1. Wild Beasts ’Boy King’ (5. august)
Albummet hedder ‘Boy King’, og blandt numrene på tracklisten finder vi titler som ‘Tough Guy’, ‘Alpha Female’, ‘He the Colossus’ og ‘Eat Your Heart Out Adonis’. Der skal ikke mange flere brikker til at gennemskue, at der er maskuline kræfter på menuen på dette femte album fra Wild Beasts: Konceptet bag hele albummet er nemlig den moderne maskulinitet og den selvdestruktion, den afføder.
De første skud fra pladen vidner om mere umiddelbar legesyge på produktionssiden med masser af smæk på beatet, insisterende synthflader og metalliske vokalklange – en leg med det moderne, det maskuline og den gængse poprockskæring. I producerstolen har de britiske bæster allieret sig med John Cringleton, der tidligere har siddet i producerstolen hos blandt andre St. Vincent og Swans.
Wild Beasts kan desuden opleves live den 18. oktober i Pumpehuset.
2. Rae Sremmurd ’SremmLife 2’ (12. august)
I 2014 slog Rae Sremmurd hårdt ned på diverse dansegulve med de chillede trap-bangere ‘No Flex Zone’ og ‘No Type’, og siden da har Sremmurd været en hyppig pinsel for den tipsy festgæst, der tenderer til at ramme lidt ved siden af i søgefeltet efter et par gin & tonics.
Bag det umulige alias finder vi brødrene, der kalder sig Swae Lee og Slim Jxmmi, som er rykket til Atlanta, hvilket næsten må siges giver ekko i de heftige hi-hats, synth-kaskaderne og den tunge bas. De to hiphop-bros leverer linjer med en utilregnelighed a la Young Thug og melodik a la Future.
3. PartyNextDoor ‘PartyNextDoor 3 (P3)’ (12. august)
Drakes protegé PartyNextDoor, som har det borgerlige navn Jahron Anthony Brathwaite, har annonceret efterfølgeren til sit 2014-album ‘PartyNextDoor Two’, og titelmønstret fortsætter ufortrødent i samme rille som hidtil med det kommende album ‘PartyNextDoor 3 (P3)’. Udover nummeret ‘Come and See Me’, der er kommet til i samarbejde med Drake, er en bid af singlen ‘Not Nice’ også ude til præ-lyt.
Helt i OVO-ånden er der svulmende erotiske r’n’b-toner på spil i ‘Come and See Me’, der langsomt lader lytteren falde længere og længere ned i søvndyssende og omsluttende slowburn-komfort. Brathwaites sensitive stemmeføring får følgeskab af afdæmpet saxofon, og på billedsiden kulminerer det med intet mindre end et indfølt kys i regnvejr. Således er banen kridtet op til en hed omgang velsmurt r’n’b rundet af den moderne hiphops ufejlbarlige trin, som uden tvivl kan spores på det kommende album.
4. Crystal Castles ‘Amnesty (!)’ (19. august)
Et krystal er et fast stof. Derfor går et krystalslot heller ikke itu, bare fordi man fjerner den ene søjle. Sanger Alice Glass forlod projektet for to år siden og erklærede electro-projektet for dødt, men nu udfyldes hendes spot bag mikrofonen af en ny sangerinde, Edith Frances, som sammen med det oprindelige medlem Ethan Kath åbner kistelåget for version 2.0 senere på måneden. I lyset af den skræmmende mortalitet blandt musikere er det i sig selv godt nyt.
Det er det såmænd også, hvis man zoomer ind på det musikalske. For at dømme udfra singlen ‘Concrete’ er der ikke slået nogen skår af Crystal Castles sylespidse synthpop. Singlen er hektisk højspændt og køligt klædt bag et støjende slør, der flirter med flere afarter af de syntetiske genrer som cold wave, electropunk og rave. Fans bør i høj grad give bandet amnesti for Glass’ afhop, hvis niveauet i ‘Contrete’ holder gennem hele albummet.
5. Roosevelt ‘Roosevelt’ (19. august)
Bag det amerikansk-klingende nom de plume gemmer der sig en discoglad tysker, der hedder Marius Lauber, og han er omsider klar til at følge op på sin debut-ep fra 2013 med en udgivelse i fuldlængde format. Det eponyme værk har en forløber ude, ‘Fever’, og det er en festlig sag, der sætter ild til dansegulvet, som en flammekastende popdrage, der udspyr sine svulstige melodier med overvældende styrke. Læg hertil et nemt memorerende – for ikke at sige trivielt – fest-mantra »Don’t lose the fever. Yeah. Bring back the fever. Yeah«.
Tidligere på året kom den første luns fra pladen med nummeret ‘Colours / Moving On’, hvor der også var skruet godt op for de dansable diskoteksknapper. Og det er, hvad det er: Gedigen pop til de endeløse nætter på klubben. Holder Roosevelt den euforiske festtrance kørende gennem albummet, bliver den sidste halvdel af årets fester ikke kedelige.
6. Banks & Steelz ‘Anything But Words’ (26. august)
Sommetider mødes modsætninger. Og sommetider er de modsætninger så utænkelige, som den nydelige baryton fra Interpol, Paul Banks, og den hårdkogte Wu Tang-alfahan, RZA. Men ikke desto mindre har de to begået et ganske særligt, symbiotisk samarbejde i den spritnye duo Banks & Steelz.
Forløberne (såsom ‘Giant’ og den Ghostface Killah-opbakkede ‘Love and War’) fra duoens kommende debut har slået en intens, mørk og tempofyldt tone an, hvor RZA’s heftige linjer spiller op ad Banks’ næsten kronisk melankolske vokal. Der kunne meget vel være noget stort og ualmindeligt spændende i vente et sted mellem postpunk, hiphop og electrorock. Eller sagt med lidt mindre dramatiske ord, som RZA i sin tid udtalte til Rolling Stone: »Jeg tror, hvis man smækker vores sandwich sammen, vil det blive godt«.
7. Cass McCombs ’Mangy Love’ (26. august)
For et halvt års tid siden kiggede Cass McCobs tilbage i bagkataloget og samlede sjældent og uhørt materiale sammen på ‘A Folk Set Apart’. Et hurtigt lyt giver et ganske udmærket indblik i den alsidige herre, vi har med at gøre: Det ene øjeblik får man en rendyrket cowboy for sit indre blik, det næste en lo-fi balladepoet.
Førstesinglen fra den californiske singer/songwriter hedder i denne omgang ‘Opposite House’, og den er en behagelig chill-sag med melodisk guitarriff og skønne vokalharmonier. Det lover på alle måder godt for McCombs’ ottende hak i pladehylden.
8. De La Soul ’And the Anonymous Nobody’ (26. august)
Hvis du er i tvivl om, hvem De La Soul er, kan du prøve at finde nummeret ‘Me Myself and I’. Kender du ikke de første sekunder, er det næsten så besynderligt, at vi ikke ved, om du skal i hiphop-skammekrogen, eller om du bare skal nyde endelig at være sluppet ud fra den sten, du har boet under de sidste 20-30 år.
De La Soul skrev hiphop-historie med deres debutskive ‘3 Feet High and Rising’ i 1989, og trods en længere udgivelses-hiatus i slut-00’erne (hvor gruppen dog sporadisk dukkede op på samarbejder med blandt andre Gorillaz), er den legendariske trio stadig up and running. Dette fik vi at høre på den smooth, funky førstesingle ‘Pain’, der gæstes af Snoop Dogg, og det får vi forhåbentlig også cementeret helt igennem, når ‘And the Anonymous Nobody’ lander med alle sine 17 nye tracks.
9. Frank Ocean ‘Boys Don’t Cry’ (på fredag?)
Ja, tør man håbe? En mystisk kunstvideo, diverse hints gennem det seneste år, og senest The New York Times, som via en anonym kilde har meldt ud, at ‘Boys Don’t Cry’ udkommer på fredag den 5. august.
Ingen singler, ingen udmelding fra Frank og intet officielt fra hans pladeselskab. Vi håber naturligvis, men får ikke ro, før albummet kører.
Læs også: Kommentar: Franke, du fucker mig…
Læs også: Her er 12 koncerter du skal opleve i august – med Travis Scott, Massive Attack og masser af Strøm