KOMMENTAR. Cancel culture har været et ekstremt omdiskuteret emne den seneste håndfuld år. Fænomenet, hvor folk samles om at være enige om at udskamme og annullere folk, firmaer eller institutioner på grund af deres opførsel, finder sted og bliver debatteret over alt på internettet.
Cancel culture er med andre ord et emne til tiden, der får bølgerne i kommentarsporerne til at gå højt – hvilket selvfølgelig kun gør det endnu mere nødvendigt og relevant at tale om.
Men det er nu alligevel overraskende, at Justin Bieber på den nye sang ’Afraid to Say’ melder sig på banen i cancel culture-debatten.
»What have we done with society? / when everybody’s getting canceled«, lyder det.
Den søde, kristne dreng, som mest af alt synger om, hvor meget han elsker sin kone, blander sig nu i et af tidens mest potente emner. Og han gør det på en sang, hvor han får blandet det hele sammen med et budskab om, at Gud altså aldrig afskriver nogen. Ligegyldigt hvor meget, man end har fucket op.
Gud har ganske enkelt plads til alle, og at der skal være plads til at lave fejl, så man kan vokse af dem.
Og det kan man da om noget kalde et twist i hele debatten om fænomenet.
Ja, Bieber kommer ind på, hvordan tonen på internettet og i medierne kan være giftig, men vælger så lige at krydre det hele med syndernes forladelse. Et kristent venstresving.
Det hele er altså ret mærkeligt – for at sige det mildt. Men det er hele Justin Biebers nye ep ’Freedom’, der består af seks friske sange, som blev sluppet løs påskesøndag.
Det hele er kristent på en måde, som ville have føltes kvælende på det vellykkede og genrehoppende popalbum ’Justice’, som Bieber udgav for nogle uger siden.
Men midt i al Jesus-tilbedelsen trækker Bieber altså den direkte samfundskommenterende kasket på, når tiden kommer til ep-lukkeren ’Afraid to Say’. En kasket som jeg næsten ikke troede fandtes midt i hele den ’min musik skal tilbyde trøst i denne forkvaklede verden’-fortælling, som blev rullet ud op til ’Justice’.
Hertil og ikke længere
Titlen på sangen fortæller jo allerede halvdelen af budskabet, og ’Afraid to Say’ handler blandt andet om, at Bieber er bange for at sige noget forkert, så han potentielt bliver kritiseret fra alle vinkler. For kan man vokse som menneske, hvis ikke man har lov til at træde ved siden af og lære af sine fejl?
»Do we got the room to make mistakes? / are we judged for everything we said? / I wanna grow but I’m afraid«, synger Bieber, mens han slutter omkvædet af med linjerne, som jeg allerede har citeret delvist tidligere:
»What have we done with society? / when everybody’s getting canceled / and can’t there be room for maturity? / ’cause writing ’em off is not the answer«.
På sin vis er det her jo en – for Justin Bieber – legitim præmis for en sang.
I årene op til 2015-albummet ’Purpose’ var Bieber blevet én stor joke grundet en næsten uendelig række af fadæser og medieskandaler, som bankede hans image ned til næsten Satan selv.
Men Bieber voksede af sine fejl. Han blev voksen. Han klarede sig gennem latterliggørelsen. Og han endte ud som et bedre menneske, der med tiden har fået plantet sine fødder en smule mere i virkelighedens muld.
Så derfor spørger Bieber på ’Afraid to Say’: Skal man ikke have lov til at skeje ud, fejle og vokse uden at blive cancelled af det hele eller halve samfund?
Jo, det kan man sige. Selv om der selvfølgelig er (mange) gradbøjninger. Men gælder det Justin Biebers barnagtige eskapader, så kan man godt sige: Ja, du fik en for hård tur i mediemøllen, Justin.
Lige præcis dertil og ikke længere havde været godt i forhold til sangskrivningen og tematikken på ’Afraid to Say’. Det kunne have været et fint personligt nummer i tematisk forlængelse af ’Justice’-højdepunktet ’Lonely’, der handler om at være ensom, selv om man er en af verdens mest succesfulde popstjerner. ‘Afraid to Say’ kunne så have været en sang om at blive grillet af alverdens medier (og fordømt af offentligheden) for dumme ting man lavede som teenager.
Det er den jo også delvist, men for mig knækker filmen med sangens kristne grundpille, som kommer i andet vers og giver ’Afraid to Say’ et twist fra det personlige til det hellige.
»We can’t write people off / God never writes us off / even in our darkest days, even when we least deserve it / even when we’re doing that stupid thing we wish we weren’t doing«, kommer det fra Bieber.
’Vi skal ikke afskrive folk, der har lavet fejl, for Gud afskriver aldrig nogen’.
Ja okay, fint nok. Det er jo ikke fordi, at Bieber siger, at Gud kommer og løser det hele. Budskabet er tilgivelse. Og det er jo reelt. Tilgivelse er godt. Men det er en ekstremt overfladisk behandling af et meget kompliceret fænomen. Det er for let.
Med det her element bliver sangen løftet til nogle lidt for moralske luftlag, som den ikke kan flyve i – og derfor falder til jorden med et plask. Hold det nu nede på jorden. Brug dig selv og dine egne erfaringer.
Hermed bliver ’Afraid to Say’ (endnu) et eksempel på, at Justin Biebers sangskrivning står stærkest, når han udelukkende tager udgangspunkt i sin egen personlige historie. Den har rigeligt med interessante aspekter til, at han slet ikke behøver spørge Gud om hjælp.