1. Whitney ‘Light Upon the Lake’ (3. juni)
Det Chicago-baserede rockband med den ubekymrede folk-snert har tidligere fanget vores opmærksomhed, ikke mindst på grund af den opslugende og sarte vokal fra forsangeren Julien Ehrlich, som er blændende og ukompliceret uden at være det mindste lemfældig. Senest viste singlen ‘No Matter Where We Go’, at der stadig er god grund til at glæde sig til den 3. juni, hvor bandets debutalbum lander.
Bandet har linet en svimlende lang turné op, som bringer dem til Roskilde Festival om en måneds tid, og bager solen fra en skyfri himmel, bliver det uden tvivl nemt at hengive sig til deres hymniske døsighed, som virker så snublende enkel, når først man falder ind i den.
2. Palace Winter ‘Waiting for the World to Turn’ (3. juni)
I virkeligheden kan man allerede nu smuglytte til duoens debutalbum her, men officielt og dermed også fysisk udkommer pladen først den 3. juni. Bandets sfæriske krautrock resonerede fra start varmt både her til lands og udenlands, hvor bandet netop har spillet en hel del koncerter, blandt andet på den engelske festival The Great Escape. Derfor må man forvente, at live-rustningen sidder som den skal, og at bandet er klar til at indtage Roskilde Festival til sommer.
Sangeren Carl Coleman og Morten Hesselager har live allieret sig med et spartansk rocktrup, der vækker de cinematiske vidder, indspilningerne maner frem, til live med en brusende energi, hvilket videoen foroven er et godt bevis på.
3. Minor Victories ‘Minor Victories’ (3. juni)
Det er godt og vel et år siden, en flok af Englands mest erfarne og roste musikere fra det alternative rockmiljø slog pjalterne sammen og dannede Minor Victories. Bandet består af medlemmer fra Slowdive, Mogwai og Editors, og genrehybriden mellem shoegaze, postrock og postpunk er slet ikke så uhomogen, som man måske skulle tro. I virkeligheden er den ret ligetil på sin ganske vist alternative facon.
Slowdive-sangerinden Rachel Goswells dyngvåde rumklangsvokal svæver elegant over et tungt maskineri, hvis styrke møder harmonisk modspil fra velorkestrerede strygere og sløve, melodiske el-guitarer. Debutalbummet har allerede fire forløbere ude, og alt peger henimod en plade, der spiller på alle de rigtige melankolske tangenter med en sikker men altid søgende hånd.
4. Yung ‘A Youthful Dream’ (10. juni)
I et nyt interview med Soundvenue, som kan læses i vores nyeste magasin, fortæller Mikkel Holm Silkjær – bagmanden bag Yung – at han virkelig ikke havde lyst til at blive musiker. Det var hans ungdomsoprør mod musikerforældrene. Men som det jo heldigvis gælder for de fleste teenagere, så er det en fase, der slutter. Og heldigvis for os, lytterne, for Yung havde vi nødigt været foruden. Nu udkommer Aarhus-punkernes næste album ‘A Youthful Dream’ på det amerikanske selskab Fat Possum.
Lyden og de nye sange har ikke kun et smadret, men også internationalt format, hvilket allerede har bragt bandet på en mini-tour i Frihedens Land, der tog godt imod den flossede fossen fra de live-lystne knægte. Singlerne ‘Commercial’ og ‘The Child’ slår da også et niveau an, der uden tvivl stiller Yung i høj kurs efter udgivelsen.
5. Karl William ‘Livet’ (10. juni)
Under Karl Williams koncert på Spot Festival i år fik man en fornemmelse af, at noget nyt var lige om hjørnet, da sangeren næsten udelukkende luftede nyt materiale. Sangene viste en ny og mere direkte poppet side af den ærlige r’n’b-solist, som efterfølgende annoncerede ep’en ‘Livet’, som op på debutalbummet ‘Placebo’ fra sidste år.
Der er ikke noget lyd ude, der kan give os et mere afklaret fingerpeg om, hvad vi kan forvente os af udgivelsen, men selv om live-udtrykket har skubbet melankolien på retræte, er det svært at forestille sig en William helt uden vilje til at sætte de seriøse emner på vers. ‘Livet’ har da om noget også en alvorlig klangbund.
6. Nite Jewel ‘Liquid Cool’ (10. juni)
Den L.A.-baserede sangerinde med det profane navn Ramona Gonzales gødede sin karriere perfekt med debutalbummet ‘One Second of Love’ fra 2012, og nu er hun parat til at plante sit næste frø i synthpoppens muld med albummet ‘Liquid Cool’. De mellemværende år har ikke været ren laurbær-hvilen, men er blevet udnyttet til at forfine udtrykket blandt andet sammen med produceren Dâm-Funk.
Hele albummet er skrevet, udført og produceret af Gonzales selv, og første single ‘Kiss the Screen’ lader ingenlunde til at have lidt noget tab i hendes hænder alene, tværtimod er 80’er-stemningen og techno-kitschen et seriøst godt underlag til den skarpe vokal, der til tider nærmest når the king of pop til de kridhvide ankler (OK, hans hologram måske).
7. Laura Mvula ‘The Dreaming Room’ (17. juni)
Den engelske soulsangerinde bærer både æstetikken udenpå og indeni. Og heldigvis er hun generøs nok til at dele ud af begge dele i både musik og video, men før vi overlapper med modesektionen fokuserer vi lige på musikken alene. For det er tre år siden, Mvula udgav sit sidste album ‘Sing To the Moon’, der gjorde hende til en hæderkronet kunstner og Princes protegé, men nu er ventetiden snart ovre.
De singler, der løber forud for ‘The Dreaming Room’, honorerer i særdeleshed de forventninger, der har været til albummet. Og at dømme ud fra både ‘Overcome’ og ‘Phenomenal Woman’ og sangenes kraftfulde vitalitet, virker det fuldstændig omsonst at tale om den svære toer. Det virker som om, der er antændt en diskodynamit i sangerindens artpoppede univers, men de knivskarpe og raffinerede produktioner får eksplosionen til at rejse sig så elegant som fjerene på en påfuglehale.
8. Less Win ‘Trust’ (17. juni)
Den københavnske rocktrio har for første gang i deres eksistens været i et rigtig studie for at optage deres nye album ‘Trust’. Og kvantespringet er ikke blot evident i lydsporernes tekniske kvalitet, hvor kaosset er kommet under kontrol, man fornemmer også tydeligt en drejning i det kreative udtryk. Singlen ‘Rituals’ brænder uagtet ligeså meget igennem som fordums flænsende flammer fra ‘Further’, der udkom i 2014.
Det melodiøse islæt er mere positivt end aggressivt, og det er forfriskende med nogle nye farver på den notorisk sort/hvide punkpalet. Men der males stadig med pensler, vi kender fra postpunken og garagerocken – den slags klassiske, enkeltstrengede strøg er opløftende, især når balancen mellem rod og rigiditet er i ligevægt. Og det lader den til at være.
9. DJ Shadow ‘The Mountain Will Fall’ (24. juni)
Joshua Davis er han født, og er man lidt overtroisk, var det måske hans skæbne at blive dj qua initialerne. Men konspirationer til side og tilbage på faktastien, der fører os lige lukt hen til sample-mesterens nye album ‘The Mountain Will Fall’. På albummet har Shadow fået gæster, nemlig Run the Jewels og Nils Frahm, hvilket vi allerede havde det vildt over, da vi tog samarbejdet med på vores Top Tracks-liste.
Man skal ikke være i DJ Shadows selskab særlig længe, før det står klart, hvorfor hans virtuose greb om sample-genren gjorde ham verdenskendt tilbage i 1996. Hans hiphop-schwung og beatsnedkeri er indiskutabelt verdensklasse, og når det krydres med levende horn og galaktisk blip-synth som foroven, forstår man udmærket hans tilnavn som samplingens svar på Jimi Hendrix.
10. Rae Sremmurd ‘SremmLife 2’ (24. juni)
Inden for filmverdenen praktiserer man lidt oftere det der med at kalde en opfølger ‘2’. Men i musikkens verden not so much. Måske fordi det er lidt b-filmsagtigt. Det afholder alligvel ikke de to brødre Swae Lee og Slim Jxmmi, der tilsammen udgør hiphop-duoen Rae Sremmurd, fra at træffe netop det valg på deres albumtoer. Og i virkeligheden er det i god tråd med deres ironiske aura, der allerede strålede på debuten.
Rae Sremmurd er gennemsyret af ungdommelig naivitet, men i samspil med moden musikalitet lider kvaliteten ingen last. Singlen ‘Look Alive’ viser imidlertid en lidt mere eftertænksom side af de amerikanske rappere, der alligevel ikke anser sig selv for for fine eller voksne til at ræbe (2:27) demonstrativt indover den seriøse og basfede bund.