1. Greta ‘Hydrogen’
Tyskfødte, men dansk-bosatte Greta bliver ved med at vise nye sider af sig selv. ‘Hydrogen’ er et lettere hypnagogisk stykke popmusik, der overgiver sig til både catchy melodilinjer og spacy, svævende teksturer. Vi glæder os til at høre endnu mere, når Greta udgiver ep’en ‘Ardent Spring, Pt. 2’ senere i år.
2. Gorillaz feat. Tony Allen & Skepta ‘How Far’
Gorillaz’ ‘Song Machine’-projekt har indtil videre budt på noget af gruppens mest potente musik i årevis. Dette nummer har knivskarp rap fra Skepta, mens trommerne bliver leveret af den nyligt afdøde afrobeat-legende Tony Allen.
3. Mercedess ‘Shy Gangster’
Danske Mercedess debuterer med en badass, tilbagelænet og Lana Del Rey-klingende popsang, der oser af både attitude og elegance – noget, vi især kan takke hendes kølige vokal for, som den ubesværet balancerer mellem det generte og det gangster-cool.
4. Chief Keef ‘Woosah’
Chief Keef er en af de få kunstnere, der kan strukturere en sang, så hele første halvdel essentielt blot er en intro – og få det til at virke. ‘Woosah’ er en omgang både euforisk, druggy og uortodoks hiphop.
5. Goss ‘Country Boy’
Goss’ stærke vokal giver godt med bund til denne guitarbaserede popsang, der handler handler om at være vokset op på landet, men at blive voksen i byen – og hvordan begge dele derfor trækker i dig og er med til at definere din identitet.
6. Fontaines D.C. ‘A Hero’s Death’
Irske Fontaines D.C. fik et solidt gennembrud, da de i 2019 udgav debutalbummet ‘Dogrel’, og allerede i år er rockbandet klar med en efterfølger. 31. juli udkommer ‘A Hero’s Death’, og hvis kvaliteten på titelnummeret er gældende for hele udgivelsen, er der grund til at forvente gode doser på én gang filosofisk, poetisk og grim postpunk. Dyrk desuden musikvideoen med ‘Game of Thrones’-stjernen Aidan Gillen i hovedrollen.
7. Aksglæde ‘Halvgud’
Aksglædes dansksprogede poplyrik er fortsat charmerende, især når han har en melodi så skarp som på ørehængeren ‘Halvgud’, der handler om Aksglædes forhold til sin far, og hvordan han definerer sig selv ud fra ham.
8. Bibio ‘Sleep on the Wing’
Bibio fik i første omgang opmærksomhed for sin fortryllende folktronica, men de seneste år har han så småt skåret det elektroniske væk. ‘Sleep on the Wing’ er et virkelig smukt stykke kammerfolk, som vil være at finde på Bibios album af samme navn, der udkommer 12. juni.
9. YG ‘Laugh Now Kry Later’
YG er god til at lade sine aggressioner få fuldt spil, men dette varme trapnummer viser ham i det mere kontrollerede hjørne, hvor han skam også er mere end blot almindeligt kompetent.
10. Kidd ‘Bare dans’
Kidds fredagssingle er en solid hiphouse-banger i bedste Emil Kruse-stil – hvilket da også giver mening, da Kruse har produceret den i samarbejde med Eloq. Så snart landets klubber åbner igen, må denne være et must på dansegulvene.