Fredag nat inviterede den eksperimentelle vanvidspopduo 100 Gecs til virtuel festival i ‘Minecraft’. Festivalen hed Square Garden, og det fungerede sådan, at man aktiverede en lydstream via 100 Gecs’ website, og så kunne man samtidig tilslutte sig 100 Gecs’ ‘Minecraft’-server, hvor de havde bygget et kæmpemæssigt træhus med en scene, en dj-pult og et stort dansegulv.
Serveren var inddelt i en lang række små hubs for at forhindre lagging. Alle hubs var fuldstændig identisk indrettet, men man kunne kun se de ca. 100 spillere, der befandt sig på samme hub.
Både under og op til arrangementet kunne man dertil chatte med andre fans af nørdet musik på arrangementets Discord, hvilket skabte en fornemmelse af samvær. Og hvis man ikke havde ‘Minecraft’ (eller blot havde dårlig netforbindelse,) kunne man følge med via Youtube eller Twitch, hvor det hele blev streamet.
Der var et utal af markante problemer ved aftenens virtuelle festival. Serverne åbnede kun kort tid inden festivalens første optræden (Alice Gas og 99jakes), og at dømme fra stemningen på Discord-chatten var jeg langt fra den eneste, der først kunne tilslutte mig omkring ti minutter inde i sættet.
Dertil crashede serveren helt og aldeles under Charli XCX’ koncert (aftenens næstsidste!), og fornøjelsen blev audio-only i noget tid. Da 100 Gecs derefter skulle på, kunne man i det mindste se ‘Minecraft’-udgaver af de optrædende på videostreamen, men de spillede for et fuldkommen tomt dansegulv i løbet af størstedelen af deres koncert grundet førnævnte serverproblemer.
Inden forbindelsesproblemerne havde jeg lignende oplevelser. På visse hubs forlod Alice Gas og 99jakes aldrig dj-pulten (og var dertil fejlagtigt afbildet med ‘Minecraft’s default-skin), og jeg måtte skifte hubs et par gange for at kunne se eksempelvis Tommy Cashs avatar under hans sæt. Ser vi bort fra de rent tekniske problemer, var Kero Kero Bonito slet ikke tilstedeværende på serveren under deres koncert – ikke engang Youtube-streamen viste dem.
Men til trods for alle disse mange, mange problemer, havde jeg det sjovt. Jeg havde det sjovt på en måde, jeg ikke har haft det, siden jeg sidst var til en koncert ude i den virkelige verden.
At hoppe rundt med en masse fremmede mennesker i farverige ‘Minecraft’-skins var oprigtigt underholdende – ikke mindst fordi jeg vidste, at vi alle lyttede til den samme musik. At tage del i en moshpit for første gang i evigheder var befriende, også selv om den var virtuel.
Hele den virtuelle ‘Minecraft’-verden var mageløst indrettet. Ved siden af dansegulvet var der en bar, hvor man kunne trykke på en knap for at få en eliksir, der gav en svimmelhedseffekt, hvis man drak nok af den. Rundt omkring træhuset var der en masse spændende bygninger og dekorationer, man kunne udforske, hvis man var blevet lidt træt af at være på dansegulvet. Jeg faldt over noget nyt, hver eneste gang jeg besluttede mig for at udforske stedet. Der var indhold nok på serveren til, at de fire timer, arrangement endte med at vare, bare fløj afsted.
Men dansegulvet var dog stedet, jeg endte med at vende tilbage til gang på gang. Det var fedt (så længe det virkede) at se kubiske repræsentationer af festivalens mange optrædende, og der var konstant gang i spillerne, der reagerede passende, hver eneste gang musikken bevægede sig over i et drop, eller der blev skruet op for bassen.
Og så hjalp det altså også, at lineuppet var fuldkommen perfekt skruet sammen. 100 Gecs og deres kumpaner er fuldt ud bevidste om, at ‘Minecraft’ er en lidt kitschet, start-10’er-nostalgisk platform. Størstedelen af aftenens dj-sets gjorde derfor alt for at klemme så mange retro-memes og kiksede nostalgibomber ind som muligt.
Danny L. Harle gav os et remix af et engelsksproget cover af ‘Dragostea Din Tei’ (også kendt som ‘Numa Numa’), efterfulgt af en pulserende hardcore-EDM-udgave af ‘Blue (Da Ba Dee)’.
Count Baldor og GFOTY skabte virtuel moshpit, da de blandede 100 Gecs’ ‘xXXi_wud_nvrstøp_ÜXXx’ med beatet fra Eminems ‘Without Me’ for derefter at køre Nickelbacks ‘How You Remind Me’ over en trampe-udgave af ‘The Legend of Zelda: Ocarina of Time’-soundtracket. Charli XCX startede sin koncert med at blande sin egen ‘Vroom Vroom’ med ‘Crank That (Soulja Boy)’.
Mit personlige favoritøjeblik var dog klart under Cashmere Cat og Benny Blanco. De spillede hele første vers fra ‘Clarity’ af Zedd feat. Foxes. Sangen er elegant bygget op, så man forventer det vildeste drop. Alle på dansegulvet var klar til at moshe. Og pludselig, bedst som man forventede, at beatet ville droppe, begyndte fiolen fra Rednex’ ‘Cotton Eye Joe’ – det var vanvittigt, og folk gik amok. Ikke mindst i chatten, hvor 100 Gecs da også havde opfordret til, at man spammede.
Jeg havde et konstant smil på læben i løbet af festivalen, for stort set alle de mange relativt korte sæt (ca. 20 minutter pr. stk.) var spækket med energi, humor og selvironi. Og samvær.
Jeg vil slutte min tekst med en oplevelse, der for mig næsten mindede helt om en god nat i byen. Min ‘Minecraft’-figur var iklædt et Onkel Joakim-skin, jeg fik lavet for mange år siden. Jeg dansede rundt til Dorian Electra og Alice Longyu Gao, og ud af det blå så jeg det pludselig: En bruger klædt som Anders And.
Anders And bemærkede tydeligt også, at jeg var Onkel Joakim, og vi begyndte øjeblikkeligt at ‘danse’ sammen, hvorefter vi var uadskillelige i godt 20 minutter. Det var helt som at mærke den øjeblikkelige forbindelse til et fremmed menneske, man kan opleve til en god koncert eller på en bar eller natklub. Man ses formentlig ikke igen, men man havde det fandeme rart sammen i den stund, det varede.
Ja, der var virkelig mange tekniske problemer forbundet med at holde festival i ‘Minecraft’. Men det gjorde egentlig ikke det store, for musikken, stemningen og omgivelserne var lige præcis det, der er brug for i en tid, hvor virkelige byture er udelukkede.