Betagende Soccer Mommy demonstrerede stort potentiale på Ideal Bar
Med et roligt »Hey I’m Sophie« gik Soccer Mommy aka Sophie Allison på scenen på Ideal Bar onsdag aften. Ligesom de lo-fi emopoppede sange på hendes debutalbum, ‘Clean’, besad Allison fra første sang en betagende, underspillet og følsom ro, og væbnet med sin rumklangs-indsovsede guitar, stærke finurlige tekster og en underspilledt attitude fik hun på et øjeblik tændt for en særlig sentimental afkrog af sit publikums følelsesregister.
Stemningen på Ideal Bar var rolig og opmærksom gennem koncertens 11 numre, og taknemligheden strålede ud af Allison mellem de guitarbårne numre. Det var første gang, Nashville-musikeren var i Danmark, og hendes små snakke om gåture i København og om at være på turné fungerede fint mellem sangene. Her udstrålede hun et overskud, en ro og en venlighed, som man af og til savnede, når musikken spillede.
For numre som ‘Your Dog’ og ‘Cool’, der egentlig oser af temperament og underspillet attitude, fik ikke helt den forløsning, man havde håbet på. Ganske enkelt fordi Allison ikke fortrak en mine, mens hun spillede, og samtidig skabte en lidt ærgerlig distance med sine kronisk lukkede øjne.
Det havde virket ekstremt stærkt, hvis Allison havde haft overskud eller mod til at åbne øjnene og give publikum det ‘no-fucks-given’-blik, som man har set i hendes flotte musikvideoer. Den ellers så stærke lyrik, der virkelig er Soccer Mommys største force, virkede i stedet en lille smule hemmelig og tilbageholden. Bandet kunne man dog ikke sætte en finger på. De velskrevne instrumentale riffs sad skarpt, og det var imponerende, hvor fyldig en lyd, de kun fire mennesker fik skabt på den lille scene.
Mens Sophie Allisons indadvendte, lidt reserverede udtryk kom til kort under numrene med fuldt band, kom det dog helt til sin ret, da bandet forlod scenen og Allison gav en håndfuld solonumre. Heriblandt albumåbneren ‘Still Clean’, det ældre nummer ‘Allison’, og ikke mindst Bruce Springsteen-coveret ‘I’m On Fire’, der mildest talt var gåsehudsfremkaldende. Allisons kronisk forkølede stemme, de flotte tekster og hendes detaljerige guitarspil gik op i en højere enhed, og linjer som »Only what you wanted for a little while« stod hjerteskærende stærkt i det varme, tætpakkede rum.
Bandet vendte tilbage for at spille koncertens tiende og sidste nummer ‘Scorpio Rising’, der dog blev efterfulgt af ekstranummeret ‘Waiting For Cars’ fra minialbummet ‘Collection’. Men her blev det altså tydeligt, at Allisons indadvendte udtryk fungerede bedst, når hun var alene på scenen.
Soccer Mommy er stadig ny i gamet og har ikke overvældende mange koncerter i bagagen. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at hendes liveudtryk endnu ikke er færdigudviklet. Men så stærke sange som Soccer Mommys fortjener en ligeså stærk levering, man kun kan håbe på kommer med tiden.
Kort sagt:
Ligesom de lo-fi emopoppede sange på hendes debutalbum besad Soccer Mommy fra første sang en betagende, underspillet og følsom ro. Hendes indadvendte udtryk kom desværre til kort under numrene med fuldt band, men kom til gengæld helt til sin ret under en håndfuld solonumre. Her gik hendes kronisk forkølede stemme, de flotte tekster og det detaljerige guitarspil op i en højere enhed.
Læs anmeldelse: Soccer Mommy ‘Clean’