Under sit nok største hit lagde 070 Shake sig ned midt på scenegulvet og kommanderede, at publikum skulle danse
Da min kollega Kristian Karl i 2020 anmeldte 070 Shakes debutalbum, gjorde han en stor pointe ud af, hvor mange gentagelser der var i hendes musik. Blandt andet hvor effektivt hun formåede at udnytte gentagelsens kraft, så det endte med at gøre mere ondt for hver gang, et refræn vendte tilbage – men han kom også med den kritik, at gentagelserne ikke altid førte nogen vegne hen emotionelt.
I Store Vega onsdag aften forstod 070 Shake virkelig at udnytte disse gentagelser til sin fordel. For hvis en sang gentager sig om og om igen, er det virkelig let at få publikum til ihærdigt at synge med.
Under sange som ‘Guilty Conscience’ og ‘Microdosing’ kunne hun således lade publikum stå for at synge de relativt simple omkvæd igen og igen, mens hun selv sang mere æteriske kontramelodier – nærmest som en slags duet mellem os og hende.
Den amerikanske rapper og sanger havde også styr på sit publikum. Da en herre nær mig umiddelbart råbte med et ønske til sætlisten, svarede hun flabet igen og sagde, at ingen skulle bestemme, hvad hun foretog sig til sine koncerter – hvortil salen klappede.
070 Shake fik også hele salen til at beatboxe (!) introen til ‘Microdosing’, og som optakt til ‘Cocoon’ fik hun tjept eksekveret en klassisk dyst mellem venstre og højre side af salen.
Moshpits var der også, og 070 Shake fik startet nogle heftige nogle af slagsen til ‘Pines’, ‘Vibrations’ og ‘Cocoon’ – de to førstnævnte sang hun fra hegnet i fotograven, mens hun under den sidste hoppede ud og crowdsurfede.
Det gik selvsagt ud over hendes vokalpræstation, der stedvist blev båret lige lovlig meget af backingtracket, men hun havde stadig salen i sin hule hånd. Stemningen var så god, at jeg var fristet til at se gennem fingre med, hvordan droppet til liveudgaven af ‘Cocoon’ på ingen måde ramte på beatet.
Men med stor magt kommer stort ansvar – og da ‘Cocoon’ var slut, fik vi en mindre strækning, hvor 070 Shake brugte sin magt over salen til at spilde vores tid på næsten The Strokes-agtig maner.
»Jeg er træt af den her næste sang, så I må synge den for mig«, sagde hun, hvorefter hendes noget anonyme dj satte gennembrudshittet ‘Honey’ på. Mens folk i salen sang med, drak Shake rødvin, hvorefter hun lagde sig ned midt på scenegulvet og slutteligt kommanderede, at publikum skulle danse.
Hvis du er træt af en sang, kan du altså bare lade være med at spille den – også selv om den er et hit. Gør som Radiohead med ‘Creep’ eller Paramore med ‘Misery Business’.
Bagefter fik vi en lidt for lang dosis fyldsnak. 070 Shakes hånd var begyndt at bløde, så hun fik nogen på første række til at slikke hendes blod af. Derefter fik hun en af sikkerhedsvagterne til at sige ting på dansk i hendes mikrofon, og så rakte hun mikrofonen til to fra publikum, som hun bad synge populære danske sange. Den første valgte en veloplagt ‘Elskovspony’; den anden ramte dumpekarakter med en lå-lå-udgave af ‘Seven Nation Army’.
Alt det her tidsspilde distraherede fra en ellers stilsikker og til tider emotionelt potent koncert. ‘Medicine’ var virkelig intens, og jeg var fængslet af den sårbarhed, 070 Shakes vokal udviste i ‘Skin and Bones’.
De øjeblikke var beviser på, at 070 Shake sagtens kan levere en fremragende koncert – fremover skal hun bare lige skrue lidt ned for det meningsløse fyld.
Kort sagt:
Der var lidt for meget meningsløst fyld, da 070 Shake besøgte Store Vega – det distraherede fra en ellers stilsikker og til tider emotionelt potent koncert.