På en måde er det den gamle historie om, at man ikke ved, hvor godt man egentlig har det, før man mister det.
De seneste år har Københavns ravere således haft mulighed for vælge mellem en bred vifte af fester hver weekend. Scenen er nemlig ved at gennemgå en sand guldalder, hvor den danske technolyd er blevet en international sensation, og hvor de hjemlige klubber og fester blomstrer. Det har været en god tid at være klubgænger i.
Så kom corona og lukkede alt – og nedlukningen af nattelivet fortsætter indtil 31. oktober. Det har været katastrofalt for dj’s, klubejere og alle andre, der arbejder i branchen.
Men det har også åbnet et form for eksistentielt vakuum for alle de dedikerede ravere, for hvem hele tilværelsen drejer sig om musikken og klubkulturen. For dem er det som om, tiden er stoppet en tilfældig hverdag – og at det aldrig bliver weekend igen.
Hvad gør man som raver i en tid uden raves? Tager man til ulovlige (og potentialt sundhedsskadelige) piratfester, eller lægger man sit liv helt om? Og hvorfor er de her fester egentlig så vigtige?
Det har vi spurgt tre dedikerede klubgængere om.
Noah Kanber
København-baseret kunstner
»En typisk uge for mig ville være at tage ud fredag og lørdag. Nogle gange også torsdag. Det har ændret sig meget efter de her restriktioner«.
»Lige nu savner jeg sommerfesterne. Det kan jeg godt mærke. Jeg tror mange – inklusive mig – havde glædet sig rigtig meget til at få en sommer ligesom i 2019, hvor der blev holdt rigtig mange gode sommerfester og raves«.
»De her fester er et frirum for rigtig mange mennesker. Især inden for vores techno-raver-kultur. Det er et safe space, hvor rigtig mange mennesker har behov for at komme et sted hen, hvor de kan føle sig lidt fri. Fordi de ugen op til måske har følt sig undertrykt på deres arbejde og er nødt til at begrænse sig selv, fordi de måske arbejder et sted, hvor de ikke kan få lov til at udfolde deres seksualitet eller queerness«.
»Når du siger til de her mennesker, at de ikke må holde fest, er det igen en autoritet, der kommer og siger: ‘Det her må du ikke’. Men hvorfor er det, jeg ikke må det? Hvorfor må du sidde på en propfyldt restaurant eller bodega, hvor ingen overholder reglerne om afstand, men vi må ikke holde en fest i en park? Jeg tror, det er det, som folk er frustrerede over – at det er derfor, de bliver ved med at holde de her piratfester. Fordi de her restriktioner gavner nogle mennesker, men begrænser andre«.
»Der er rigtig mange, der tager til raves i skovene og så videre. Men jeg ved ikke, om det er ansvarligt. For vi ved jo godt, at restriktionerne om maksimalt 100 personer ikke bliver overholdt. Og folk er også meget kærlige, når de tager stoffer eller drikker. Så glemmer man fuldstændig, at der stadig er en epidemi i gang. Så suger man på de samme sugerør og drikker den samme drink. Alt er peace, love and harmony«.
»Så længe jeg tager mine egne forbehold (til piratfester, red.), så er det det samme, som hvis jeg cykler en tur blandt en masse mennesker eller tager metroen uden maske. Risikoen tager jeg, så snart jeg går ud af min dør. Om det så er et rave eller ej. Der er nogle andre ting, der foregår til et rave, som måske ikke foregår i metroen eller andre offentlige steder. Men jeg ville aldrig sige aldrig. Jeg kan sagtens blive overtalt. Men så vil jeg tage mine forbehold«.
Ida Faaborg
Skribent hos bloggen Passive/Aggressive
»Technomiljøet bliver ved med at åbne sig for flere og flere mennesker. Det er en meget kollektiv oplevelse, og der er en stor frihed forbundet med det. Man bliver lynhurtigt en del af et fællesskab«.
»Jeg skulle lave et radioprogram for The Lake og Nordbergfestival, hvor Mama Snake skulle dj’e. Vi var inde i et lille lokale, og bare det med at være i samme rum med en dj, der spillede det fedeste musik, blev jeg helt oppe at køre over. Der kunne jeg virkelig mærke, hvor meget jeg savnede det«.
»Andre steder i byen bliver man mødt af, at folk lægger an på en eller føler, de kan gå og tage en på røven. Men man får bare lov til at have sit eget space til technofester. Det er også det, der er så tiltalende for mange. Der bliver heller ikke set skævt til nogen. Så nogle, der føler sig stigmatiseret eller fremmedgjort i hverdagen, er der plads til der. De kan udtrykke sig, som de vil, uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved dem«.
»Jeg synes, det er smukt, at folk så gerne vil skabe de her rum til andre mennesker. Jeg tænker umiddelbart også, at det er i alles interesse at skabe arrangementer og piratfester med de bedste vilkår, så alle kan være med. Folk skal stole på, at gæsterne går ind til det med alle de forbehold, der skal tages til den her tid. Det er i ingens interesse at skabe en kæmpe smittebule«.
»I stedet for at lave store raves ude af byen, synes jeg, der er begyndt at være mindre arrangementer, hvor folk kan danse, men hvor det er arrangeret mere som en privatfest. Det synes jeg er et meget fint tiltag. Der foregår festen under de forhold, som regeringen har lagt«.
Nikolaj Prüsse
Forsikringsrådgiver og festentusiast
»Jeg kan godt lide at danse på en måde, hvor det ikke handler om, at alle kigger på én. Det fungerer ikke så godt på konventionelle klubber. Hvis man gerne vil zone ud til musikken, er det nemmere, hvis det er tungt og dystert. Derfor bliver jeg automatisk draget til technoscenen«.
»For mig er det essentielt at komme ud og fyre den af. Men jeg synes godt, jeg kan fanges af musikken uden at tage til festerne. Jeg kan tage op at træne og høre musikken der, sætte noise cancellation til, og så er det bare mig, der står og hamrer afsted. Jeg har ofte stået og danset for mig selv som en idiot«.
»Jeg har oplevet flere gange, at mine venner er med til fester, hvor jeg ikke ved, hvor det er henne. Det er blevet mere pirat. I starten var folk meget respektfulde over for corona. Men nu er det ikke nyt mere, så folk slapper mere af. Nu er der en anden bølge på vej. Men folk vil gerne feste. Så nu er der hemmelige fester rundt omkring. Under motorvejsbroer og ude i forladte bygninger. Eller ude på store åbne arealer«.
»En af de få gange, jeg har været ude, var min brors polterabend. Til dén lejede vi en partybus, og så kørte vi rundt i den i fire timer. Men der kunne jeg ikke få lov til at spille den musik, jeg gerne ville høre. Folk vil have noget at synge med på, hvor jeg bare gerne vil stå og trance ud til et fladt beat«.
»For tiden kan jeg ikke komme ned i det der sorte trancehelvede, hvor man står og vipper. Kun i træningscenteret«.
»Der er mange, der er stoppet med at drikke. Jeg har en ven, der tager antabus. Nu er han i høj træning og er mere fit end nogensinde. Det er rart at bruge træning i stedet for fest. Det har samme intensitet. Man kommer op i gear og mister pusten. Bagefter kan man ligge og være helt smadret. Men her gør du så bare noget godt for din krop i stedet«.