Den danske rapper Josvas debutalbum udforsker følelsen af at føle absolut ingenting

Den danske rapper Josvas debutalbum udforsker følelsen af at føle absolut ingenting
Josva. (Foto: Sony Music Flow)

Josvas musik handler meget om at være træt.

Det skal forstås helt konkret: Hans stemmeføring er bevidst søvnig, som om han er ved at døse hen. Men det går også igen i tematikken på debutalbummet ’Alting/For evigt’, hvor der er sange med titler som ’Søvngænger’ og ‘Helt væk’ samt et nummer (‘Oke’), hvor han rapper »dine øjne, de er trætte baby, men slet ikke dine ben«.

Sidstnævnte citat kunne faktisk også bruges om den 22-årig rapper, der har markeret sig gennem samarbejder med TopGunn og Artigeardit.

Han lyder nemlig totalt træt gennem hele den her otte sange lange udgivelse, men han kører alligevel på. Selv om produktionerne serverer alt fra trap (’Alting’) til tropiske rytmer (’Oke’) og stemningsfuld pop på ’Babybarkomforbi’, vågner hans vokal ikke op fra sit monotone, autotunede stemmeleje.  

Det er selvfølgelig et bevidst valg fra det danske raptalent. ’Alting/For evigt’ handler jo netop om at føle sig fjern fra det hele. Den følelse formår udgivelsen at skabe. Men det bliver et problem i længden.

Det lyder nemlig ikke specielt sjovt at være Josva, men det lyder heller ikke forfærdeligt. Hvis sangene her er nogen indikation, er det mest af alt bare ekstremt monotont. Og den følelse er det altså svær at skabe en fængende fortælling omkring.

Derfor kan den unge rappers debutalbum næsten føles som at tilbringe tid med en person, der har indtaget lidt for meget af det ene eller andet og ikke er til at trænge igennem til længere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det hjælper, når der dukker gæster op, for produktionerne (som Josva også er med til at skabe) er vellykkede og varierede. Aarhus-rapperen Omar sætter gang i sagerne på ’Oke’ med en vokal, der brænder igennem – ligesom Artigeardits gæsteoptræden på ’Søvngænger’ skaber lidt liv.

»Det stikker i min krop, som om at folk de laver voodoo«, lyder en af sidstnævntes scenestjælende linjer, men frem for alt er det hans kraftfulde stemmeføring, der vækker albummet fra sin slummer.

Netop Artigeardit er faktisk også Josvas tydeligste inspirationskilde. Hele den døsige, vagt druggy fremmedgørelse, som ’Alting/For evigt’ dvæler i, ligner universet fra Ardit-albummene ’Vildedage’ og ’Idiot’.

Det er en slags permanent bedøvet nattelivsrap med emo-undertoner: »Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i live / pigerne som jeg kysser er alt for stive«, som Josva rapper på ’Ensom’.

Den slags tekster om overfladiske relationer og fremmedgjorte følelser har fyldt meget i hiphoppen, siden Drake slog igennem for over et årti siden. Der er da også lidt af canadieren i nogle af Josvas flows.

Hør bare den måde, danskeren slutter mange af sine sætninger med et snøvlet »yeah« på, hvilket især er ved at kamme over i ’Ensom’-omkvædet.

På den måde er Josva et barn af sin tid, og han formår at lave et lydunivers, der afspejler følelserne af ensomhed og isolation, der fylder i nutiden. Som rapper mangler han bare en vokal, der skærer igennem disen, eller et tekstunivers der stikker lidt dybere.

For når intet betyder noget, er der ikke noget på spil. Når Josva er ligeglad med både sig selv og alle andre, er det svært at leve sig ind i hans sange. »Der er ikke noget, jeg vil have«, sukker han for eksempel selv helt opgivende på ‘For evigt’.

Han er træt af det hele og finder ikke glæde i noget. Så langt er vi med. Men der må da være noget mere?


Kort sagt:
Josva dyrker samme fremmedgjorte, bedøvede natterap som forbilledet Artigeardit, men mangler dennes sans for fortælling samt hans øje for de dybere dimensioner.

Josva. 'Alting/For evigt'. Album. Paidmen/Sony.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af