Modest finpudser talentet med fråde om munden og hånden på hjertet

4 6
Modest finpudser talentet med fråde om munden og hånden på hjertet
Modest.

Det giver efterhånden kun meget lidt mening at tale om mainstream rock. Ingen spiller det, og dem, der så gør, de hører ikke til i nogen som helst kulturel hovedstrømning. Og nu taler vi så alligevel om det, og hvorfor så det? På grund af Modest. De beskriver selv det, de laver, som ’rock fra Aarhus’, hvilket i og for sig er ret præcist, selv om der på bandets nye ep er langt til Gnags og TV-2.

Her er tale om rock med en hel del flere lømmellussinger i luften, og skal man trække paralleller, har disse seks nye sange nok mere til fælles med The Smiths og danske bands som Yung og Communions. Selv om udtrykket i forhold til debut-ep’en ’Pretty Sure It’s Honest’ stræber mindre mod at flå guitarstrenge og stemmebånd itu og søger mere mod en indre sensibilitet, er der stadig drøn på drengen i løbet af disse 23 minutter, hvor bandet tydeligvis har finpudset håndværket.

Ep’en er produceret i samarbejde med Jens Benz, der tidligere har ageret fødselshjælper for danske rockbands i deres vorden (Yung, Communions, Iceage, Shiny Darkly m.fl.). I Modests tilfælde har det ført til et bredspektret univers med plads til tusindevis af nye pixels og nuancer i vokalharmonier, kor og underliggende skurrende synths. Det eneste, der virkelig er værd at vide i den forbindelse, er, at Modest nu lyder som et bedre band. Når de spiller, er der altså noget effektivt automatgeværsk over det.

Det kommer forbilledligt til udtryk på ’Please Keep An Eye On Me’, hvor kvartetten på en hvirvelvind af et riff demonstrerer deres talent for at skrive catchy guitarrock med fråde om munden, og den Police-klingende ’Keep Your Cards’ er et godt eksempel på, hvor glimrende det kan forenes med ringlende ung patos – og kirkeklokker! Selv uden band trækkes stikket hjem på titelnummeret, hvor den simple synergi mellem vokal og guitar udvinder en bjergtagende brillans fra bandets ellers ret mekaniske kød.

Af og til kan det føles som om, at metrikken og ordlyden har fået en æstetisk forlomme, hvilket desværre virker til at være på bekostning af den lyriske opfindsomhed, der føles mere end en anelse flovset i vendinger som »On the inside I am empty« og »Every boy becomes a man, but I’ve got other plans«. Hvad der ikke findes i poetiske spilfægterier, findes til gengæld i sanger Julius Lykkes personlige leveringer, uanset om det er i skikkelse af rockens mest bestialske rovdyr eller en nostalgisk melankoliker.

Fra at være et band, man skulle holde øje med i det danske musiklandskab, er Modest blevet et band, man skal lytte til. Med denne nye ep er der seks nye gode melodiske grunde til at gøre netop det. Samtidig står det nu mere end nogensinde hen i det forbandede uvisse, hvordan bandet ville lyde på et fuldt album. Til den tid behøver den aarhusianske rock ikke for alt i verden at bevæge sig på så fast grund, som den gør nu.


Kort sagt:
Aarhusianske Modest reclaimer rockgenren på endnu en ep. Talentet for at skrive catchy og melodiske sange er blevet finpudset, og på trods af lyriske knaster hist og pist cementerer gruppen sig som et purt og præcist rockband, man ikke blot skal holde øje med, men rent faktisk lytte til.

Læs også: Modest spiller forårskoncerter i Aarhus og København

Modest. 'For the Better'. Ep. Modest.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af