KOMMENTAR. Anthony Fantanos anmeldelse af Drakes seneste album, ’Honestly, Nevermind’, udkom 21. juni og har over en million visninger.
I YouTube-anmeldelsen kritiserer Fantano, der kalder sig selv for »internettets travleste musiknørd«, albummet for en række ting. Kvaliteten af selve mixet for eksempel. Og vokalens improviserede (og derfor noget monotone) karakter.
Han kalder ideen om at lave et elektronisk album for »modig«, men er ikke glad for udførelsen. »Det er endimensionalt, dårligt produceret, svagt sunget, forfærdeligt skrevet«, lyder det til sidst i videoen, hvorefter albummet får bedømmelsen »ikke godt«.
Dommen er hård, men den baserer sig udelukkende på én ting: Sangene selv. Der er ikke meget personligt fnidder, men en næsten slavisk gennemgang af, hvad der sker på de forskellige numre.
Selv om videoens titel (’Drakes ’Honestly, Nevermind’ er IKKE GODT’) er en smule (okay, en del) clickbait-agtig, er selve anmeldelsen saglig.
Hvorfor har jeg så lige gennemgået en anden anmelders YouTube-video? Selvfølgelig fordi Drake for nylig – tilsyneladende umotiveret – har svinet Fantano til på Instagram.
Hvilket på alle måder virker som et gigantisk selvmål.
Anthony Fantanos anmeldelse er jo meget mere grundig og musikbaseret end så meget andet på YouTube og de sociale medier. Han er en af dem, der rent faktisk holder sig til at tale om musikken. Hvilket er det, musikere altid beder om: At blive vurderet ud fra deres kunstneriske værker og ikke alt muligt andet.
Det siger en del om Drake, at han tyr til personlige angreb i stedet for at gå i dialog eller forholde sig til den musikbaserede kritik.
»Din eksistens er en let 1’er, og 1’eren er, fordi du er i live. Og fordi du på en eller anden måde har giftet dig med en sort pige«, skriver Drake med reference til Fantanos karaktersystem, hvor album får en bedømmelse fra 1 til 10.
De beskeder viser et menneske, der tydeligvis har det svært med kritik. Selv når kritikken tager Drakes musik seriøst.
For lige at blive i sportsmetaforikken: Fantano går efter bolden, mens Drake går efter manden.
Taktikken med at hænge kritiske røster ud offentligt er selvfølgelig ikke noget, Drake har opfundet.
Hans hyppige samarbejdspartner Nicki Minaj er for eksempel ekspert i at mobilisere sin fanhær mod alle, der tør sige hende imod. Hun bruger sine Barbz som en slags Thors hammer, der skal kyles i hovedet på alle, der tør sige pip. Måske har hun inspireret den ellers mere diplomatiske Drake. Det er ikke en stil, der klæder ham.
Hvis der er én positiv ting at hive ud af denne fadæse, er det, at Anthony Fantano har håndteret situationen ret så perfekt.
Efter Fantano modtog de vrede beskeder privat på Instagram, postede han nemlig en video ved navn ‘Drake Slid Into My DMs’, hvor han lod som om, at Drake simpelthen havde skrevet nogle høflige kommentarer og, af en eller anden grund, delt en vegansk opskrift.
Hvilket tilsyneladende pissede Drake så meget af, at han altså delte de oprindelige, hadefulde beskeder offentligt via sin Instagram Story.
Fantanos video med de falske Drake-DM’s var et perfekt svar, fordi den viste, at der findes en anden måde at gøre det her på. Drake kunne have kommunikeret civiliseret og gået i dialog med kritikken. I stedet valgte han at sende grimme svinere midt om natten.
Siden har Fantano også udgivet en mere seriøs video om situationen, hvor han igen adskiller mennesket og værket: »Jeg har intet personligt imod Drake. Synes jeg, han har lavet nogle middelmådige album? Ja. Jeg synes også, han har lavet nogle fantastiske album. Men det er altid de negative, der stikker mest ud. Sådan er det bare med anmeldelser«.
Sådan et voksent svar får Drakes umotiverede personangreb til at virke endnu mere malplaceret.
I sin anmeldelse af ’Honestly, Nevermind’ kalder Fantano i øvrigt albummet for »det laveste punkt i Drakes karriere indtil videre«. Men med sine nylige personangreb har den canadiske rapper vist, at han godt kan synke endnu lavere.
PS: ‘Honestly, Nevermind’ er faktisk ikke specielt godt.