Fra Psyched Up Janis i 1996 til The Minds of 99 i 2015 har der har altid været noget helt særligt forbundet med åbningen af Orange Scene. Det er Roskilde Festivals ultimative skulderklap til en ung dansk artist, som får chancen for at bevise sit værd på Danmarks største scene foran en publikumsmængde, hvis lige de måske, måske aldrig, kommer til at møde igen.
Der ligger både ære og ansvar i tjansen. Æren er naturligvis indlemmelsen i de fornemme Orange historiebøger, mens ansvaret ligger i at skyde Roskilde Festivals hovedprogram i gang på en facon, der føles som en kanonsalut og ikke en ballon, der siver ud.
Det er ét navn om året, der får denne her åbning, og der ligger hermed en række parametre til grundlag for, hvor ideelt et navn er til at råbe »Hva så Orange!« for første gang på årets festival.
Saveus er definitionen på en ideel Orange-åbner.
Her er, hvorfor Martin Hedegaard og hans maksimalistiske pop er et pletskud fra Roskilde Festival til tjansen – på papiret, selvfølgelig. Han har jo ikke spillet endnu. Alt kan ske.
1. Han har allerede bevist sit værd live
I forhold til, at Saveus ’kun’ har udgivet en ep og en lille række singler, har Martin Hedegaard allerede turneret unaturligt meget. Både på spillesteder landet rundt, men også på festivaler – fra Spot og NorthSide til Roskildes vækstlagsprogram tilbage i 2016.
Da Saveus i slutningen af 2015 viste sit ansigt til P3 Guld gik noget af historien på, at Hedegaard havde brugt mange år på i princippet bare at dygtiggøre sig uden at forhaste noget. Og det har også kunne mærkes under hans liveshows, som bugner af professionalisme og showmanship.
Ingen nerver, bare en mand, der ved hvordan man performer.
2. Han er stadig på grænsen til det helt store gennembrud
Saveus er på ingen måde en ’lille’ artist længere. Hedegaard og band er i øjeblikket på en rimelig omfattende forårsturné, og torsdag spiller de blandt andet en udsolgt koncert i Store Vega.
Men der er stadig mange skridt op af den musikalske rangstige, Saveus endnu har til gode, før de for eksempel ville blive booket til Orange Scene uden åbningstjansen som ramme. Og det er jo en god ting. Der er noget at arbejde med og mod, og det er helt sikkert noget, et kommende debutalbum vil kunne hjælpe med.
Pointen med dette her punkt er, at det ikke er sjovt, hvis Roskilde Festival sætter et for stort navn til at åbne Orange – en kunstner, der i princippet kunne have spillet der i sin egen ret. Så mister man fornemmelsen af skulderklap, som er en essentiel del af ritualet.
Det skal være en kunstner lige på grænsen til det helt store gennembrud – og det er Saveus.
3. Han er lokal
Ja, det var bestemt interessant og anderledes forfriskende med The Orchestra of Syrian Musicians og Damon Albarn i 2016, og der var fart på fra start, da Outkast åbnede Orange i 2014.
Men det er altså en god tradition, at en dansk kunstner får lov til at åbne Roskilde Festivals største scene. Hvilket også er blevet holdt relativt stramt i hævd siden midten af 90’erne.
4. Han kan spille scenen op
’Storladent’ kunne (uden at have lavet empiri) måske godt være det ord, der indtil videre er blevet brugt flest gange til at beskrive Saveus’ musik. En omgang stadionstor synthrock med gospelelementer, der trækker på både Queen, Muse og James Blake.
Gennemgående er det dog, hvad enten Hedegaard skruer synthesizerne op til 11 eller engagerer sig i et mere intimt øjeblik, at det lyder ’stort’. Voluminøst. Bombastisk. Og det er normalt ord, der passer meget godt til det at åbne Orange Scene.
5. Han har tidligere spillet i de indledende dage
Som tidligere nævnt har Saveus tilbage i 2016 spillet på Roskilde Festival, da gruppen indtog Countdown-scenen som en del af det, festivalen nu kalder ’vækstlagsprogrammet’. Altså de kunstnere, som spiller på de to mindre scener i festivalens indledende dage.
Og ligesom det er en hyldestværdig tradition, at en dansk kunstner får lov til at åbne Orange Scene, ligeså er det dejligt, når Roskilde Festival følger deres talenter til dørs. At der er et forløb.
Klart, normalt går den lange rejse fra de indledende dage over i Pavilion/Avalon og så videre til Arena for til slut at ramme Orange. Men åbningstjansen er som bekendt noget specielt.
6. Han har historien
Der er ikke noget som en god historie, og den har Hedegaard. Nu skal det naturligvis på ingen måde handle om hans fortid, det er vi alle kommet videre fra, men overskriften er der allerede til diverse dagblade – på godt og ondt:
»Fra *host til Orange Scene«.
Læs også: Kære Roskilde Festival: Fem ønsker til den endelige plakat