Mine venner har længe været vilde med det svenske hiphopkollektiv Drain Gang. Det har jeg ikke. Tværtimod.
Jeg syntes, at deres følsomme autotune-musik var amatøragtig, og at kunstnerne – der tæller folk som Bladee, Ecco2k, Thaiboy Digital og Yung Sherman – mest af alt lød som hinanden.
Det svenske hiphopkollektivs druggy weltschmerz-ballader var, i mine ører, en kedelig cocktail, som smagte af det samme hver eneste gang, jeg fik den serveret. Og da jeg blev bekendt med deres grimt-for-at-være-grimt-æstetik, blev det blot endnu værre.
Men da jeg for første gang kom ind på s/sadboys på sitet Reddit og så en række bizarre Youtube-klip, der analyserede crewet i minitøse detaljer, gik det op for mig, at der måske var noget ret unikt over de her svenske drenge – og over deres fanbase.
Desuden var jeg overrasket over dét fyrværkeri af afsky, de havde antændt i mig selv tidligere. Hvorfor var Drain Gang så provokerende? Og hvorfor elskede Reddit dem så højt? Jeg begyndte at dykke dybere ned i Drain Gang-universet.
Drømme om svenske rapperengle
Når man googler crewet, er topresultatet ikke links til interviews eller anmeldelser på traditionelle musikmedier, men derimod en såkaldt megathread hos Reddit-undersitet r/sadboys. Her opdagede jeg hurtigt, at mange af Drain Gangs fans tidligere havde haft den samme kritiske holdning som mig selv.
Jeg endte med – som så mange andre – at blive opslugt af genren, der er blevet kaldt ’en ny æra af psykedelisk musik’. Tågede cloudrap-tracks som Bladees ’Romeo’ eller Ecco2ks ’Peroxide’ begyndte at give mening for mig. Drømmende trapbeats, sfæriske synths og en monoton, shoegaze-agtig autotune-vokal var med til at skabe det her druggy og søvnige univers, som der var noget tiltrækkende i. Æstetikken og de store kitschede følelser var så over-the-top, at det var fedt.
Der var noget anti over det. Samtidig var jeg drevet og betaget af den kollektive DIY-vibe. Det virkede hverken prætentiøst, fortænkt eller søgt. Men derimod som en gruppe outsidere, der havde fundet frem til et unikt musikalsk udtryk, som var intuitivt, legesygt og mest af alt: Helt sit eget. Jeg kunne spejle mig i det og efter en del gennemlytninger lød musikken også bedre. De hedonistiske/depressive tekster og de glitchede produktioner gav pludselig mening.
Og på Reddit voksede universet sig større.
En dag faldt jeg for eksempel over en absurd sub, hvor en bruger undrede sig over, om Bladee i virkeligheden var en engel. Denne her person havde lyttet så meget til den svenske rapper og havde hver eneste nat ventet på, at Bladee skulle vise sig i nogle drømme. Inden sengetid blev brugerens aften brugt på Bladee-videoer, så chancerne kunne vokse sig større – men det skete ikke, og den eneste logiske forklaring måtte være, at Bladee var en engel eller et andet overjordisk væsen.
På Reddit blev brugeren anbefalet at starte til terapi, mens andre delte den samme opfattelse af, at den svenske musiker var en engel.
For at understøtte engleteorien blev der refereret til et interview, hvor Bladee fortæller om dengang, han blev ramt af et lynnedslag i Bangkok, da han skulle besøge vennen og samarbejdspartneren Thaiboy Digital, der siden sin udvisning fra Sverige bor i Thailand. På mirakuløs vis overlevede rapperen: »Jeg følte mig som en engel eller sådan noget – alt gav mening for mig«, sagde han dengang.
Jo dybere, jeg kom ind i Reddit, desto mere følte jeg, at jeg blev viklet ind i en labyrint af endeløse korridorer, hvor det til sidst var umuligt at finde udgangen. Det var som at have fået et eksklusivt armbånd til et hemmeligt backstagelokale, hvor alle talte og kommunikerede på det samme, fremmede sprog.
Ukendt derhjemme, kulthelte på Reddit
Det er kun de færreste kunstnere, der kan opildne den slags englebaserede konspirationsteorier: Man må have noget ret specielt, hvis ens fans tror, man er et overnaturligt væsen.
Drain Gang har altså en kultlignende fanbase på internettet, og størstedelen er amerikanere. Både på Reddit og på Youtube. Derudover har udenlandske musikmedier som The Fader også hyldet crewet og blandt andet udpeget Bladee og Ecco2ks fællessang ’Girls Just Want to Have Fun’ som værende årets femtebedste nummer på deres årsliste for 2020. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvorfor det egentlig er uden for Skandinavien, at scenen har størst succes.
Her giver det måske mening at se på Drain Gang-samarbejdspartneren Yung Lean, der også blev stor i USA, før succesen for alvor tog fart på den svenske hjemmefront. Soundvenues Kristian Karl skrev således i 2018: »Før sagde hans kritikere, at han (Yung Lean, red.) blot afspejlede amerikansk hiphopkultur. Men nu er det faktisk omvendt: Amerikansk hiphopkultur afspejler Yung Lean«.
Yung Lean og de andre såkaldte Sad Boys i hans omgangskreds var med til at støbe fundamentet for den blanding af tågede beats og emorap, der for tiden dominerer den kommercielle hiphop i USA. Måske var det netop fordi, at det var så skandinavisk og samtidig prøvede at være så amerikansk, at så mange amerikanere blev forelskede, da den dengang 16-årige dreng fra Sverige rappede om Arizona Ice Tea i et sneklædt landskab.
Der er en lignende tiltrækningskraft ved Drain Gang. Man kan grine af dem og spekulere på, om det er ironisk. Eller man kan blive provokeret af Thaiboy Digitals albumcover, der viser et close-up af en overeksponeret tunge, hvor der hviler en ecstasypille med et indgraveret D&G-logo.
For amerikanere er den her underlige outsidermusik fra Sverige sandsynligvis eksotisk. Samtidig er det visuelle udtryk fantasifuldt og nemmere at forholde sig til. Det er den blanding af excentrisk stil og fængende æstetik, der har ramt en nerve på Reddit og Youtube.
Men dykker man for alvor ned i det her kaninhul, finder man også ud af, at hele det her fællesskab omkring Drain Gang er lige så spændende som gruppen selv. Jeg er nu selv tæt på at tro, at Bladee rent faktisk er en engel.