Wilco i DR Koncertsalen: Innovative americana-ambassadører gav veloplagt masterclass

Koncertsalens scene er ikke lille, men ikke desto mindre havde Wilco kørt en ganske imponerende instrumentpark i stilling, som både inkluderede banjo, mellotron, glockenspiel, Korg M20 synth, lap-steel og metallisk percussion. Sidstnævnte var monteret trommesættet, som blev aldeles overlegent betjent af Glenn Kotche og bragede igennem i en forrygende ‘I Am Trying To Break Your Heart’ tilsat et effektfuldt lysshow.

Men ensemblet fra Chicago behøver ingenlunde visuel bombast, for de kan spille i en grad, så tid og sted nærmest evaporerer. Foruden Kotche er Wilco i Nels Cline beriget med en gudsbenådet guitarist, som var et hyppigt fikspunkt gennem koncerten. Hvad enten han brillerede med tapping-teknik i ‘Normal American Kids’ eller støjviolin i ‘Misunderstood’. Aftenens højdepunkt var dog ‘Impossible Germany’ med en gnistrende solo, hvor publikum kvitterede med begejstrede klapsalver over det dynamiske samspil, hvor hele bandet komplementerede Cline.

Wilco betegnes blandt pionererne indenfor alternativ country, og netop sammensætningen af disse to komponenter bevirker, at der i sekstettens traditionelt forankrede genre-visitkort er så tilpas mange avantgardistiske flosser, at man hele tiden holdes på dupperne. ‘Via Chicago’ var umiddelbart en triviel americana-traver, men bedst som man var ved at døse hen, eksploderede bandet i et infernalsk rabalder, der i ens bedsteforældres optik nok kunne betegnes som om de trak en kat i halen.

Det er sådanne elementer, der bevirker, at Wilco er mere end blot endnu et ensemble med fortællinger fra støvede amerikanske highways, og som er udslagsgivende for, at bandet har samlet en loyal og vedvarende fanskare.

Bandets kreative hovedkraft og frontmand, Jeff Tweedy, var i det imødekommende hjørne og berettede om, hvordan Danmark var landet, der »åbnede vores øjne for verdens potentiale og afhængigt af udfaldet i næste uge (det amerikanske præsidentvalg red.) vender vi muligvis tilbage«.

Den to timer lange koncert var ligeledes en glimrende opvisning i Tweedys rigt facetterede komponisttalent. Foruden energiske sager som ‘Box Full of Letters’ og ‘Random Name Generator’ blev vi trakteret med inderlige stunder i form af ‘Reservations’ og ‘Hummingbird’ med Beatles-agtige vokalharmonier.

Med mere end 20 år i gamet har Wilco konsolideret deres position som innovative americana-ambassadører og den muntre ankermand Tweedy som en solid sangskriver af klassisk støbning. Selv om det var de ældre sange, der stod for de flest pirrende nuancer denne aften, spås Wilco mange gode år endnu vurderet ud fra denne særdeles velspillede og -oplagte masterclass.