Storsmilende Sam Smith leverede hjertevarm popmelankoli i Royal Arena
Hvordan løfter man melankolske og af og til direkte deprimerede popballader til noget, der kan få taget til at lette i en propfyldt arena? Umiddelbart lyder det som en opgave, der kun er Adele værdig.
Men efter 22 numres opløftende popmelankoli i det propfyldte Royal Arena, havde Sam Smith bevist, at det også er en kunst, han mestrer. Den danske koncert på hans ‘The Thrill Of It All’-turné var en sympatisk, velbalanceret og opløftende tåreperser, der ikke mindst blev en magtdemonstration af den unge brites kæmpestore vokal.
Til tonerne af et velsyngende gospelensemble tonede Smith frem på den prisme-formede scene, hvorfra koncertens første sang, ‘Burning’ fra Smiths seneste album ‘The Thrill Of It All’, blev slået an. Herfra var koncerten en emotionel rutsjebanetur gennem følsomme, gospelinspirerede numre som ‘Too Good At Goodbyes’, ‘Nirvana’ og ‘Like I Can’ og ikke mindst også ørehængere fra Smiths første og mere poppede æra.
Særligt bangers som ‘Money On My Mind’ og Disclosure-samarbejdet ‘Omen’ var effektive partystarters, der fik sat skub i det ellers siddende publikum i Royal Arena. På ‘Omen’ og ‘Restart’ havde band og korsangere endda indstuderet en subtil koreografi, som Smith også tog del i.
Følelsesspektret blev i den grad udforsket på alle leder og kanter, og koncerten rummede alt fra en nedtonet, klaverbåret version af gennembrudshittet ‘Latch’ (der ligesom ‘Omen’ er et Disclosure-samarbejde) til den melodramatiske ‘Writings On the Wall’, der blev introduceret med en eventyrlig stryger-ouverture.
Umiddelbart lyder de mange musikalske skift måske som noget, der kunne have resulteret i en ret rodet koncert. Men tværtimod var det faktisk noget, der afhjalp Sam Smiths største akilleshæl, som han også selv anfægtede i starten af koncerten: »Jeg ved godt, at min musik kan være lidt deprimerende«. Jep, Sam Smiths sange er langt fra rosenrøde, og selv om det absolut ikke er en dårlig ting i sig selv, kammede popballaderne over i lidt for ensformig sørgmodighed på albummet ‘The Thrill of it All’.
Sangene fra det kontrastløse album fik dog revanche i livesammenhæng, og de gospelinspirerede numre havde også fået et nøk op på power-skalaen med skudsikre, funky bandarrangementer. Skiftene mellem ærke-pop og mere soulede numre sørgede for, at Smith fremstod som meget mere end en sukkende, melankolsk poplyriker.
Han var tværtimod storsmilende og dansede og strålede på scenen i sit lilla jakkesæt, der senere blev skiftet ud med et mere nedtonet outfit. Gennem hele koncerten anerkendte han også gavmildt sit publikum og lave shoutouts til det københavnske sommervejr, der for ham havde budt på rosé, cykelture og solskoldning i nakken.
Med sin charmerende karisma, rolige tilstedeværelse og den fint afbalancerede setliste skabte sympatiske Sam Smith en popkoncert, der både var rørende for fans og ikke-fans, og det lykkedes ham at løfte sine af og til lidt for ensformige popnumre til nye højder.
Kort sagt:
Sam Smiths danske koncert på hans ‘The Thrill Of It All’-turné var en sympatisk, velbalanceret og opløftende tåreperser, der ikke mindst blev en magtdemonstration af den unge brites kæmpestore vokal. Med sin charmerende karisma, rolige tilstedeværelse og den fint afbalancerede setliste skabte Smith en popkoncert, der både var rørende for fans og ikke-fans, og det lykkedes ham at løfte sine af og til lidt for ensformige pophymner til nye højder.
Læs også: Carpool Karaoke: Sam Smith og James Corden lufter deres tenorstemmer og får besøg af Fifth Harmony