Saweetie serverer iskolde breakup-anthems på selvsikker debut-ep
Der er en helt særlig kategori af rappere, der er så karismatiske, fordi de lyder som om de kun lige akkurat gider at rappe. Tænk Cam’ron i hans ’Purple Haze’-storhedstid (»I only rap ’cause I’m nice«) eller Chief Keefs minimalistiske flow på de tidlige drill-sange, hvor han nærmest kun sagde fire-fem ord per linje.
Saweetie er en rapper i dén tradition.
Hendes flow føles som rapversionen af et affærdigende elevatorblik. Det har intet af den aggressive karisma, man for eksempel hører hos Cardi B, men en slags stilsikker, nonchalant elegance a la ASAP Rocky. Det er uimponerethed som kunstform.
Passende nok hedder den iskolde rappers gennembrudssingle ’ICY GRL’. Sangen er et remix af Khia-klassikeren ’My Neck, My Back’, men hos Saweetie bliver nummeret mindre eksplicit seksuelt og mere en slags selvsikker, attitudefuld magtdemonstration.
Ikke at sex ikke er et tema hos rapperen fra USA’s vetkyst. Faktisk er den overordnede fortælling på debut-ep’en ’High Maintenance’ en slags bevægelse fra post-breakup-bytur (’B.A.N.’) til flygtige romancer (’Good Good’, ’23’) til den euforiske afslutter ’Respect’, hvor rapperen indtager klubben som halvdelen af et power couple:
»We shit on these bitches / he love that I’m boujee and cocky / respect me like Tony Montana / I am a baby Madonna / you fuckin’ with him, you fuckin with me / defeindin’ my baby’s an honor«, rapper hun på ep’ens happy end.
Det kan lyde som om, udgivelsen er en klichéfyldt rejse til et forhold og lykkelig kærlighed, men det er langt fra kernebudskabet. Faktisk tværtimod: En af Saweeties største styrker er, at hendes kølige, nærmest arrogante overlegenhed bærer hende gennem alle forholdsstadierne urørt.
Det her er ikke en rapper, der græder, når forholdet går i stykker. I stedet laver hun sange som ’B.A.N.’ med omkvædet »you thought you was slick but you slippin / almost had me thinkin’ you were different / now I’m out here wylin’ with my niggas«.
Det er en diamantbeklædt fuckfinger til ekskæresten: »Ever since I left your dumb ass I’ve been winning, bitch«, rapper hun et sted, og sangen slutter med hånlig latter.
Samtidig manøvrerer hun også hele den mellemforholdslige gråzonesituation på den selvsikre booty call-sang ‘Good Good’ og på ‘23’, der er halvt kærestebrev, halvt aggressiv scoreteknik. Det er som om hele datingøkonomien med dens blanding af klubber, halve forhold og akavede næsten-forhold er én stor mudderstorm, som Saweetie navigerer uden at få et stænk på sig.
Når Saweetie ikke rapper i sit monotont overlegne toneleje, har hun en virkelig stærk melodisk side. Næsten alle sangene har omkvæd, der hænger fast – faktisk er hittet ’ICY GRL’ en af de eneste sange uden hook.
Tag bare ’Agua’ med Atlanta-stjerneproduceren Zaytoven (som åbenbart er hendes fætter!), der handler om, at smykker drypper på hende ligesom vand. Produktionen er nærmest et ekko af smykkernes dryppen – det er et nærmest glitrende, dryppende beat, der akkompagnerer omkvædets »agua, agua agua«-omkvæd.
Andre steder stjæler Saweetie små bidder fra ret uventede sange. Titelsangen tager fra Hot Boys’ ’Hot Girl’, ’23’ gentænker Nas’ ’Oochie Wally’, mens ’Respect’ genskaber omkvædet fra Birdmans ’Always Strapped’. Og ’ICY GRL’ er som nævnt et remix af Khias ’My Neck My Back’.
De her lidt ældre, klubbede, sydstats-agtige sange skaber et lydbillede, der trækker på nogle retrotendenser, man ikke hører mange andre steder på hiphopscenen lige nu. Som om Saweetie har skabt sin egen lyd ud af en række sange, der perfekt passer til hendes stil.
‘High Maintenance’ er stadig en ret kort ep, der viser én side af en rapper, der forhåbentlig har meget mere at sige. Det er stadig tidligt i karrieren. Men som første udgivelse er det her imponerende gennemført og stilsikkert, især med tanke på, at rapperen bærer udgivelsen helt alene – uden et eneste feature.
Saweeties debut-ep er klubbet, kølig og selvsikker. Forhåbentlig er den kun begyndelsen.
Kort sagt:
Saweetis flow føles som rapversionen af et affærdigende elevatorblik, og hun skriver sig hermed ind i en helt særlig kategori af rappere, der er så karismatiske, fordi de lyder som om de kun lige akkurat gider at rappe. Hendes debut-ep er klubbet, kølig og selvsikker. Forhåbentlig er den kun begyndelsen.
Læs også: En ny bølge af kvindelige rappere ændrer hiphoppens regler – men ikke fordi de er kvinder