KOMMENTAR. Det meste af NorthSides levetid har man kunnet tale om et klassisk ’NorthSide-navn’. Vi taler rockmusik, meget gerne britisk. Fra de unge BBC Sound of-navne til veteraner og den mellemvare, som NME’s spalter lader til at være låst fast om, ligegyldigt hvor meget, der sker ude i verden.
Det er den musikprofil, som gennem årene har booket alt fra White Lies, Editors, The Vaccines og Snow Patrol til Keane, Kasabian, The Stone Roses, Jake Bugg, Bombay Bicycle Club og jeg kunne blive ved i tæt på det uendelige. Det er den musikprofil, der har etableret NorthSide som en af Danmarks mest populære festivaler.
Men det er også en musikprofil, som til tider har føltes lidt ensporet. Lidt for meget låst fast i sine egne rammer til, at en naturlig udvikling har kunnet finde sted. Altså indtil 2018.
Med 17 nye navne har NorthSide afsløret årets fulde program, og for første gang vidner den samlede plakat om, at festivalen har gjort op med den grundtanke, som har tegnet deres musikprofil siden undfangelsen i 2010.
Årets lineup er NorthSides mest mangfoldige nogensinde med en stor diversitet inden for både rock, pop, elektronisk musik, hiphop og r’n’b. Nogle af de tidligere nedprioriterede genrer har fået mere plads, der bliver kigget mere i krogene, og mens der tidligere har været enkelte afstikkere til lidt af det hele, har alle genreminoriteterne uden om rockmusikken nu fået en stemme.
Her er ingen klar, rød tråd, som tegner en skarp linje gennem programmet, ingen decideret profil at spore, men det er altså en god ting. NorthSide har smidt sin lidt rockistiske spændetrøje og vil nu noget mere. De er blevet fri – profilfri.
Bevares, i toppen af plakaten finder man stadig navne som The National, Father John Misty, Queens of the Stone Age, Liam Gallagher, The War on Drugs og Beck. Det er bundsolide bookinger – nogle føles godt nok mere friske end andre – og rockmusikken er jo som udgangspunkt stadig kernen. Det behøves der ikke blive lavet om på.
Men i 2018 er der plads til så meget mere.
Fra A Perfect Circle og Body Count i den hårde ende til Diplos EDM-messe og Richie Hawtins techno-extravaganza.
Fra Nik & Jays guldfarvede syng-med-nostalgi og Gilli/Kesis hitparade til Odd Futures uægte sammenføring med bookinger af både Earl Sweatshirt, The Internet og Tyler, The Creator.
Fra Beastie Boys-legenden Mike D og funktoget N.E.R.D til en parade af mindre, virkelig spændende navne, som ganske enkelt ikke har været en naturlig del af NorthSide-dna’et før nu. Thundercat, Rex Orange County, Rostam og Deerhunter stråler nederst på plakaten.
Det er en udvikling, som har været undervejs i det små. Det der med at booke noget, som føles ’anderledes’ fra NorthSides grundessens. ASAP Rocky og Lana Del Rey i 2014, FKA Twigs og Wu-Tang Clan i 2015 og selvfølgelig sidste års Frank Ocean som kronen på værket.
Jorden under Ådalen er blevet gødet, men indtil i år har det mest af alt føltes som om, festivalen har soppet med tæerne i det kolde vand uden for alvor at turde tage hovedspringet. Udviklingen har ligget på lur, og i år har bookingholdet smidt hæmningerne. Til dels…
Ud over N.E.R.D. (og ja, Nik & Jay) ligner toppen af plakaten stadig gode, gamle NorthSide, og det er i de nedre paragraffer, man for alvor skal spore udviklingen. Der er her, man mærker, at NorthSide har kigget sig selv i spejlet og er kommet op med en plakat, som vil og kan mere.
NorthSide er død, længe leve NorthSide.
Læs også: NorthSide afslører årets fulde program – 17 nye navne på plakaten
Læs også: Med Body Count har NorthSide skaffet sig tidens mest skarpladte protestband
Læs også: Husk dem med småt: De bedste NorthSide-navne nederst på årets plakat
Læs også: Se spilledagene for samtlige navne til årets NorthSide