10. Suspekt ‘Ling’s sang’
Suspekts hyldest til den afdøde veninde Ling, der lavede musik som Linkoban, er så smuk, fordi den ikke reducerer det komplekse i et tab til noget simpelt.
I stedet udtrykker ’Lings Sang’ skiftevis desperation, som i Orgi-E’s åbningslinjer, og nostalgiske minder, som hos Bai-D: »Jeg mindes vores sidste vinter sammen«. Der kommer endda en slags sejr ud af tabet, når Orgi-E slutter sit vers med en hymnisk beskrivelse af den smukke begravelse.
’Lings Sang’ er kompliceret og uforløst, ligesom sorgen selv.
9. Jamaika ‘Ansvar’
Jamaika har siddet i fængsel næsten uafbrudt siden den mesterlige debut-ep ’Sxb på fri fod’ fra januar 2016. Det er både tragisk og ærgerligt med tanke på, hvor længselsfulde og smukke de få sange, der er kommet fra ham siden, er.
For ’Ansvar’ giver kuldegysninger. Det er en ghetto-klagesang over et spartansk beat, der viser en sanger, der er mere akut bevidst om sin skrøbelige situation end nogensinde. Det er naturligvis ikke indspillet i fængselscellen, men det lyder som om sætningerne svæver ud fra den anden side af tremmerne.
8. Code Walk feat. Smerz ‘Guess What’
Slægtskabet mellem de to elektroniske duoer Code Walk og Smerz er tæt på mange måder, men da de to parrede sig musikalsk, gik det for alvor op i en højere enhed. Code Walks boblende og klubparate, men alligevel komplet tilbagelænede produktion blandet med Smerz’ køligt henslængte vokaler er opskriften på en noget nær perfekt banger, der smager efter meget mere fra begge duoer.
7. Schultz & Forever ‘Backwards’
‘Backwards’ er en 80’er-poppet perle: Masser af fremdrift, et hav af smukke melodiske figurer og storladne synths. Ganske enkelt en sang, der er ekstremt rar og bare lyder gåsehudsfremkaldende godt.
Schultz & Forever havde ikke ladet høre fra sig i godt tre år, men dette comeback gjorden (næsten) ventetiden værd – for nu vil vi have mere af denne her sommerlige eufori, der gør ‘Backwards’ til det perfekte soundtrack til alt fra cykelture til morgenfester.
6. First Hate ‘The One’
Et mundharmonika-hook har (næppe) aldrig lydt bedre end på First Hates ’The One’, hvor Anton Falck Gansted og Joakim Nørgaard formår at trylle de bedste referencer fra deres 80’er-new wave-idoler om til præcis deres eget udtryk. Takket være Gansteds dybe croon og et ekstremt effektivt klaverspil går over the top-elementerne op i en højere, herlig enhed, som er umulig ikke at give sig hen til.
5. Erika de Casier ‘What U Wanna Do?’
Erika de Casier er kendt som den ene halvdel af duoen Saint Cava, men i år lancerede hun sit soloprojekt under eget navn med en ekstremt overbevisende debutsingle.
‘What U Wanna Do’ tager lytteren tilbage til årtusindeskiftet med sin TLC-inspirerede, næsten lyserødt klingende r’n’b-lyd, mens Erika de Casier synger om en ugidelig kæreste, der ikke rigtig gider noget som helst. Det er særegen og underspillet popmusik, hvor de Casier skærer ind til kernen af sit metier: At opdatere gamle dyder til en nutidig lyd med masser af personlighed.
4. Benal ‘Uh Babe’
Benals drømmelogik-agtige tekster kredser oftest mellem et jeg og et du. Musikken har dynamikken fra et kærlighedsforhold, og på ’Uh Babe’ foldes den diffuse kærlighedsdans ud på legesyg og længselsfuld vis.
Alberts hoppende, skøjtende beat driver fortællingen frem, mens Benjamin Hav leverer fragmenterede linjer som »Ka’ det passe jeg ka’ se, du er glad? / ka’ dit telefonnummer helt uden ad«.
Det er ikke til at lure, om de to i fortællingen er ved at nærme sig hinanden eller glide væk hver til sit – lidt som et par, der danser.
3. Turbolens ‘Rastløse bevægelser’
Et brud kan sagtens resultere i opløftende, nye takter – det er Bo Rune Madsens første solosingle efter bruddet med barndomsvennerne i Mew et levende bevis på.
’Rastløste bevægelser’ er bittersød i måden, den behandler en svær afsked på, men sammen med et band fra 5.-8. klasse fra Bernadotteskolen fyldes man også op med håb, når man lytter til det naivt charmerende børneomkvæd og de drømmende guitarlinjer, der illustrerer præcis, hvor meget af Mews melodiske tæft fra deres første plader, der stammede fra Madsens fantasifulde guitarspil. ’Rastløse bevægelser’ vil altid stå som et lysende bevis på Madsens talent, uanset hvordan fremtiden ser ud for konstellationen Turbolens.
2. The Minds of 99 ‘Ung kniv’
Med udgivelsen ’Solkongen (del 1)’ fra i år har The Minds of 99 fundet en endnu mere buldrende vitalitet i deres lyd end tidligere. Ungdommens rastløse energi er sjældent blevet udtrykt så (beklager udtrykket) knivskarpt som på ’Ung kniv’, hvor Niels Brandt er nærmest ved at koge over med en blanding af indestængt rastløshed og eufori.
Med åbningslinjerne »Godt at være hjemme igen / men hver gang jeg tror / det’ her jeg bor / så ska’ jeg altid ud igen« besynger Brandt en helt genkendelig ungdomsfølelse af ikke helt at vide, hvor man hører til, og konstant søge nye eventyr, indtil man finder ud af det.
Årets bedste og mest levende danske rocksang.
Hør sangen på Spotify HER.
1. Gilli ‘Habibi Aiwa’
»Den her den er dedikeret til kvarterets beton!«
Kampråbet fra ’Habibi Aiwa’ er ikke kun kernebudskabet i selvsamme sang, men for hele Gillis karriere. I takt med, at rapperens succes er blevet større, har han nemlig trukket sig mere og mere væk fra mainstream-lyd og rampelys og fokuseret på at lave musik, der eksplicit henvender sig til kvartererne, han kommer fra.
Faktisk er det næsten som om, Gillis musik bliver bedre og bedre, jo mere han synker ned i kvarterets virkelighed. Resultatet er nemlig sange som den sublime ’Habibi Aiwa’, der handler om sammenhold, håb og opmuntring: »Brormand, ik’ gi’ op / alting i verden kommer, hvis du vil det nok«, som Gilli synger.
Rapperen har skabt et nyt, unikt udtryk i krydsfeltet mellem pop, hiphop og en række andre genrer, som han bruger til at fortælle de her historier fra kvarteret. Det er en ny lyd, og det er et nyt sprog, som samtidig – og fortjent – har gjort Gilli til en af landets største stjerner.
Takket være Gilli er betonen begyndt at synge.
Læs også: Årets bedste udenlandske sange: Top 10-1
Læs også: Årets bedste danske album: Top 20-11
Læs også: Årets bedste danske album: Top 10-1