »kartoffelmos, bare uden sovs«, da han beskrev, hvor kedelige, de var at spille for. Well done, Billy Bob.
2. Scarlett Johansson
Meget kan man sige om Tom Waits, men tandløs er han ikke – endnu. Det til trods var det netop det mest rammende adjektiv, anmelderne fandt på at sætte på Scarlett Johanssons debutalbum, hvor hun tacklede den legendariske sangskrivers værker.
Det var ellers ikke fordi projektet skortede på indie-cred med TV On the Radio-masterminden David Sitek bag knapperne, Yeah Yeah Yeahs-guitaristen Nick Zinner på den seksstrengede og endda selveste David Bowie på backingvokaler (!) på et par numre, men Johanssons eget bidrag var ikke noget særligt, og det blev tilmed mixet helt ned i Siteks druggy lydsovs.
Trods den lunkne modtagelse fulgte hun i 2009 debuten op med ‘Break Up’ i selskab med singer/songwriteren Pete Yorn, der også er bror til Rick, Johanssons manager. Anmeldelserne var lige så tøvende, og Hollywood-skønheden har siden lukket bogen for sine musikalske eventyr, bortset fra et par diskrete featurings og soundtrack-optrædener hist og her.
3. Keanu Reeves
Også Neo himself har forsøgt sig udi rockens verden med det kortlivede postgrungeband Dogstar, hvor han betjente bassen. Bandet, som også talte tv-serieskuespilleren Robert Mailhouse på trommer, nåede at udsende en ep og to album, før de fleste af medlemmerne fik travlt med andre sysler – navnligt Reeves’ filmkarriere havde taget gevaldigt fart efter ‘Speed’.
Dogstar levede en stille karriere, men bandet nåede dog at runde Glastonbury-festivalen og at have æren af at være bandet, der bragte Weezer til live-scenen – deres første koncert nogensinde var netop som opvarmning for Reeves og co.
I det mindste skal Dogstar have ros for at have haft dømmekraft nok til ikke at have gået med første indskydelse med hensyn til bandnavnet. Bandet hed tidligere Small Fecal Matter (!) og Big Fucking Shit (!!), før valget endelig faldt definitivt på Dogstar.
4. Juliette Lewis
Hvis der er én i Hollywoods ellers farverige persongalleri, der har oplagt rockstjernekarisma, er det tændrøret Juliette Lewis. Og Lewis har selv beskrevet beslutningen om at starte et band som værende en ren skæbneåbenbaring, da hun på et tidspunkt tog med veninden og Hole-trommeslageren Patty Schemel til en Blondie-koncert.
Det er blevet til tre album med bandet The Licks i ryggen og så prominente gæster på trommeslagertaburetten som Schemel selv og Dave Grohl, som betjente tønderne på ‘Four on the Floor’. I 2009 opløste hun dog The Licks og udsendte i stedet soloalbummet ‘Terra Incognita’ med hjælp fra det meste af The Mars Volta.
Ingen af Lewis’ album har dog fået mere end blandede anmeldelser, trods hendes store indsats og kompetente kollaboratører, men det har dog ikke afskrækket hende. Sidste år blev The Licks således gendannet med både en række koncerter og et kommende album i ovnen.
5. Brigitte Nielsen
Og så til det danske indslag: Det platinblonde modelikon, skuespilleren og eks-viven til Sylvester Stallone, Brigitte Nielsen, har såmænd også haft sine 15 minutters fame som sangerinde.
I sen-80’erne indspillede hun den Giorgio Moroder-udklækkede duet ‘Body Next to Body’ sammen med den østrigske rapper Falco (jawohl, ham med ‘Rock Me Amadeus’, intet mindre!) og blev spændt for hitmageren Christian Walden, hvilket affødte to album, der primært blev bemærket på det tysksprogede marked.
Senere skiftede hun spor og gik under dæknavnet Gitta, da hendes producerbagmænd ville se, om hun kunne single-hitte uden kendisfaktoren, hvilket også lykkedes pænt, og senest har hun gæstet Spleen United-skæringen ‘Misery’ fra de fire maskinstormeres seneste og foreløbigt sidste album, ’School of Euphoria’.
Læs om de mest hørmende Hollywood-musikaspiranter på næste side.
Hørmerne
1. Bruce Willis
Man kan ikke sige, at Willis ikke selv var klar over, at det var tynd is, han bevægede sig ud på, da han i 1988 indspillede debutalbummet ’The Return of Bruno’. Albummet, som bestod af en smagfuld blanding r’n’b-covers bakket op af genrekoryfæer som The Pointer Sisters, The Temptations og Booker T, blev fulgt til dørs af en tv-mockumentary, der iscenesatte Willis som hans alter ego, Bruno Radolini.
I filmen optræder en lang række musikere inklusive Elton John, Phil Collins, Brian Wilson, Joan Baez, Jon Bon Jovi og Ringo Starr som fans af Radolini, hvilket på selvironisk vis vendte hele Willis’ entré i musikkens verden på hovedet.
Skræller man alt udenomsgøglet af, er det dog et mere end ordinært coveralbum, der står tilbage, og det blev kun desto mere tydeligt, da Willis fulgte op med endnu en skive over samme læst året efter, hvilket blev enden på hans gryende musikalske karriere. Heldigvis ramte ‘Die Hard’ også biograferne dét år.
2. David Hasselhoff
Du har boet under en sten, hvis det er gået din næse forbi, at The Hoff også har moonlightet som pinligt popidol ved siden af sin karriere som tv-hunk i ‘Knight Rider’ og ‘Baywatch’, men det er de færreste, der gider beskæftige sig med cheese-kongen længe nok til at opdage, hvor dybt kaninhullet egentlig er.
Så hold nu fast: David Hasselhoff har indspillet fjorten (!) album og udgivet næsten lige så mange greatest ‘hits’-opsamlinger henover de sidste 30 år. Indholdet er en skønsom blanding af covers og originalmateriale (sidstnævnte dog altid skrevet af hans kyndige producere).
Helt i tråd med, at hans popularitet er størst i de tysktalende lande, har Hasselhoff endda bevæget sig fra rock over pop og eurodance og helt ind i skamløse schlager-territorier. Den tysksprogede single ‘Du’ er således en fin Youtube-udfordring: Hvor længe kan du holde den ud uden at krumme tæer?
Og må vi ydmygt foreslå den u-l-t-i-m-a-t-i-v-e hadegave, hvis du lige har brug for sådan én: ‘Looking for Freedom — Das Beste!’, som opsamler femogfyrre (!) af The Hoffs mest ulidelige ørebæer på tre cd’er.
3. Steven Seagal
Let’s face it: Både på og uden for lærredet er den aldrende actionbøf ved at være et omvandrende meme. Han er pot og pande med Vladimir Putin, og han har haft sin egen energidrik og aftershave. Men noget af det mest pinlige i den kimonoklædte aikido-sofas portefølje er trods alt hans musikalske karriere.
Seagal har udgivet to album under eget navn, ’Songs from the Crystal Cave’ og ‘Mojo Priest’, begge med afsæt i bluesen. Førstnævnte blander dog både rock, reggae og country i sovsen og har et par prominente features med i form af Stevie Wonder og dancehall-dronningen Lady Saw, og selveste B.B. King har offentligt hyldet Seagals evner på en guitar.
Det har dog ikke forhindret albummene i at være lort. Altså. Med tekster som »Someone took me to a restaurant / and I had to eat something fast / I ordered some chicken / they gave me alligator ass« ved man ret hurtigt, hvad klokken er slået. Steven Seagal gæstede sidst Danmark med backingbandet Thunderbox i 2007, hvilket rystede ovenstående fine fanboyportræt af ham i selskab med Richard Ragnvald af sig.
4. Jennifer Love Hewitt
Det er ikke bare Jennifer Love Hewitts filmkarriere, der er gået helt i stå efter en sand perlerække af sløje roller – hun har også drejet nøglen om på en ellers gryende singer/songwriter-karriere. Den startede helt tilbage i 1992, da hun i en alder af 12 blev spændt for Japan-only-debutalbummet ‘Love Songs’ i klassisk barnestjerne-showpony-stil.
Hvalpefedtet var røget på ‘Let’s Go Bang’ og hendes selvbetitlede tredje album fra 1995 og 1996, men selve fornemmelsen af produkt over personlighed hvilede pinligt tungt over de to skiver, som tilsammen kun bar Hewitts delvise sangskriversignatur på et enkelt nummer.
På 2002-svanesangen ‘BareNaked’ tog hun heldigvis skeen i den anden hånd og skrev det meste af sit materiale selv sammen med ‘Bitch’-hitmageren Meredith Brooks. Men når man som den hvedemelshvideste nabodatter fra brede Texas eksempelvis starter en sang med »Yo, yo, yo«, er det svært at opretholde troværdigheden, også selv om produktet denne gang var mere autentisk hjemmebag.
5. Mr. T
I det mindste var intentionerne gode: A-Team-bøffen og WWF-wrestleren med den ikoniske mohawk Mr. T indspillede i 1984 en ep ved navn ‘Mr T’s Commandments’ og albummet ‘Be Somebody… or Be Somebody’s Fool’. Begge udgivelser var mindet på at opdrage og motivere henholdsvis børn (ep’en) og voksne (albummet) til at blive bedre mennesker.
I bakspejlets nådesløse lys er albummene mest af alt god underholdning på den der virkelig tåkrummende måde. T bjæffer sine velmente formaninger om at lave sine lektier, behandle sin mor ordentligt, være god mod andre børn og dyr, ikke bukke under for gruppepress and so on på en brysk, flow-forladt manér, der næsten er René Dif op ad dage og beats’ene var bedagede allerede, da skiverne ramte gaden.
Albummet blev fulgt til dørs af en meme-tastisk motivationsvideo, hvor senere stjerner som blandt andet Ice-T, Fergie og Bobby Brown også deltog i løjerne. Se den fra ende til anden – i sin fulde, VHS-snaskede pragt i toppen.