Gilli var både rowdy og børnevenlig i Vega – hvor er han på vej hen?
Siden Gilli først drog sig opmærksomhed som del af B.O.C.-crewet, har den populære gaderapper fremstået evigt foranderlig og træfsikker på én og samme tid.
Fra den tidlige, speed-rappende grime, over den synthtunge og tågede autotune-rap på ’Ækte vare’-ep’en, til den minimalistiske lyd på bangers som ’Orale’ og ’Adios’ og de varme og fyldige beats, der præger hans nyeste solonumre og samarbejdet med Højer Øye og MellemFingaMuzik i Molo. Gilli er i evig udvikling, og hans multikulturelle stil er i en dansk kontekst intet mindre end nyskabende.
Det var dette spænd mellem tung gaderap og dansabel verdenspop, der prægede Gillis indtil videre største solokoncert i Store Vega tirsdag aften. Hjemmesiden sagde ganske vist, at koncertstart var kl. 20, men publikum blev utålmodigt holdt hen en times tid, før de fik aftenens stjerne at se.
Til gengæld var det så også en yderst veloplagt og karismatisk Gilli, der indtog scenen i selskab med Højer Øye og dj’en John Vincent klokken lidt over ni. Den lyssky og introverte attitude, der præger Gillis få interviews og offentlige optrædener, var for en stund lagt på hylden. Og det klædte ham.
Som vi ved, kommer en rapper sjældent alene, og det var da også meldt ud på forhånd, at Gilli ville have special guests denne aften i form af Sivas og sine gamle B.O.C.-makkere. Dermed var aftenens repertoire også et bredt udpluk af lyden af dansk rap fra de senere år og ikke kun begrænset til Gillis egne solonumre.
Der blev lagt hårdt fra med ’Knokler hårdt’ og ’Penge kommer går’, som blev taget godt imod af det feststemte publikum, men det var Molo-kollektivets kæmpe banger ’Nu’, der med sit melodiske flow, boomende bas og narkotiske soundscape udgjorde aftenens første musikalske højdepunkt.
Da Branco og Stepz, den anden halvdel af Molo-crewet, ikke kunne ikke være der til showet, måtte Gilli og Højer Øye tage teten størstedelen af tiden og fremføre deres vers, hvis ikke backingtracket ordnede det selv. Det viste sig ikke at være det største problem, for Kesi og Sivas stod klar på sidelinjen, og tidligt i sættet fik vi således både nyklassikeren ’d.a.u.d.a’ og Kesis seneste single ’Consigliere’, hvis klaverbårne Hennedub-beat gjorde sig godt med ekstra bas i live-sammenhæng.
Sivas forsvandt dog hurtigt igen efter at have sunget med på den boomende ’Vors’ og hans egen ’Kun hinanden’. Det gjorde heller ikke det store, for resten af sættets vægt lå på Gillis solomateriale og de nye Molo-sange. Den nyeste single ’La Varrio (El Barrio)’ gjorde sig fremragende som festnummer, ligesom ’Tidligt op’ i en levering uden lysshow og scenerøg satte gang i fællessangen.
»Vil I med en tur til Brasilien?« spurgte Gilli retorisk, før ’C’est la vie’s skarpe strengepluk rungede ud af højttalerne. Det blev vel modtaget, men her begyndte showet også så småt at stikke af. Flere af vennerne fra backstage var med på scenen, hvor de skiftevis filmede, sms’ede og agerede hypemen, Kesi dukkede op lidt sporadisk her og der, og under ’Helwa’, et af Gillis mest renskurede popnumre, og ’Formidable’ blev flere fra publikum inviteret op på scenen, heriblandt fire børn.
Da en af dem blev adspurgt hvilken sang, han helst ville høre, lød svaret kort: »Helwa!« Og så fik vi den sgu lige én gang til – men med den unge dreng placeret solidt på Kesis skuldre med en mikrofon i hånden, mens han sang hele nummeret i ét stræk og blev sporadisk bakket op af de øvrige.
Det var beundringsværdigt, men stemningen blev samtidig også mere rowdy. Der stod på dette tidspunkt sammenlagt 11 personer på scenen, og en af hype-mændene havde måske fået lidt for meget backstage, for han fik fat i en mikrofon og begyndte malplaceret at råbe mere eller mindre uhæmmet mod de sidste omkvæd.
»Jeg har ikke lyst til at gå endnu«, sagde Gilli før ’Formidable’, og det havde vist noget på sig, for selvom de havde fyret alt deres materiale af, fik vi ’La Varrio (El Barrio)’ endnu engang som ekstranummer. Her var salen så småt i gang med at tømmes, og det førte til mere løssluppen stemning, da Gillis stive ven igen følte behov at brøle, mens hovedpersonen gjorde sin ting.
Det var underholdende og rodet. Men det var også rowdy og børnevenligt på én og samme tid.
Det gør Gilli til en spændende personage at følge. For selvom imaget som lyssky gaderapper stadig plejes, så var udstrålingen en anden her til aften. Trods de mange rim om livet på blokken med de penge, der nu skal tjenes, så var det en åben og indbydende performer, vi så.
Det er i det spænd, at Gilli lægger sig: Mellem rowdy gaderapper og børnevenlig popstjerne. Hvor det ender er ikke til at sige, men indtil videre kan han fint bære begge dele. Samlet og hver for sig.
Læs også: Stort interview: Gilli, den modvillige rapstjerne