KOMMENTAR. 2022 var på mange måder et anderledes år for NorthSide. Ny lokation, ny madprofil, og så var det som bekendt første gang i nogle år, at festivalen overhovedet kunne afvikles.
Især sidstnævnte definerede årets festival. Ikke mindst fordi NorthSide – sammen med Heartland og Distortion, der løb af stablen samme weekend – havde fordelen af at være landets første store festival efter de seneste års pandeminedlukning. For størstedelen af de godt og vel 40.000 gæster, der i weekenden indtog Eskelunden, var det med andre ord første tur på græs siden 2019.
Det kunne mærkes. »Vi har ikke været blæst i to år, så nu skal vi fandme være blæst«, lød det fra Andreas Odbjerg under hans i øvrigt fænomenale fredagskoncert, og det var et mantra, som både artisterne og de hungrende festivalgængere i den grad havde taget til sig. Som om de ikke havde ventet på andet, siden pandemien først ramte. Efter to år med corona føltes festivalen frem for alt forløsende.
Men det var ikke det eneste, der var anderledes for Aarhus-festivalen i 2022.
I mere end et årti har NorthSide hvert år været garant for et solidt musikprogram med udgangspunkt i blandt andet den internationale indiescene. Et forfriskende niche-modstykke til landets resterende one-size-fits-all-festivaler, der i årenes løb har kunnet præsentere hovednavne som Björk, Arcade Fire og The Flaming Lips for nu bare at tage nogle få eksempler.
Men i år var lineuppet overvejende dansk. Foruden australske Nick Cave & the Bad Seeds og skotske Lewis Capaldi (sikke en trøst, hva’?) talte årets headlinere i stedet danske navne som Mø, Suspekt og The Minds of 99. Store danske navne, jovist, men ikke desto mindre stadig danske navne.
Og hvorfor er det så et problem?
Fordi NorthSide er noget andet end det. Deres identitet og særegenhed i det efterhånden ret så frodige danske festivallandskab er bygget på de store internationale trækplastre, som du sjældent får mulighed for at opleve andre steder i landet. En våd drøm for P6 Beat-segmentet.
Den slags skaber uforglemmelige minder. Det gør Mø, Suspekt og The Minds of 99 med al respekt ikke i samme grad, når de fleste af os har set dem før. Eller i hvert fald haft muligheden for at gøre det.
»Det var det muliges kunst«, har arrangørerne af NorthSide gang på gang udtalt til blandt andet Politiken. For efter to år med corona kan man jo ikke lykkes med at booke internationale navne. Eller kan man?
Pandemien har trods alt ikke afholdt årets forestående Roskilde Festival fra at søge ud over landets grænser i deres musikprogram. Eller for den sags skyld Heartland Festival, der i samme weekend som NorthSide kunne præsentere internationale hovednavne som blandt andet Pet Shop Boys, M.I.A og Cat Power.
Var folk glade for at være på NorthSide – eller for at være på festival?
Når det så er sagt, var NorthSide 2022 jo overordnet set en succes. Ingen af de i alt seks koncerter, jeg i de seneste dage har anmeldt, har jeg givet mindre end fire stjerner. Og flere af dem var ret fantastiske.
Evigt driftssikre Minds formåede som altid at samle masserne i en gedigen folkefest. Velspillende veteraner som Mew og Kashmir gjorde det ligeledes glimrende, og da bysønnen Thomas Helmig fredag eftermiddag dukkede op som surprise-act, var der kø hele vejen uden for Nova-teltet.
Selve planlægningen kunne have været bedre. Nick Cave & the Bad Seeds fortjente ingenlunde at gå på scenen i dagslys, og på samme måde havde fredagskoncerten med den australske plunderphonics-duo The Avalanches nok taget sig endnu bedre ud efter midnat. Lidt som Disclosure fik lov til det dagen før.
De nye arealer fungerede for så vidt glimrende. Masser af plads til at sprede scenerne ud og rigeligt med små afkroge at gå på opdagelse i. Festivalens godt 40 millioner kr. dyre plads i Eskelunden viste sig langt hen ad vejen at være alle pengene værd.
Jeg forlod NorthSide 2022 med et smil på læben, og det tror jeg faktisk, at de fleste gæster gjorde. Men var folk glade for at være på NorthSide, eller var de bare glade for i det hele taget at være på festival?
Nok nærmere det sidste.
NorthSide har i årenes løb givet mig nogle af alletiders bedste koncertoplevelser, og jeg mindes stadig ekstasen ved at opleve legendariske navne som New Order i 2019 og Beck året før. På samme måde er Portisheads decideret trancefremkaldende 2013-optræden stadig ætset ind i min hukommelse.
Sådan et øjeblik leverede Nick Cave & the Bad Seeds i år med deres åbenbarende torsdagskoncert. Men end ikke Cave kunne løfte opgaven alene, og det burde han jo sådan set heller ikke være nødt til. For himlens skyld, vi taler jo om en festival, der i 2017 landede Frank Ocean og Radiohead samme år!
NorthSide har historisk set også fungeret som en solid showcase for nyere internationale navne. Tag bare Rex Orange Countys charmerende eftermiddagskoncert i 2018 (I ved, dengang hans musik stadig var værd at høre på …) eller Idles’ anarkistiske moshpit-vanvid året efter det. Den slags var der heller ikke meget af i år.
NorthSides første år i Eskelunden var en kæmpe fornøjelse. En triumf for dansk musik og en kærkommen påmindelse om, hvor meget god livemusik, der findes herhjemme. Men det føltes ikke som NorthSide.
Nærmere som Grøn Koncert på steroider.