Bo Madsen og hans unge musikanter nuancerer Turbolens’ charmerende udtryk
»Børnene viser sig. Se verden gennem deres leg«, lød en af linjerne på Turbolens’ debut-ep ‘Tro, håb & kærlighed’, der udkom sidste år. En udgivelse, der vakte stor opsigt. Ikke blot fordi det var første udspil fra Bo Rune Madsen efter hans Mew-exit, men også fordi den visionære guitarist havde allieret sig med børn fra sin gamle skole, Bernadotteskolen i Hellerup.
Livet og verden observeret gennem unges perspektiv er fortsat omdrejningspunktet på gruppens anden ep, der udkommer næsten på årsdagen for debuten. Som ‘II’ da også ligger i naturlig forlængelse af, og endnu engang præsenterer Turbolens fire melodier.
Ep’ens funklende stjernestund er duetten ‘Farver’, som gruppen også fremførte ved P6 Beat Rocker Koncerthuset. 12-årige Ella har en fin klar vokal, der giver fint modspil til Madsens mere rustikke røst, mens musikken sprudler af Flaming Lips-agtig technicolor og en besnærende vitalitet.
Orkesterlederens veldokumenterede forkærlighed for funky grooves folder sig ud i ‘Helt, mig, selv’, der udmærker sig med en medrivende og umiddelbar live-feeling på en udgivelse, der ellers er kendetegnet ved at være mere sonisk gennemarbejdet.
Selv om lighedstrækkene mellem ‘Tro, håb & kærlighed’ og ‘II’ er tydelige, er der udvikling at spore, og forskellen ligger netop i fremførslen og produktionen. Hvor debuten lød som det musiklokale, Turbolens blev undfanget i, er der arbejdet mere med produktionsmæssige finesser i denne omgang. Hvilket såmænd ikke fjerner charmen, men derimod nuancerer og ekspanderer udtrykket.
Eksempler herpå er ‘Drømmen’, hvor melankolske guitarklange og blæsere viser, at Madsen stadig kan male med dybe penselstrøg på det musikalske lærred. Ligesom de bredt anlagte synthflader og pitchet vokal er bærende elementer i ‘Dronemor’, der ydermere introducerer mørkere nuancer i Turbolens’ farverige univers.
Uden at give køb på den umiddelbare charme og ved at forene ungdommelig legelyst med en mere ambitiøs musikalsk vision, har Turbolens gennemgået en klædelig udvikling, der styrker indtrykket af deres formåen. Netop derfor kan man i næste ombæring godt ønske sig at se, hvad Madsen og hans unge musikanter kan udrette over et helt album.
Kort sagt:
Bo Rune Madsen og hans unge musikanter fortsætter deres musikalske eventyr på en ep, der går i dybden med produktionsmæssige finesser uden at give køb på den umiddelbare charme. Omend det kompakte format klæder Turbolens, kunne det være spændende at se det sprudlende talent folde sig udover et helt album.