Soundvenue Springer: Fra hjemmestudiet i en lille havneby skaber Giift noget af det bedste danske r’n’b længe

Det er sjældent, man støder på en kunstner, der i så ung en alder fremstår så unik og defineret som den blot 18-årige Giift. Med base i hjemmestudiet i Havnsø har hun, bevæbnet med bare en akustisk guitar og en overlegen vokal, ramt en helt særlig r’n’b-stemning.
Soundvenue Springer: Fra hjemmestudiet i en lille havneby skaber Giift noget af det bedste danske r’n’b længe
Giift. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.

Nogle gange kommer der gode ting ud af at være alene. Det er det danske r’n’b-stjerneskud Giift et eksempel på. Fra hjemmestudiet i Havnsø flyder det ud med drømmende guitarakkorder, post-Frank Ocean’ske lydlandskaber og en soulvokal, der er noget ud over det sædvanlige.

»I need a whole lotta me time«, lyder det på ‘Me Time’ fra den netop udgivne debut-ep ‘Archives’, og det virker som om, Giift gør en dyd ud af at give sig selv tid. Tid til at skrive sine sange, dyrke sit musikalske univers og finde frem til sin egen lyd.

Den kun 18-årige danske sanger, musiker, producer, sangskriver (og meget mere) viste med debutsinglen ‘Fed Up’, at det at være teenager i en relativt lille dansk by kan rumme et univers af kreativitet og musikalitet. Det er lyden af en ung stemme, der er vokset op med ét ben plantet i en udøvende musiktradition – hvor musik er noget, man spiller og synger – og det andet ben i en hypermoderne, postdigital tidsalder, hvor musik er noget, man skaber.

Fra en ret ung alder blev Soundvenue INPUT-aktuelle Giift, med det borgerlige navn Klara, sat til at spille og synge. Først klaver og sang, så guitaren, som blev det foretrukne instrument. Siden fik hun smag for at skrive selv, og som hun beskriver det, var der aldrig tvivl om, at musikken var det, hun skulle.

‘Archives’ er, som Giift selv påpeger, nærmest mere en vibe – altså en stemning og en følelse – end fem adskilte numre. Det er nedbarberede, intime og gennemgående velskrevne sange, der alle har det til fælles, at de bygger på ikke meget mere end en akustisk guitar og en helt speciel sangstemme.

Selv beskriver Giift styrken i, at det er »så nedkogt som overhovedet muligt«. Der er ikke brug for store voldsomme popeksplosioner eller tidens hotteste producere. »Alt er bare mig«, som hun siger.

Og det kan være svært at forstå, at det er en blot 18-årig gymnasieelev, der har lavet det hele. Men det er det – selv om gymnasiet dog er sat på pause for en stund, for at der kan fokuseres på musikken fra forældrenes hus i den lille havneby Havnsø på Nordvestsjælland.

»Havnsø er en meget lille by. Som ung kan det være lidt kedeligt, fordi det meste sker i København. Men jeg elsker at bo derude, for det er lidt væk fra alt. Så kan man vælge, hvornår man har lyst til at tage til byen«.

»Min far er saxofonist og har altid spillet meget. Så jeg har fået klavertimer og har gået på musikskole, hvor jeg som helt lille blev introduceret til at synge. Jeg har altid synes, det var det fedeste i verden. Senere er jeg begyndt at spille guitar, hvor jeg kunne bygge et univers op med mine egne sange. Min far har fået bygget et øvelokale, som jo egentlig også var til ham selv. Men jeg har bygget studie derovre, og nu har jeg mit eget rum, hvor jeg laver alt«.

Giift. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

»Jeg gik på en friskole med fokus på musik. Fra 0.-3. var der kor, og senere skulle man lave et band. Det var sindssygt fedt at gå i en klasse, hvor alle kan et eller andet med musik. Så jeg har spillet for folk to gange om året de første ti år af mit liv. Selvfølgelig er det noget andet, når det er ens eget, men det at spille koncerter er egentlig ikke noget, jeg er supernervøs for«.

»Jeg startede med at skrive sammen med nogle venner oppe på mit værelse. Vi hentede beats ned fra YouTube. Det var meget rap- og r’n’b-agtigt. Vi sad bare med en ikke særlig god mikrofon og en gammel Macbook Air og havde det bare sjovt og tænkte ikke så meget over det«.

»Siden tror jeg, at jeg har været god til at tage mig tid til at finde mig selv – i stedet for at gå ind i det med det synspunkt, at ’jeg gerne vil have en lyd, der skal lyde sådan her’. Jeg har taget mig tid til at tænke: Hvis jeg bare sætter mig ned, tager min guitar i hånden og spiller nogle akkorder, hvad kommer der så ud af det? Fordi jeg føler, det er det, der er allermest mig«.

»‘Fed Up’ startede i 2019. Jeg var vågnet kl. 4 om natten, og så sang jeg guitaren på et memo, og dagen efter indspillede jeg det. Ideer, der kommer i badet eller om natten, er altid de bedste. Det var en af de sange, hvor jeg virkelig havde en følelse af, at jeg havde et eller andet, og at det var så ægte, som det overhovedet kan være«.

»Selvfølgelig er der mange, der har det fedt i det rum med andre, hvor de kan være kreative og udveksle ideer. Jeg har også haft sessions i København, hvor der er kommet noget megafedt ud af det. Men jeg har altid fået det fedeste ud af at sætte mig derhjemme i studiet og skrive en sang«.

Giift. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

»Jeg kom i kontakt med min manager efter en klimastrejke i 2019, hvor jeg havde tagget Scarlet Pleasure i en story på Instagram. Alexander fra Scarlet viste min Instagram til Lasse (manager, red.). På det tidspunkt lavede jeg nogle videoer, hvor man ikke kunne se mit ansigt, men man kunne lige se min mund og mine hænder, mens jeg sad og spillede covers. Det var helt lo-fi«.

»Jeg var 15 og i gang med musikken, men ikke klar til at udgive. Jeg var lige begyndt at producere og havde lagt ting op på Soundcloud. Det var meget ikkebranche-agtigt, det var bare mit værelse og min seng, hvor jeg lå med min computer og indspillede på en lille lortemikrofon. Der var mange, der skrev på det tidspunkt. Det var virkelig spændende, men jeg var også lidt tilbageholdende og skulle lige tage det stille og roligt«.

»Jeg har gjort 1.g færdig og taget orlov for at fokusere på musikken. Det er egentlig noget, jeg har villet siden 8. klasse, hvor jeg gerne ville på orlov efter grundskolen. Min far har gjort det samme, så han kan ikke sige noget. Men mine forældre sagde: »Prøv at starte på gymnasiet, se det første år an, og hvis du kan se, at der begynder at ske ting med musikken, så vil vi gerne gå med til, at du tager orlov«. Så de støtter op omkring det, og det er jeg virkelig glad for«.

»Jeg vil supergerne ud af Havnsø på et eller andet tidspunkt. Det skal jo ske, men som det ser ud lige nu, har jeg alt, hvad jeg skal bruge. Men det kunne være fedt at komme ud af Danmark og se, hvordan ens musik bliver taget imod andre steder«.

Giift spiller til vores nye tredages festival Soundvenue INPUT den 19.-21. maj i København.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af