‘Saturday Night Live’-historien er spækket med komikere, der har brugt det traditionsrige sketchshow som et springbræt til – i varierende udstrækning, bevares – legendariske karrierer i Hollywood.
Tina Fey, Will Ferrell, Eddie Murphy, Bill Murray er bare den lillebitte top af isbjerget.
Der foregår en helt naturlig udskilningsproces hos ‘Saturday Night Live’.
Showet (aka dets skaber og producer Lorne Michaels) finder talenterne, gerne de uslebne af slagsen, og giver dem en chance, som er de færreste forundt.
Nogle falder igennem og får aldrig lov til at spille andet end biroller, mens andre vokser og vokser, til de til sidst er blevet for store til scenen på 30 Rock.
Pete Davidson fik en chance, da han var bare 20 år gammel. Otte år senere er han en superstjerne – både som komiker, skuespiller og regulær kendis – og i weekenden sagde han så farvel til ‘Saturday Night Live’. Det var oplagt at rykke videre nu.
Men hvad vil man huske Pete Davidsons tid hos ‘Saturday Night Live’ for?
Nogle vil sige rollen som den åbenbart ekstremt attraktive døgenigt Chad. Andre vil fremhæve hans selvudleverende Weekend Update-optrædener, hvor diverse kendisforhold blev lagt til fuld skue.
Jeg vil huske ham for den, ja, ungdommelighed, han bragte til det ellers så renskurede show.
Okay, nogle gange virkede han som dovenskaben selv. Som en teenager, der ikke engang kan finde ud af at lægge sine sure sokker i vasketøjskurven. Men sådan er han vist bare. Det er hans brand. Og det spiller han på.
Davidson og hiphoppen
»I don’t think you’re right for this show, so let’s screw this up together«, sagde Lorne Michaels ifølge Davidson, da produceren ansatte den unge komiker.
Og på sin vis var Davidson jo ikke den ‘rette’ for showet i klassisk forstand. Men netop derfor var han jo helt rigtig.
Han fik løsnet lidt op. Han turde være bramfri og sig selv, og han har i perioder givet mere af sig selv rent personligt end de fleste andre cast-medlemmer tilsammen.
Ét sted, hvor Davidson for alvor fik sat sit personlige præg på ‘Saturday Night Live’, var i sine hiphop-parodier. For selvfølgelig var det sketch-showets nye unge stemme, som gennem årene har formået at skabe gylden komik ud af at udstille genrens tendenser, kløfter og karakterer.
Som da han i 2018 (på en kærlig måde) parodierede Lil Pumps oversimple ‘Gucci Gang’ og i stedet rettede fokus på skuespilleren Stanley Tucci – i videoen spillet af en altid fandens veldansende Sam Rockwell.
Pete Davidson fik også genoplivet ‘Saturday Night Live’s Eminem-parodi på en måde, der med længder overgik det tidligere cast-medlem Taran Killams altid ekstremt overgearede version af hiphopsuperstjernen.
Davidsons udgave af Eminem var stadig gakket, når den skulle være det (som i ‘NFT’-sangen), men også bare velskrevet som i ‘Stan’-parodien ‘Stu’, hvor Davidson ser sig sur på julemanden. Det er rimelig spot on Marshall Mathers.
Komikerens store svendestykke inden for hiphop-parodier er dog den populære ‘Rap Roundtable’-sketch, som med 20 millioner visninger på Youtube er blevet noget af en favorit.
Sketchen er en nådesløs parodi på Soundcloud-rapscenen, men samtidig et ret præcist billede af den kløft, der eksisterer mellem forskellige generationer af hiphopfans.
Davidson og Timothée Chalamet spiller Guaplord og $mokecheddathaassgetta fra en Soundcloud-rapduo ved navn Xanmob, som i en XXL Rap Roundtable får udstillet den ligegyldighed over for hiphoppens traditioner, som, ja, traditionalister mener er gået tabt hos ungdommen.
Det hele ender med, at Questlove slår den unge hiphopduo i gulvet.
Den ungdommelig, som fiktive Xanmob repræsenterer, er netop det, som Pete Davidson gennem årene har bragt til ‘Saturday Night Live’.
Ja, der skal nok være mere konservative stemmer, som har fundet ham åndssvag. Men jeg tror, Davidson har været med til at åbne ‘SNL’ op for de yngre generationer – blandt andet takket være sine hiphopparodier.
Forhåbentligt har Lorne Michaels det næste talent klar ude i kulissen.