I en artikelserie om SPOTIFY-ÆRAEN undersøger vi, hvordan streamingtjenestens algoritmer og playlister påvirker musiklandskabet.
Spotify er ikke bare et neutralt sted, hvor du lytter til musik. Spotify er en magtfuld spiller i musiklandskabet, der afgør hvilken musik, du overhovedet møder.
Streamingtjenesterne generelt – og Spotify særligt – har dermed stor indflydelse på, hvilke sange, der bliver store. Men også på måden, musikken skal skrues sammen på for at blive populær.
Den indflydelse kommer af det, der har været kimen til den svenske platforms succes: Det store fokus på playlister.
Playlisterne fås både i kuraterede og algoritmebestemte udgaver, og de findes i skræddersyede versioner til alle livets scenarier. Der findes en playliste til alt, og det er i stigende grad sådan, vi møder ny musik.
De største spillelister, der fokuserer på for eksempel særlige genrer (’RapCaviar’), specifikke tidsperioder (’All Out 00’s) eller hitlister (’Global Top 50’), har millioner af følgere.
Men også nichegenrer som hyperpop eller skandinavisk folk samles på spillelister, der tegner et form for hierarki. Der er dem, der er på listen, og dem, der er udenfor – samtidig med at det også handler om at ligge så højt på listen som muligt.
Det er afgørende for de fleste musikere at blive eksponeret på playlisterne. Og det er derfor også streamingplatformens vilkår, man som musiker, producer eller musikselskab må indrette sig efter, hvis man vil med til festen.
Men hvad indebærer det helt præcis at skulle passe ind i Systemet Spotify? Det har vi spurgt en række danske musikere, producere, pladeselskabsfolk og eksperter om.
Lad os starte med noget helt konkret. Nemlig sangene selv.
Fat dig i korthed
Når Spotify er med til at afgøre hvilken musik, der bliver populær, præger det også, hvordan musikken lyder.
»I dag tæller det eksempelvis som ét stream, når en bruger har lyttet til en sang i 30 sekunder. Det giver ikke mere værdi, hvis du hører tre minutter, end hvis du hører 31 sekunder. Så det har skabt en tendens til, at sange bliver meget korte i visse genrer i forsøget på at øge indtægter«, forklarer Kristoffer Rom, der er forperson for Danske Uafhængige Pladeselskaber og grundlægger af musikselskabet Tambourhinoceros.
En kort sang tjener ikke mindre end en lang sang på Spotify, hvilket også er et incitament til at lave album med mange korte sange. Ser du på de seneste album af Danmarks hitlistekonger, Branco og Gilli, er der stort set ingen sange, der er over tre minutter.
Incitamentet til at lave kortere sange forstærkes også af, at der er en gevinst, hvis en bruger hører ikke bare 30 sekunder, men hele sangen. Klikker for mange lyttere videre, inden sangen er slut, er der (som The Verge har rapporteret) en god sandsynlighed for, at Spotifys algoritme fravælger nummeret til sine toneangivende playlister.
Dette fænomen er kendt som skip-rate: Jo flere folk, der klikker videre, inden din sang har spillet færdig, jo højere skip-rate – og i sidste ende færre playliste-placeringer og streams.
Derfor kan det være et stort sats at lave en lang intro. Her er ikke tid til stilstand, beatet skal helst på med det samme, så lytternes nysgerrighed bliver vakt. Og så skal sangen gerne slutte, før brugeren begynder at kede sig.
Den opskrift på en succesfuld Spotify-sang lyder jo ret lige til. Men derudover giver platformen faktisk også selv artister og pladeselskaber værktøjer til at se, hvorvidt man har lavet en sang, der fungerer på tjenesten.
De rigtige svar til Spotify-prøven
Alle der uploader musik til Spotify får adgang til et analyseværktøj. Her får artister og pladeselskaber adgang til data, der viser hvor meget og hvordan, der bliver lyttet til deres musik. Eksempelvis præcis hvilken del af en given sang, der ikke fungerer på platformen og får brugerne til at skippe videre.
Man kan godt forestille sig, hvordan den type information bliver taget imod med kyshånd i visse dele af musikbranchen.
Men når Spotifys data fortæller dig, hvilke dele af en sang, der fungerer, og hvilke der svigter i forhold til algoritmen, kan det næsten virke som at give musikindustrien svarene til eksamen på forhånd.
»Jeg kan sidde og kigge på grafer for lytteradfærd og se, at det er lige der, folk falder fra. Så kunne jeg vælge at bruge den information næste gang, vi arbejder med en kunstner, og fraråde dem at bruge et lignende greb, så musikken kan køre harmløst i baggrunden og ikke vække for megen opmærksomhed. Det er jo en horribel glidebane. Heldigvis tænker alle ikke sådan«, forklarer Kristoffer Rom fra Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Det er med andre ord op til den enkelte musiker at beslutte, hvor meget man vil forsøge at please algoritmen.
Maia Andersen, der har titlen Senior Manager, Streaming Partners & Commercial Strategy hos Danmarks største musikselskab Universal Music, fortæller, at hendes afdeling guider deres artister, allerede når en sang er på demostadiet.
»Vi sidder med på alle artistmøder, hvor holdene præsenterer de kommende udgivelser. Vi er med i det helt tidlige stadie, hvor en demo kommer ind, og den skal vurderes«, forklarer hun.
Musikselskaber som Universal kan så dele deres ekspertise om hvilken musik, Spotify foretrækker, med kunstnerne.
»Med udgangspunkt i artisternes ønsker kan vi vejlede dem, så de har større chance for at lande på de rigtige playlister. Vi kan fortælle dem, at de så måske ikke skal råbe i omkvædet, at et nummer måske ikke skal være seks minutter langt eller have en fire minutter lang intro«, fortæller Maia Andersen fra Universal Music.
Der virker altså til at være et relativt klart sæt retningslinjer, man kan følge, hvis man vil optimere sin chance for succes på streamingtjenesterne. Men det er ikke noget nyt, argumenterer Maia Andersen:
»Der er en tendens til at være vred på den kommercielle rådgivning i steaming-regi. Man glemmer bare, at det er noget, man har gjort i årtier i forbindelse med radioen, hvor man har lavet radio edits, der kunne performe godt. Playlister er moderne radio, hvor der på samme måde er ting, der ikke fungerer så godt. Vi kan nu på samme måde have brug for et playlist edit, og det snakker vi med artisten om. Måske ville det også være en idé at arbejde med en extended version, så man kunne bibeholde den kunstneriske vision. Men det skal jeg jo ikke vurdere«.
Spotify spøger i baghovedet
Det kan måske virke abstrakt, når en ekspert siger, at sange bliver kortere, eller når en repræsentant for et pladeselskab fortæller, at én særlig type musik har bedre chancer for succes.
For er ting som skip rate, længden på sangene og playliste-algoritmer overhovedet noget, en almindelige dansk artist tænker på?
Ja, viser det sig. For flere af de musikere, vi har talt med, er oplevelsen af Spotifys magt meget konkret. Man kan mærke presset om at passe ind. Men der eksisterer samtidig et bredt spektrum for, hvor vigtig en playlisteplacering er for en given artist, og hvor meget det spiller ind i den kunstneriske proces.
Soundvenue har tidligere talt med lo-fi-beats-produceren Hoffy Beats, der helt utvetydigt forklarer, at han laver musik, der er skabt til at passe ind på en specifik type playliste. Her er playlisten i virkeligheden vigtigere end artisten selv, og den succesfulde danske producer er helt afklaret med sin rolle i det system.
I den helt anden ende finder du eksperimenterende artister som hyperpop-kunstneren Glitchi.
»Jeg har aldrig rigtig tænkt over at lave musik, der skal appellere til en playliste«, fortæller Glitchi. »Men jeg har tænkt på at lave internetvenlig musik – især med en TikTok-vibe. Noget, der er hyper og helt skørt, som folk kan danse til eller lave et meme ud af«.
Men én ting er, at en mere avantgardistisk artist som Glitchi ignorerer playlister til fordel for at søge mod andre, yngre kroge af internettet som TikTok. Noget andet er de mange kunstnere, der har været i gang længere tid og måske i højere grad ser deres musik som en levevej, der skal give økonomisk mening lige her og nu.
For dem er streamingvirkeligheden og Spotify svære at komme udenom.
Popduoen Off Bloom fortæller i et større interview med Soundvenue, at ambitionen om at lave sange, der passer ind på playlister, tidligere var en integreret del af musikskabelsen for dem.
Introer blev fjernet, og beats blev lavet om, for alle vidste, at succeskriteriet var playlisteplaceringer. Det er noget, de først for nylig har rystet af sig efter at have fået det psykisk dårligt af presset om at ramme de rigtige placeringer.
Hiphopproduceren Mike Lowrey beskriver også over for Soundvenue, hvordan streamingtjenesternes indflydelse på musikken er noget, der fylder mere og mere.
»Da jeg først begyndte at lave musik, tænkte jeg slet ikke over, hvor lange sangene var. Hvis du ser på Jamaika-sangene (som Mike Lowrey har produceret, red.), så er der ikke én, der er under tre minutter. Vi har lavet sange, der var op til seks minutter lange. Vi lod bare musikken tale og tænkte overhovedet ikke på andet«, fortæller produceren.
Nu er det helt anderledes. Mike Lowrey beskriver, hvordan visse kunstnere konkurrerer om placeringer på Spotifys ugentlige ’New Music Friday’-liste, mens andre ved præcis, hvor mange streams det giver at ligge på hiphop-playlisten ’100’.
»Pludselig havde jeg nogle sessions, hvor jeg fik at vide, at outroen var for lang. Og nu er det kommet helt ned til, at sangene er nede på to minutter på grund af skip rate og sådan noget. Folk er mere utålmodige med det, de lytter til«, siger han. Mike Lowrey fortæller også, at han har oplevet situationer, hvor et pladeselskab krævede, at en sang skulle være kortere.
Alligevel insisterer han på, at det stadig primært er lystbaseret, når han laver sange. Hensyn til Spotify er noget, der måske kommer bagefter. Det er ikke det centrale – men det spøger i baghovedet.