I en artikelserie om SPOTIFY-ÆRAEN undersøger vi, hvordan streamingtjenestens algoritmer og playlister påvirker musiklandskabet.
Historien om Spotify starter, som så mange skabelsesberetninger, med kaos.
For lidt over ti år siden herskede der nemlig totalt anarki på musikscenen. Der var ingen orden. Musik var blevet frigjort fra cd’ens fængsel og flød gratis (og ulovligt) rundt på internettet. Ingen havde styr på noget.
Mette Mortensen og Mads Christensen fra Off Bloom husker den tid som en nærmest utopisk tilstand. Musikken blev demokratiseret, og alt var tilgængeligt for alle.
»Det var virkelig spændende«, siger Mads Christensen, da jeg fanger duoen over FaceTime. De står ude i vinterkulden foran deres musikstudie og ryger en cigaret. »Ting som SoundCloud og Spotify var med til at skabe et frigørende rum«.
Den tilstand af frihed hersker til en vis grad stadig. Begge medlemmer af Off Bloom fremhæver det positive i, at størstedelen af musikhistorien mere eller mindre er tilgængelig for alle på streamingplatformene.
Men i løbet af det seneste årti er der også sket en anden udvikling. Der er blevet etableret en orden i det, der før var kaos, og med den nye orden er der kommet nye begrænsninger og regler. Playlister, algoritmer og streams har erstattet radio og cd-salg som musikbranchens succeskriterier.
Og Off Bloom har en særlig historie at fortælle om den nye streamingvirkelighed, for de har oplevet både dens bedste og værste sider.
De har haft den forjættede internationale pladekontrakt, de har været på turné med Dua Lipa og lavet et nummer med den legendariske producer Max Martin.
Off Bloom har millionstreamende sange, der har ligget på store, internationale playlister. Men de har også ramt det kritiske tidspunkt, hvor det evige pres om at passe ind på selvsamme playlister simpelthen blev for meget.
At passe ind på Spotify
Lad os starte med at dykke ned i, hvori streamingtjenesternes magt består – og hvad den har betydet for Off Bloom.
Selv om man som lytter i princippet selv vælger, hvilken musik, man hører på eksempelvis Spotify, er platformenes playlister og algoritmer nemlig i høj grad med til at afgøre, hvilken sang man lander på.
Derfor er der et automatisk pres på musikere for, at deres musik skal passe ind på tjenestens playlister. »Som artist bliver man hele tiden bombarderet fra alle sider med, at det er det vigtigste overhovedet«, fortæller Mette Mortensen om tiden, hvor Off Bloom var signet hos Polydor i England og Capitol Records i USA.
Når alle omkring dig måler succes i streams og playlisteplaceringer, er det svært ikke at blive smittet af den måde at tænke på. Især fordi der er nogle ret klare retningslinjer for, hvilken type sange, der har bedst chance for succes på streamingtjenesten (som vi uddyber i en anden artikel).
Og det er visse musikselskabsfolk ikke sene til at gøre kunstnere opmærksomme på.
Mads Christensen fortæller, at den indstilling, han mødte fra sit engelske pladeselskab, ofte kunne opsummeres med et mantra, han engang så på en satirisk Twitter-konto: »Det er rigtig fedt, det I laver, men kan I gøre det mere Spotify-agtigt?«.
Den vending er selvfølgelig sagt som en joke. Og så alligevel ikke. For oplevelsen med en musikbranche, der skræddersyr sange til Spotify, var meget virkelig for danskerne.
Off Bloom beskriver, hvordan repræsentanter fra deres engelske label med forstand på streamingverdenens regler lod dem forstå, at deres sanges introer helst skulle være korte, og at det også hjalp at have nogle vokalsamples i begyndelsen af et nummer.
»’Falcon Eye’ lød helt anderledes oprindeligt, fordi der var et pladeselskab, der syntes, at introen var absurd lang«, fortæller Mads Christensen. »’Lover Like Me’ lød også helt anderledes. En anden produktion blev cuttet, fordi den var for skæv«.
Off Bloom-medlemmerne understreger dog, at de aldrig har udgivet noget, de ikke syntes var godt. Men, som Mads siger om sangene: »De havde nok lydt lidt anderledes, hvis ikke der var et pres om at lykkes på Spotify«.
Dermed ikke sagt, at jagten på playlisteplaceringer kun var en anstrengende oplevelse. Off Bloom-medlemmerne lykkedes nemlig med at bryde ind på en række internationale playlister.
Lav skip rate og høje playlisteplaceringer
»Vi blev tilføjet til de store playlister rundt omkring, og det var rigtig fedt«, fortæller Mads Christensen om tiden, hvor Off Bloom-sange som ‘Falcon Eye’, ‘Love Actually’ og ‘Rockefe11a’ opnåede afspilninger i millionklassen på Spotify.
Når ens sang får medvind på Spotify, foregår det på en ret ritualiseret måde. Det starter om fredagen, hvor nye sange udkommer.
»Det er den første opdatering, man får, når man udgiver en sang: I hvor mange lande har vi fået ‘New Music Friday’? Og så kigger man på, hvor højt oppe, man ligger på listen«, fortæller Mette Mortensen med reference til en specifik Spotify-spilleliste, der præsenterer ny musik hver fredag.
Hun beskriver også, hvordan bandet hele tiden blev konfronteret med de tørre tal: »Da vi var signet i England, fik vi hele tiden opdateringer om, hvor langt vores sang var hoppet, for de laver løbende om på rækkefølgen. Hvis en sang har fået mange likes og har en lav skip rate, kommer den højere op«.
En lav skip rate – når relativt få brugere skifter væk fra sangen i løbet af de første 30 sekunder – er nøglen til at please algoritmen. Det lykkedes Off Bloom med i så høj grad, at de nåede den næste bane i Spotify-spillet.
»New Music Friday er den første liste, der betyder noget, men det, alle håber på, er, at den medvind kan oversættes til, at man bliver add’et til andre, mere langvarige lister, hvor man ligger og får støtte i lang tid«, forklarer Mette Mortensen og peger blandt andet på Indie Pop- og Good Vibes-playlisterne som steder, hvor der er mange streams at hente.
Der kom Off Bloom ind, og i en periode rullede der da også streams ind. Men på et tidspunkt tog det her store fokus på streams og playlister overhånd.
»Jeg ringede hele tiden til pladeselskabet for at spørge, hvordan det gik med Spotify«, fortæller Mads Christensen. Det var omkring det tidspunkt, at det konstante pres om at passe ind på playlisterne blev for meget.
Stop
»For næsten præcis et år siden fik vi det begge rigtig skidt, fordi vi hele tiden skulle være på de her playlister og så videre. Så jeg sagde til pladeselskabet, at jeg ikke vil have kontakt omkring marketing overhovedet. Jeg vil udelukkende snakke om musik«, fortæller Mads Christensen.
Han fortæller, at presset om at passe ind på Spotify endte med at blive en hæmsko for ham kreativt. »Jeg kan ikke lave god musik, hvis jeg hele tiden skal tænke over det der, og derudover fik jeg det psykisk ad helvede til«, som han forklarer.
Off Bloom mener ikke, at de er de eneste musikere, der har oplevet det pres, som følger med et stort fokus på streams og playlisteplaceringer.
»Ud fra de samtaler, jeg har haft med artister, som vi samarbejder med og er venner med, er det noget, der fylder for stort set alle«, fortæller Mette Mortensen. »Det er noget, alle er nødt til at tage stilling til på den ene eller anden måde«.
For Off Bloom har det været vigtigt at sige fra over for musikselskabet. Men det har også handlet om ikke selv at tænke for meget på playlisterne. At vænne sig af med den indgroede tankegang.
»Vi har bevidst taget afstand fra det, fordi vi synes, det fyldte for meget i vores liv«, forklarer Mette Mortensen. »Jeg synes, det er urimeligt over for mine sange og over for det arbejde, jeg har lagt i dem, hvis de skal måles ud fra, hvor godt det går på nogle lister. At det er sådan, jeg skal måle min succes og min stolthed over en sang«.
I stedet for at tænke over algoritmer og playlister fokuserer Off Bloom nu på det, de startede med: Deres egen mavefornemmelse.
Som Mads Christensen siger: »Vi er nødt til at stole på, at bare vi laver noget, vi selv synes er megagodt, så skal andre nok også kunne lide det. Lige meget om det passer ind på en playliste eller ej«.