Lana Del Rey gjorde sig i går bemærket, da hun kom med en noget klodset kommentar om den etniske sammensætning på hendes nye albumcover, der siden er blevet mødt af kritik.
Nu trækker musikeren endnu engang overskrifter for et nyt interview med BBC Radio 1, hvor hun svarer på tiltalen omkring hendes mangel på diversitet og desuden kommer rundt om Trump og global opvarmning.
»Før jeg overhovedet delte albumcoveret, vidste jeg, hvad folk ville sige. Så da de rent faktisk begyndte at sige tingene, svarede jeg og sagde: ‘Jeg har en masse problemer, men inklusion er ikke et af dem’. Det kan man ikke bare gøre til mit problem. Mine venner, min familie, mine whatever… De er ikke kun én type. Det var ikke os, der stormede Kongressen. Vi stemte på Biden. Mine veninder kommer fra hele verden, og de har børn med alle mulige forskellige typer personer«.
Hun fortsætter: »Jeg nævner alt dette for lytterne, fordi folk virkelig gerne ville have flere people of color på mit albumcover. Men et fotografi er bare, hvad det er. […] Jeg føler, at hvis folk vil sige den slags, så har jeg også et svar til dem: Hvis du kigger nærmere, vil du se people of color. Det er et sort-hvid foto, så zoom ind«.
Senere i interviewet delte hun sine tanker om tilstanden i USA i kølvandet på covid-19-pandemien og sidste uges belejring af Kongressen:
»Når det gælder det bredere billede af regeringen, man ser på TV, og alt muligt andet, så er det en reflektion af, hvad der sker i vores inderste hjem. Jeg blev ikke overrasket over, at den anden epidemi, der kom ud af pandemien, var vold i hjemmet og generelt kaos. […] Folk er nødt til at se på sig selv og leve med sig selv, med deres TV som den sandsynligvis eneste coping-mekanisme. […] Jeg er forberedt på en pandemi, fordi jeg er skør. Jeg har et beskyttelsesrum, jeg har min medicin. Jeg har veninder, der virkelig forstår det. Jeg er realistisk«.
Hun fortæller endvidere, at hun er overrasket over, at USA ikke tidligere har haft en »psykopat sindssyg person som præsident«. Hun mener dog, at Trumps præsidentskab var en nødvendighed:
»Trumps galskab… så slemt som det er, var det virkelig nødt til at ske. Vi havde virkelig brug for at reflektere over jordens største problem, hvilket ikke er global opvarmning, men sociopati og narcissisme. Særligt i USA. Det kommer til at dræbe verden. Det er ikke kapitalisme, det er narcissisme«.
»[…] Jeg tror, det har været et enormt wake-up call. Ens liv handler ikke om, hvilke sko man køber, eller at gå på Harvard eller Oxford. Det handler om, hvilken type person du er. Hvis du er et fjols, og alle fortæller dig, at du er et fjols, så er vi virkelig nødt til at adressere det store problem i verden lige nu, som er: Hvad gør vi med alle de her mennesker, der ikke ved, de gør skade på andre? Dumper vi dem alle på en ø sammen?«
»Jeg tror, at det handler om dissociativ vrede, når folk stormer Kongressen. De vil skeje ud over et eller andet. […] Jeg tror, folk er nødt til at reevaluere, hvad der er mærkeligt og ikke mærkeligt. At se folk storme Kongressen… Alle kan se på det og tænke over, hvilke kongresser de selv har stormet i år i deres eget freakin’ liv. For folk går amok. Halvdelen af de personer, jeg kender, er idioter. Jeg kan lige forestille mig dem sige: ‘Tja, vi har brug for forandring’. Og den anden halvdel af mennesker, jeg kender, ser vantro på med tårer i øjnene. Det er sørgeligt og det er uhyggeligt. Men det kunne ske i ethvert land«.
Hun fastslår, at åbenbaringen af denne skyggeside skal ses som en mulighed for at skride til handling: »Vi har et problem nu. Vi vidste ikke, at halvdelen af landet ville sprænge Kongressen i luften. Vi vidste det ikke, fordi vi aldrig så det. Jeg tror, det her har givet os mulighed for at se, hvad niveau vores mentale helbred er på«.