Match made in heaven: Rhye i Store Vega med strygerkvartet og DR Pigekoret

Der var lagt i kakkelovnen til en aften i følelsernes tegn i Store Vega, hvor Rhye assisteret af den islandske strygerkvartet Amiina og DR Pigekoret optrådte som en del af spillestedets 20-års jubilæumskoncerter.

Der var et tydeligt fremmøde af kærestepar, og det er sandt for dyden også det sensuelle, inderlige og intime rum, som Robin Hannibal og Mike Milosh opererer i.

Sædvanen tro var det kun sidstnævnte, der var at finde på scenen i aftes, og den canadiske sanger følte sig særdeles veltilpas og fremstod rørt over den særegne koncertramme: »You might see us cry on stage, but don’t worry about that. It’s a good cry«, proklamerede Milosh.

Man forstod ham, for med tilføjelsen af Amiina og Pigekoret løftedes den nuancerige r’n’b-pop til bevægende højder, idet de klassiske elementer og den moderne soul-tekstur voksede sammen som et match made in heaven.

Amiina, som også assisterer Sigur Rós, spillede en afgørende rolle i, at man fortabte sig i de blåtonede stemninger Om det var violinen, der rytmisk understøttede den pulserende basfigur i ‘Shed Some Blood’, eller i ‘Major Minor Love’, hvor de svalende strygere undervejs skiftede karakter og dramatisk accentuerede nummerets crescendo. Blandt aftenens mange højdepunkter.

Pigekoret var ligeledes en gevinst for den samlede oplevelse. Deres ordløse harmonier indledte koncerten, og såvel ‘Verse’ som ‘Open’, der blev modtaget med tordnende applaus af et ellers andægtigt lyttende publikum, farvedes smukt af de mange stemmer, der forenedes med Miloshs nuancerede fraseringer. Specielt i ’Open’ viste han overlegen mikrofonkontrol med en nærmest hviskende vokal.

Rhye-holdet er usvigeligt sikkert spillende musikere, som ikke går af vejen for at anvende koncertrammen til instrumentale ekskursioner, hvilket den legesyge orgelsolo i ‘3 Days’ vidnede om, ligesom Milosh lejlighedsvis betjente både keys og percussion. Det pirrede ligeledes oplevelsen, hvordan der ofte blev anvendt pizzicato-pluk på strygerne til at understrege de fingerknips, der ligger i flere af produktionerne.

Netop pulsen hos Rhye sendte ofte publikum på blid vuggen, og Milosh og co. ansporede flere gange publikum til interaktion med gestikulationer og håndklap, hvilket blev mere end imødekommet. En venindegruppe havde sågar deres egen danseklub i publikumsmængden og hengav sig jublende til de smægtende rytmer.

En livsbekræftende understregning af, hvordan scene og sal smeltede symbiotisk sammen denne smukke lørdag aften.

Læs også: Her er 13 koncerter du skal opleve i oktober