I det nye afsnit af Standard sammenligner vi Sveriges hiphopscene med en bil propfyldt af attitudefulde kvinder med en enkelt lettere skræmt mand ved rettet. Norge er til gengæld et helt land fyldt med Emil Stabil’er.
Det er ikke helt forkert, men (lad os være ærlige) heller ikke ligefrem fyldestgørende. Begge vores nabolande har hektisk sprudlende hiphop-scener med både brutal gaderap (Kamelen i Norge, Denz i Sverige), excentriske poprappere som Lorentz og Unge Ferrari samt en masse andet.
Få et lynkursus med ti af de vigtigste sange lige nu – og hop selvfølgelig også ind og lyt til fjerde episode af Standard, hvor vi snakker om scenerne mere uddybende.
1. Michel Dida feat. Cherrie, Sabina Ddumba, Silvana Imam, Seinabo Sey, Mapei & Zara Larsson ‘Höru Mej Bae (Remix)’
Denne sang er det ultimative billede på, hvor flersidig og stærk kvindelig rap er i Sverige. Cherrie starter festen med et sublimt og brutalt vers, og derfra skiftes artister så forskellige som sangerinden Seinabo Sey og Silvana Imam (der rapper delvist på bosnisk) med at angribe beatet. Til sidst dukker superstjernen Zara Larsson endda op (!) via Skype i musikvideoen (!!) og rapper et helt vers (!!!).
2. Cherrie ‘Tabanja’
Cherrie har det måske bedste vers på possé-cuttet ’Höru Mej Bae (Remix)’, men hendes egne sange er oftest følsomme og smukke r’n’b-tracks i traditionen fra Aaliyah. Men så er der ’Tabanja’.
Cherries største hit er allerede en nyklassiker, og det er ikke svært at se hvorfor: Beatet er tungt og bombastisk, og Cherrie lyder både magtfuld og sørgmodig. Samtidig er tekstens fortælling så episk og slutningen, hvor Cherrie sammentænker ghetto-eksistensen med et personligt perspektiv omkring sin bror, er ekstremt rammende. Det er ghettolivet som tragedie, hvor skæbnens hjul i sidste ende mejer enhver modstand ned. Samtidig er der også noget ukueligt og selvhævdende i sangen; den er klagesang og oprørsråb i en.
3. Denz ‘Jeg Har Den’
Her til lands har svensk rap især vakt opmærksomhed med en række stærke kvindelige artister og kunstnere som Lorentz eller Erik Lundin, der er meget melodiske og skruer store popsange sammen af hiphop-elementer. Men i den svenske underverden er der også benhård gaderap som Denz, der nærmest lyder som en Stockholmsk Chief Keef på ’Jeg Har Den’. Det er minimalistisk, magtfuldt og lige fra gaden.
4. Jireel ’Cataleya’
Denz’ Roskilde-aktuelle makker Jireel (Streetz Made Us-arrangementet på Camping East-scenen) kan også lave fantastisk gaderap, men han er måske allerstærkest, når han udforsker sin melodiske side på tracks som Denz-samarbejdet ’Dash’ eller netop ’Cataleya’, hvor en fortælling om en pige han kendte fra ’orten’ (kvarteret) bliver både episk og medrivende. Når han udbryder »Nu Benim han e grande!« i andet vers, lyder han næsten som Travis Scott.
5. Lorentz feat. Jaqe, Duvchi, jj & Joy ‘Där Dit Vinden Kommer’
Lorentz er nok den mest unikke og følsomme artist, jeg har hørt inden for skandinavisk hiphop. Hans sange omhandler tit kærlighed og break-ups samtidig med, at hans tekster kredser om designermærker, mens han drømmer om champagne-livsstil og generelt virker fashionabelt druggy.
Men kernen i Lorentz’ musik er altid følsom. På det lidt ældre storhit ’Där Dit Vinden Kommer’ rapper han blandt andet en linje på fransk, coiner udtrykket ’Tänkte leva life’, der siden er blevet en slags svensk version af YOLO, og slutter med at drikke »champagne for the pain«, fordi det »aldrig har hjulpet med en ginger beer«. Det er arrogant, overlegent og følsomt på samme tid.
Hvis Lorentz er din kop te, eller champagne, rettere sagt, så hør også hans helt nye album ’Lycka Till’, eller opdag hans makker Madi Banja, der også er helt genial.
6. Unge Ferrari ’Lianer’
Unge Ferrari er ikke kun den norske rapper med det vildeste rapper-navn. Han er også den mest umiddelbart excentriske: Han er kendt for en tøjstil, der kombinerer alt fra medicin-ansigtsmasker til tøj i alverdens farver og afbleget hår. Hvis Norge (og især Bergens) hiphop-scene er domineret af poppede og Atlanta rap-inspirerede excentrikere i traditionen fra svenske Yung Lean, er Unge Ferrari kongen af klassen, og ’Lianer’ er hans mesterstykke. Omkvædet er altid på tæt ved at være for meget, når han råber og messer gennem autotune, men den norske rapper når altid at lande et sikkert sted, som svingede han sig rundt på lianer i sin egen sang.
7. Kamelen ’Si Ingenting’
Da ’Skam’ skulle bruge et ægte gaderap-soundtrack til en scene, der handlede om, at seriens hovedpersoner ikke skulle snakke med politiet, faldt valget på Kamelen. Selvfølgelig faldt det på Kamelen: Rapperen er norsk raps enfant terrible med både hits og straffesager på cv’et.
’Si Ingenting’ er det største nummer, og ligesom hos svenske Denz er indflydelsen fra Chicago-rapperen Chief Keef tydelig her. Og faktisk gæstes sangens remix af netop Denz og dennes makker Jireel. Det er, med andre ord, det bedste eksempel på tung, norsk drill. Godt valgt, ’Skam’.
8. Snow Boyz ’42’
Jeg ved stadig ikke helt, hvad der foregår på Roskilde Festival-aktuelle Snow Boyz’ hit ’42’. De mumler sig igennem omkvædet på småkringlet vis, men på en eller anden måde er det helt vildt catchy.
Da booker og Norge-rap-eksperten John Blicher Madsen spillede et eksklusivt track fra Snow Boyz i den nye episode af Standard, kaldte han gruppen for ’Norges Migos’, og den beskrivelse passer måske meget godt, for både Migos og Snow Boyz har nogle virkelig unikke flows og en ret excentrisk måde at fortolke samtidens hiphop-tendenser på.
9. Sushi x Kobe ’Tanker Feil’
Jeg ved ikke, hvordan Sushi og Kobe (også kendt som Onge $ushimane og Kobe-Wan Kenobi) mødte hinanden, men jeg forestiller mig, at de to weird, druggy pop-rappere med en passion for japansk kultur og Atlanta-rap helt tilfældigt stødte ind i hinanden og fandt ud af, at de var soulmates. Deres sange er underlige, poppede og hedonistiske og kunne nok kun været opstået i Norges syrede, Yung Lean-inspirerede hiphop-scene. ’Tanker Feil’ er deres største og mest catchy hit.
10. Philip Emilio ’BI$A’
Nogle af de norske og svenske autotune-inspirerede rappere har bevæget sig ud i kærlighedssange, der lyder lidt som verdensfjerne, klubbede versioner af ’808s & Heartbreak’. Svenske Illyez har lavet den fantastiske og ret så episk narkotiserede kærlighedshyldest ’Rihanna’, og i Norge har Philip Emilio lavet tracks som ’BI$A’ og ’Følsom’ med Vinz og Unge Ferrari. Førstnævnte er hans stærkeste track, fordi det lyder som en ekstremt storladen og episk følelse, der kommunikeres gennem et druggy slør af autotune.
Lyt til det nye afsnit af Standard om skandinavisk rap og abonnér via iTunes HER.