Banks i Store Vega: En funklende usleben popdiamant
Lad det være sagt med det samme: Banks’ koncert mandag aften var en fremragende opvisning i et popmusikalsk nærvær, som de største stjerner kun kan være misundelige på.
For at være helt ærlig var jeg noget overrasket over, at Store Vega i flere uger havde været udsolgt. Banks har udgivet to habile electro-soulede plader, men er som sådan ikke et bredt kendt navn i Danmark.
Men publikum i Store Vega virkede ikke bare til at kende Banks – de var næsegrus forelskede i hende. Og efter lidt over en time i selskab med amerikanske Jillian Rose Banks var det svært ikke at blive smittet med noget af samme hengivenhed.
Klimaks så ud til at nå pophysteriske højder bare en fjerdedel inde i koncerten, hvor hits som ’Fuck With Myself’, ’Gemini Feed’ og ’Trainwreck’ udløste ekstatisk fællessang og noget der tenderede moshpit oppe foran. Publikum var totalt på, men det var Banks i den grad også.
Hendes fraseringer sad måske ikke alle sammen 100 procent i skabet, når hun gik op på de højeste toner. Det betød ikke så meget, da de fleste af hendes numre befinder sig i lavere luftlag, men først og fremmest, fordi hendes nærvær og samhørighedsfølelse med de hengivne fans brændte stærkt igennem.
Der virkede til at være en dybere forståelse til stede end bare summen af tekster om forlist kærlighed tilsat omkvæd, der kan gøre selv Justin Bieber blød i knæene.
To herrer på alskens synth og percussion holdt stramt styr på den musikalske side af sagen, der ikke afvej mange anslag fra det oprindelige forlæg. De leverede til gengæld de drøje bashug, manipulerede vokaler og svulstige melodistykker, der trods alt er med til at gøre Banks til mere end en kopi af Rihanna.
Banks har sit eget take på moderne popmusik, og ligesom ’Skam’ kan hun få teenagehjertet gemt i os alle til at banke hårdt og følelsesladet.