The Minds of 99 beviste, at Parken ikke var en kvadratcentimeter for stor

The Minds of 99 beviste, at Parken ikke var en kvadratcentimeter for stor
The Minds of 99-frontmand Niels Brandt i Parken. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Det er igen tid til at leve og ånde. Danse og synge.

»Når livet gi’r dig en lortehånd, kan det være det bedste, der er sket nogensinde«, erklærede Niels Brandt fra podiet bagerst i plænens menneskehav, inden han med den akustiske guitar om maven og sit band i ryggen spillede signaturballaden ‘Hurtige hænder’.

Frontmanden i The Minds of 99 henviste til det faktum, at lørdagens monumentale Parken-koncert for 50.000 fans skulle have fundet sted for præcis et år siden. Dengang i september 2020 måtte bandet se det bogstaveligt talt dødssyge faktum i øjnene: At den raserende pandemi ikke tillod den fysiske folkefest, som stadionkoncerten skulle være.

Så The Minds of 99 udskød hele begivenheden 12 måneder, de ventede, vi ventede – og belønningen for den kollektive tålmodighed var en historisk musikalsk og social forløsning.

The Minds of 99’s Parken-debut kom til at markere selve genåbningen af Danmark og en karrieremæssig milepæl for bandet på én og samme tid. Ifølge koncertarrangøren LiveNation var det den første europæiske stadionkoncert i fuld skala i halvandet år. Det er den slags genial, tilfældigt opstået storytelling, man som kunstner ikke kan købe sig til.

Og det forpligter naturligvis. At spille Danmarks største spillested ud er i forvejen en kæmpe teknisk og kunstnerisk udfordring, og få danske artister (blandt andre Shu-Bi-Dua og Volbeat) har fået muligheden før The Minds of 99.

Brandt og co. skulle nu have trådt gevaldigt ved siden af for at tabe lørdagens overmåde taknemmelige publikum, hvis begejstring for igen at måtte stå tæt og synge med næsten slog mig omkuld, da jeg trådte ind på stadion; denne intenst summende lyd af tusindvis af menneskestemmer, velkendt som sirener og fuglesang, men post-pandemien tilpas fjern til, at det tog min hjerne et par sekunder at processere og placere den.

Og det var en summen, der blev til et sus og et brøl, da de første nænsomme keyboardtoner fra ‘Solkongen’ satte koncerten i gang. Hele stadion dirrede – det gjorde Niels Brandts stemme til gengæld ikke. Som den første af en lang række effektive gimmicks sang han fra en svævende platform oppe under loftet og det med en imponerende præcision og (tilsyneladende) ro.

The Minds of 99 i Parken. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Herfra leverede The Minds of 99 et respektindgydende set af 21 gamle, nye og endnu ukendte sange, som alle cementerede, at Parken ikke var en kvadratcentimeter for stor til den selvsikre kvintet.

De gjorde flittigt brug af diverse kraner og podier på både scenen og plænen, men det var først og fremmest kvaliteten af materialet, de storspillende musikere og frontmandens nærvær, som sikrede, at de umage hymner om flade pandekager og frihedstrang nåede helt ned bagerst på tribunerne.

Koncerten åbnede effektivt med de energiske ‘Ung kniv’ (en oplagt velkomsthymne), ‘Et barn af min tid’ og ‘Hjertet følger med’, hvoraf sidstnævnte udløste »den største hoppetur« på opfordring fra Brandt efterfulgt af en prøvende næve i vejret fra den tydeligt berørte frontmand. De euforiske, overvældede smil på storskærmene lod os alle mærke, hvad der var på spil for hovedpersonerne.

Hvad der har gjort The Minds of 99 til så folkeligt et band, er (også) deres sikre tag på de favnende ballader såvel som de piskende rockridt.

Efter førnævnte tretrinsraket satte Niels Brandt sig bag klaveret og skabte med ‘Som fluer’ et vuggende fællessangøjeblik med en paradoksal intimitet i det højloftede stadion.

Ydermere imponerende var leveringen og modtagelsen af den helt nye sang ‘Under din sne’, en midtempo-ballade med et omkvæd så fængende, at fællesklappene indfandt sig prompte. Kun på enkelte sange, herunder ‘En engel’ og ‘Et barn af min tid’, syntes nuancerne i lydbilledet at drukne i et lidt fladt basbulder.

Efter knap to timer indvarslede The Minds of 99 finalen med røde fakler på scenen til den ikoniske debutsingle ‘Det er Knud som er død’ og et overraskende klubintermezzo med Jacob Bech-Hansen alene bag synthesizeren under en gigantisk discokugle.

The Minds of 99 lod os feste, synge og glemme. Bandets Parken-bedrift var et håbefuldt farvel til pandemien og et sikkert goddag til et nyt kapitel i karrieren.


Kort sagt:
The Minds of 99 leverede i Parken et respektindgydende set af 21 gamle, nye og endnu ukendte sange, som alle cementerede, at nationalstadionet ikke var en kvadratcentimeter for stort til den selvsikre kvintet.

Setliste: The Minds of 99 i Parken
1. ‘Solkongen’
2. ‘Ung kniv’
3. ‘Et barn af min tid’
4. ‘Hjertet følger med’
5. ‘Som fluer’
6. ‘Under din sne’
7. ‘En engel’
8. ‘Ubåd’
9. ‘Big City, Bright Lights’
10. ‘Drømmer om livet’
11. ‘Hurtige hænder’
12. ‘Emil’
13. Intermezzo
14. ‘1,2,3,4’
15. ‘I’m Gonna Die’
16. ‘Stor som en sol / flad som en pandekage’
17. ‘Det er Knud som er død’
18. ‘Stjerner på himlen’
19. ‘K før ærlighed’
20. ‘En stemme’
21. ‘Alle skuffer over tid’

The Minds of 99. Koncert. Parken.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af