1. Angel Olsen ‘Intern’
Kan man synge, hvis man er stum eller følelsesløs? Angel Olsen har en magisk evne til at synge som om hun er begge dele. Og alligevel vælter det ud med følelser, når hendes skælvende vibrato intonerer og stemmepragten udfolder sig så ubesværet, som det kun kan være en engel forundt. På denne nye trailer ‘Intern’, som slutter abrupt med et transmissionsdødt tv-billede, demonstrerer hun atter sit ophøjede kunstneriske væsen på en sang, der svælger i Nancy Sinatras ‘Bang Bang’-nostalgi og svæver på en sky af ‘Twin Peaks’-klingende synthesizere med dertilhørende molfyldt, øde melankoli.
Referencerne er imidlertid kun pejlemærker, for essensen af musikken udgøres af Olsens helt egne ingredienser, som smager helt fortrinligt. Vi håber på et nyt album snart.
2. Cass McCombs ‘Opposite House’
Den amerikanske singer/songwriter har netop annonceret, at hans nye album ‘Mangly Love’ udkommer den 26. august, og singlen ‘Opposite House’ skærper i den grad de forventninger, man måtte have til udgivelsen. På et melodisk og legesygt guitarriff glider sangen af sted i et døsigt tempo med en blidhed som en aftenbølge, der skvulper mod en solbeskinnet californisk strand. Ja, undskyld den billedlige højstemthed, men sangen indbyder næsten til det, og så må man gribe den.
Chill er kodeordet for nummeret på en delt første med hygge-groove, og i Mr. McCombs lune favn skaber det symbiotisk velbehag og vellyd, der har en del til fælles med landsmanden Jonathan Wilson. Og det er slet ikke så skidt.
3. Pusha T x Jay Z ‘Drug Dealers Anonymous’
Titlen er rimelig ironisk, for Pusha T og Jay Z har begge en fortid som drug dealers – noget de i den grad heller ikke lægger skjul på i ‘Drug Dealers Anonymous’, der stammer fra Pushas kommende album ‘King Push’.
»Fourteen-year drug dealer and still counting«, rapper Jay Z blandt andet over DJ Dahis kølige, sløve og ret æteriske beat, der kun forstærker ordene fra de to legendariske rappere.
Sangen bliver i sin første uge streamet eksklusivt hos Tidal.
Hør flere Top Tracks på de følgende sider.
4. Blod ‘Berøring (III)’
Bandet Blod er en del af det aarhusianske undergrundspladeselskab Brystet, som indtil videre kan bryste (!) sig af kun at udgive deres bands fysisk på kassettebånd. Heldigvis falder der af og til en smule af til internetfolket, herunder Blods nye single ‘Berøring (III)’, som er taget fra deres kommende ep ‘II’.
På et hjemmelavet, nedtonet kalypsobeat kravler deres patosfyldte postpunk hen i en mørk afkrog af genren, hvor den bedøvede cold wave driver rundt, og med sangeren Rasmus Palludans poetisk-klagende greb om det danske sprog slås der nye, afstikkende gnister i de flintestensfaste genrekoder. Og det skal der til, hvis ikke man skal drive rovdrift på klichéerne, som Blod indtil videre holder fint i ave.
5. Kwamie Liv ‘Dancing On My Own’
Som en del af DR’s Output-serie har den danske sangerinde kastet sig over Robyns kæmpehit ‘Dancing On My Own’, og det har hun gjort med modsat fortegn end den fede, synthpoppede plus, vi kender fra originalen. Kwamie Liv har skraldet ind til benet af sangens bærende konstruktion og danser minimalistisk igennem den på et pianobåret arrangement, der forsigtig stemmer i med hendes stemmes dybfølte ømhed.
Nogle gange skal der hviskes, før der bliver lyttet, og det formår Liv at understrege med denne coverversion, som skaber sit helt eget intime rum, hvor det slet ikke føles så forbitret at være fængslet.
6. IDER ‘Pulse’
Den nye London-duo IDER slap deres første single i april og har netop sendt en efterfølger ud med titlen ‘Pulse’. Duoen består af de to unge kvinder Megan Markwick og Lily Somerville, der især på dette nye udspil viser, at de har stukket spaden ned et rigtig vellykket sted i popmusikkens sediment. Nu skal de bare finde overskuddet frem og fortsætte med at grave. For tilsammen danner deres ultraharmoniske vokaler en fletning, der kan piske skønhed og liv ind i den verserende r’n’b og den alternative electronica.
‘Pulse’ har næsten noget perfekt over sig, og det er svært at sætte en finger på, hvad det præcis er ved den banale treenighed af klaver, klangfulde vokaler og smældfed synthbas, der påkalder sig et så superlativt mærkat. Måske fordi der bare ikke skal mere til engang imellem.
7. Rain ‘Solis’
Vi bliver i det engelske, men drager lidt vestpå til byen Swindon, der sidste efterår fostrede bandet Rain. Deres første ep ‘Symphony Pains’ udkom tidligere i indeværende år, og det var en tordnende omgang shoegaze svøbt i reverb og distortion med sfæriske, ensomme vokaler fikseret i støjens epicenter.
På deres nyeste single ‘Solis’ har de engelske lads demonteret den døsighed, der omkranser shoegazen, og erstattet den med postpunket kølighed. Den sødmefulde vokal er dog ikke hægtet helt af på det hæsblæsende raid, og på den måde falder lyset ind i universet i ledtog med de flimrende guitarer, som glimter lidt af allerhelligste My Bloody Valentine.
8. Swimming Tapes ‘Set The Fire’
Med den bagende sol, som vi oplever i disse dage, er det kun på sin plads at hive noget solskinsmusik ind på listen. London-gruppen Swimming Tapes’ nye single ‘Set the Fire’ er som skrevet til formålet med en minutiøs, kalkuleret pen, der fremtegner skinnende dreampop med udgangspunkt i en indie-æstetisk parlør fra 00’erne.
Forestiller man sig det amerikanske band Diiv gå på scenen efter en dyb middagslur, er man ikke langt fra Swimming Tapes’ melodisk tindrende guitarer og letbenede indieløb, der føres an af en syngende ung melankoliker med øjenbrynene løftet i midten – lige der, hvor Midlake bor. Som du måske har gættet, er der ikke for alvor noget nyt under solen, men man behøver jo heller ikke at opfinde en ny drink hver gang, man sætter sig i dén.
9. YG ‘Still Brazy’
I sidste uge havde vi også YG med på listen med tracket ‘Why You Always Hatin?’, der var blevet bevinget af både Drake og Kamaiyah. Imellemtiden er der landet endnu en ny single, og den kommende plade har fået en ny titel – ikke ‘Still Krazy’ men nu ‘Still Brazy’, som udkommer den 17. juni. Singlen med den selvsamme løjerlige titel lander sammen med en fuld trackliste, der byder på en lang række gæster, heriblandt Lil Wayne.
Vi driver fortsat rundt inden for gangsterrappens ghettovold, og YG’s uhøjtidelige flow forfølges stadig af en vis ironi, som udpensles af det gumpetunge beat og den ekstremt høje frekvens af vendingen »This shit, this shit, this shit’s brazy«, som efter sigende skulle betyde det samme som ‘crazy’. Og det er i bund og grund ret sigende for tracket.
Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Apple Music HER og via Spotify HER.