KOMMENTAR. Det er både en velsignelse og forbandelse at have sin egen lyd. På den ene side er det en bedrift at have skabt en æstetik eller et univers, der er umiskendeligt ens eget. Noget, der ikke lyder som nogen andre. Men samtidig lurer forudsigeligheden lige rundt om hjørnet. Hvis man ved, hvordan en kunstner lyder, så ved man jo også altid til en vis grad, hvad man får.
Tag for eksempel Artigeardit. Han kom frem i en tid, hvor danske rappere havde forelsket sig i tropisk ømusik eller fransk inspireret afrobeat-hiphop, og hvor de fleste havde mere fokus på melodiske sangflows end på komplekse, lyrisk ambitiøse tekster.
Men den unge rapper hoppede ikke med på tidens tendenser. Hans tekster var detaljerede, hans fortællinger var poetiske, og han favoriserede mere afdæmpede produktioner.
Mens resten af dansk rap lød som om, de var på vej til Marrakech med en Louis Vuitton-kuffert fyldt med penge og kokain, skrev Artigeardit tekster i S-toget, der kørte gennem grå, regnvejrsfyldte København. Han var en menneskelig rapper. Én, man kunne relatere til. Det afdæmpede og eftertænksomme univers har været hans niche. Det er det, man egentlig forventer, når man afspiller en af rapperens nye sange.
Men den forventning har mange af hans seneste sange ikke levet op til. I stedet har rapperen i løbet af det seneste halve års tid frydefuldt udfordret hele ideen om, hvad en Artigeardit-sang egentlig kan og skal.
I august 2020 kom der således en vaskeægte popduet med Medina, så startede et parløb med den gaderap-lænende Carmon, og nu har rapperen så udgivet ’Stå op gå ned’ med rockduoen Barselona.
Alle de tre samarbejder har indsat Artigeardit i en helt ny kontekst.
Først gik han ind i en næsten Drake-agtig sangrap-rolle på ’I nat’ – med Medina som hans pendant til Rihanna. Så var den ellers så eftertænksomme rapper pludselig brølende og hård som en anden Branco sammen med Carmon på ’Elvis’. Og nu svæver han altså ud over stepperne med Barselona på ’Stå op gå ned’, der lyder som sådan en rocksang, der fortjener en musikvideo, hvor en bil med kaleche kører væk fra det hele – en disciplin, Barselona som bekendt er verdensmestre i.
Det er i øvrigt et samarbejde, der også i allerhøjeste grad giver mening for Rud Aslak og Rasmus Theodor i Barselona, der senest udgav et mere klassisk rockalbum, og som altså viser en større rækkevidde med et rappersamarbejde. Selv om produktionen på ‘Stå op gå ned’ ikke er alt for langt fra lyden på sidste års ‘1 dag er vi 1 minde’, så føles selve kollaborationen frisk og udfordrende.
De tre sange med Medina, Carmon og Barselona er måske ikke blandt Artigeardits allerbedste i hele karrieren (der er hård konkurrence), men de er alligevel alle sammen overraskende vellykkede. Rapperen, der egentlig primært havde vist, at han var god til én specifik ting, har vist sig at være lidt af en kamæleon.
Altså: Det er ikke alle, der kan mestre Medina-duet den ene dag, gaderap med Carmon den næste og så slutte det hele af med rockrap med Barselona.
Det er nogle pænt modige træk fra en rapper, der egentlig ikke havde behøvet at udfordre sig selv. Hvis dansk hiphop var en villa, havde Artigeardit jo allerede sit eget værelse på første etage. Men nu har han bevæget sig helt ud af bygningen – det bliver spændende at se, hvad han ellers finder udenfor hjemmets fire trygge vægge.