Drake har fået ny frisure – og det vælter ind med memes

Drake har fået ny frisure – og det vælter ind med memes
Drake. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Drake er tilsyneladende trådt ind i det nye år med en spritny frisure, der til forveksling ligner en ung Justin Biebers hårpragt – med Drakes ikoniske hjerte i hårgrænsen intakt.

Superstjernen lader til at have delt billedet af sit nye hår på Instagram for at slette billedet få øjeblikke senere. Nogle mener, at der er tale om et photoshoppet billede, men det har ikke stoppet de mange memes fra at vælte ind.

Der er massevis af sammenligninger med Justin Bieber, men også den britiske sanger Liam Payne, hvis posering Drake lader til at have fundet inspiration i.

Drakes nye frisure er dog kun første led i, hvad der tegner til at blive en stor måned for den canadiske rapper.

Efter planen udgiver han sit længeventede sjette studiealbum, ‘Certified Lover Boy’, senere på måneden efter adskillige forsinkelser.

Der er endnu ikke sat en officiel udgivelsesdato for det nye album, der bliver Drakes første siden ‘Scorpion‘ fra 2018. ‘Laugh Now Cry Later’ med Lil Durk er første single.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af