LCD Soundsystem i Store Vega: James Murphy er stadig farlig – trods alderskrise

Indrømmet. Jeg var en af dem, der rynkede på næsen, da James Murphy ikke længere kunne holde sit hjertebarn indespærret. Det var jo den perfekte afslutning på det perfekte tidspunkt, da LCD Soundsystem spillede deres farvelkoncert i Madison Square Garden i 2011.

Set på afstand virker det dog mere og mere naturligt, at en mand, der har bygget sit sangrepertoire op omkring krisen ved at blive overhalet indenom, laver netop sådan et træk. Det føjer til myten om krisen.

I et fuldkommen udsolgt og vanddrivende glohedt Store Vega viste det otte mand store band, at krisen fortsat primært foregår i frontmandens eget hoved – på trods af, at LCD Soundsystem er noget andet nu. Murphy er blevet ældre, og hans lyst til at starte den fest, som nærmest flåede alle teltpløkkerne op af Roskilde Festivals Cosmopol-telt i 2010 og sendte det mod newyorker-partyhimlen, synes kraftigt aftaget.

At åbne med ‘Yr City’s a Sucker’ var en overraskelse, men ikke nødvendigvis en oplagt invitation til fest. Efterfølgende var det faktisk også de mere tilbageholdende sange som ’I Can Change’, ’You Wanted a Hit’, ’Someone Great’, ’Home’ og ‘New York, I Love You But You’re Bringing Me Down’, som frontmandens performance passede bedst til denne aften, mens den ikoniske koklokkesolo i ’Daft Punk Is Playing At My House’ og energien i ’Tribulations’ og ’Movement’ blev leveret nærmest pligtopfyldende.

LCD Soundsystems nye album, ‘American Dream’, viser, at Murphy stadig har meget mere på hjerte. Hans lyrisk bidende kvaliteter og evnen til at lave misundelsesværdigt catchy backbone-grooves med musikhistorisk overblik er af højeste klasse, omend det ikke har bragt det overordnede projekt i en fuldstændig ny retning. Murphy undskyldte nærmest for at spille de tre første singler fra albummet over en time inde i sættet. Mere fik man ikke lov at høre til det nye album, selv om Murphy netop på disse sange virkede mest engageret, og publikum responderede glædesfuldt.

Murphys nye linjer på ‘Change Yr Mind’, »and I’m not dangerous now / the way I used to be once / I’m just too old for it now«, fremstår en smule som en selvopfyldende profeti. For det blev sgu aldrig for alvor farligt i Store Vega i løbet af den to timer lange maratonkoncert, selv om sangene stadig er formidable, bandet velspillende og publikum villigt.

Hvor festhumøret haltede, var selvironien til gengæld stadig spot on, da Murphy selvudslettende fratog sig sit eget encore-moment og fortalte publikum, at de virkelig ikke behøvede at klappe for at få en sang mere, når bandet ville gå af scenen lige om lidt. De skulle bare virkelig lige tisse, og så ville de komme tilbage og spille én mere. Det gav publikum en fornøden pause i varmehelvedet, hvorefter ‘Dance Yrself Clean’ og ‘All My Friends’ lige mindede alle (og forhåbentligt Murphy selv) om, at han faktisk stadig er farlig. Når han selv vil det og ikke fokuserer på sin selvskabte krise og irrelevans.

Læs anmeldelse: LCD Soundsystems comeback-album ‘American Dream’